22. september 2023

H.K.H Kronprinsessen sætter fokus på fællesskaber i fritidslivet: ”Det er ret cool at være en rigtig god ven”

Kronprinsessen besøgte Gladsaxe Tennisklub for at sætte fokus på Mary Fondens arbejde med at skabe gode børnefællesskaber i fritidslivet. Ny evaluering af Antibulli Tennis viser, at børnene bliver gladere for deres sport og opbygger stærkere fællesskaber, når de arbejder med Antibulli Tennis.
Antibulli Tennis Gladsaxe Tennisklub.

For de fleste børn er fritidslivet fyldt med glæde, men desværre er der også børn, der oplever aldrig at blive en del af fællesskabet – eller som stopper, fordi de ikke føler, at der er plads til dem.

12 tennisklubber i Danmark har i 6 måneder arbejdet med Antibulli Tennis – en vellykket kombination af antimobbe- og trivselsindsatser med erfaringer fra tennisverdenen. En ny evaluering viser, at resultaterne er overvejende positive.

Kronprinsessen på besøg i Gladsaxe Tennisklub


Kronprinsessen og Mary Fonden besøgte Gladsaxe Tennisklub, som er en af de 12 tennisklubber, der arbejder målrettet med Antibulli Tennis.

Her blev Kronprinsessen og Frederik Løchte, ambassadør for Antibulli Tennis, inviteret ud på banen for at gennemgå et par af øvelserne sammen med børnene. Kronprinsessen fik også mulighed for at tale til trænerne og børnene, inden hun selv greb ketcher og tog del i deres træning. I sin korte tale fremhævede hun vigtigheden i at øve sig, ikke bare i sin sport, men i at være en god ven:

”Når man har skabt et hold, hvor der er plads til at være sig selv, og hvor der er plads til at fejle, så har alle bedre muligheder for at udvikle sig”, fremhævede Kronprinsessen blandt andet i talen.

Det er der, hvor Antibulli Tennis kommer ind. For at styrke børnenes sammenhold og herigennem blive en bedre tennisspiller af det.

”Hvis ikke man bliver en elite tennisspiller, den bedste til baghånd og den bedste til at serve, så er det ret cool også at være en rigtig god ven”, tilføjede Kronprinsessen afslutningsvis.

Overvejende positive resultater


Evalueringen, som er udarbejdet af Center for Ungdomsstudier (CUR) på vegne af Mary Fonden og i samarbejde med Dansk Tennis Forbund viser, at børnenes deltagelsesglæde er øget, de trives bedre og får flere venner. Trænerne oplever også, at sammenholdet er styrket på holdene.

Læs mere om evalueringen af Antibulli Tennis her.

Antibulli Tennis - Gladsaxe Tennisklub.
Antibulli Tennis - Gladsaxe Tennisklub.
Antibulli Tennis - Gladsaxe Tennisklub.

Antibulli Tennis er udarbejdet af Mary Fonden i samarbejde med Dansk Tennis Forbund.

Af:

Fanny Lærke

Relaterede nyheder

Mary Fondens årsberetning 2023

Hvad skete der i 2023, og hvad skal der ske det kommende år i Mary Fonden? Årsberetningen for 2023 giver et indblik i Mary Fondens …
Sammen uden vold - Gravide

Screening for partnervold blandt gravide virker

Ved at screene systematisk for partnervold i jordemoderkonsultationer finder Amager og Hvidovre Hospital 1-2 par om ugen med voldsproblematikker. Før fandt de omkring 6 om …