Skolestyrken tilbyder skoler én samlet indsats for hele skolen til arbejdet med at fremme skoletrivsel og håndtere mobning fra børnehaveklasse til 10. klasse. I den nye evaluering er indsatsens anvendelighed blevet undersøgt på to forskellige skoler.
De to skoler har grundlæggende gode erfaringer med Skolestyrken – dog er der forskel på, hvad de har fået ud af programmet.
Begges skoler fortæller, at Skolestyrken giver ansatte på skolen et fælles sprog i dialogen og arbejdet med at skabe trivsel. Og at arbejdet med Skolestyrken giver en fælles retning.
Nu går vi alle sammen samme vej. Og det giver en energi og en fælles retning. Både i måden at forstå det på, men også at arbejdet bliver sådan lidt delt ud på flere skuldre. Så vi er flere til at se, når noget er los, men også flere til at agere på det.”, Ressourceperson, trivselsvejleder og lærer
Evalueringen peger også på, at de ansatte i større grad oplever, at de ved hvordan de skal håndtere mobning, når den opstår.
”Når der er forældre, der ringer og siger: ’Nu bliver mit barn mobbet, nu er det en mobbesag,’ så skal vi gøre noget, og så er det vores værktøj. Altså, det er jo rigtig godt at have, fordi så ved vi, at vi gør det, vi skal. At vi følger nogle retningslinjer, og vi gør noget aktivt, og det er jo det, det handler om, det er aktivt at gøre noget.” Ressourceperson og lærer
”Folk er rigtig glade for at få en struktureret snak. For til sidst så bliver en snak… en snak. En snak i tusinde retninger, med en eller anden, der snakker og snakker… Altså, det gør vi alle sammen. Men her, der bliver du fastholdt. Du går fra et møde med en handleplan. Og den der plan, det er bare så godt. Så det er ikke bare sådan noget… lidt her og lidt der. Altså, det bliver fastholdt.”, Ressourceperson, trivselsvejleder og lærer.
Evalueringens resultater
- Skolestyrken vurderes at have øget personalets refleksionsniveau samt styrket deres handlekompetencer. Dette gør sig gældende på begge skoler på den måde, at de positive virkninger på caseskole 1 fortrinsvist knytter sig til fagpersonernes forståelses- og handlekompetencer i relation det brede trivselsfremmende arbejde, mens de på caseskole 2 fortrinsvist knytter sig til fagpersonernes forståelses- og handlekompetencer i relation til håndtering af mobning.
- Skolestyrken understøtter et fælles sprog blandt personalet, samt fælles retning og ansvar i relation til trivselsfremme og håndtering af mobning. Dette ses på begge skoler; igen på den måde, at udbyttet på caseskole 1 primært er knyttet til det brede trivselsfremmende arbejde, mens det på caseskole 2 hovedsageligt ses i relation til personalets håndtering af mobning.
- Skolestyrken har bidraget til bedre samarbejde personalet imellem samt har styrket teamkulturen på skolen. Dette opleves på caseskole 1, hvor netop bedre samarbejde og stærkere teamorientering har været efterlyst af personalet.
- Skolestyrken bidrager til et øget fokus på og prioritering af det trivselsfremmende arbejde. Dette gør sig ligeledes primært gældende på caseskole 1, som mere intensivt har arbejdet med det trivselsfremmende værktøj.
- Skolestyrken har givet personalet bedre redskaber til at håndtere mobning. På caseskole 2 var netop dette en særlig motivation for at deltage i programmet, og Skolestyrkens værktøj til håndtering af mobning vurderes at være godt på vej til at blive en fast forankret del af skolens strategi for at håndtere mobning.
- Det vurderes at være for tidligt til at sige noget om programmets virkning i relation til elevtrivslen.
