Det er en stor glæde for mig at være med her i dag på Børnenes Dag.
I dag samles vi på tværs af brancher og fag. Vi samles ildsjæle, organisationer, virksomheder, politikere, medier og myndigheder om en fælles sag.
Vi samles om børnene. Alle verdens børn. Vores vigtigste ressource, vores kæreste eje og vores fremtid.
Vi samles for at motivere, inspirere og give vores viden videre, så vi sammen kan styrke alle børns mulighed for at få lov til at være børn – og som de vokser – deres mulighed for at udleve deres potentiale.
Vi er her for at sikre et fortsat fokus på børns rettigheder, vilkår og udvikling. Vi er her for at stille skarpt på FN’s Børnekonvention og Verdensmålene.
Vores børn er vores fremtid. Vi værner om dagen i morgen ved at passe på verdens børn i dag.
Og lige nu understreges det ansvar af, at børn risikerer at vokse op i en verden, som ikke er bedre end den, deres forældre oplevede, da de var børn.
Flere børn sulter nu end for få år siden.
Børn forhindres i stigende grad i at gå i skole.
Og flere børn er på flugt nu, end vi har set i mange årtier.
Vi lever i en udfordrende tid præget af uro, klimaforandringer og konflikter. Vi risikerer at tabe udviklingen af hele generationer, hvis vi ikke lykkes med at skabe stabile rammer for familier på flugt.
Det er et alvorligt bagtæppe for dette års Børnenes Dag. Men der er heldigvis også lyspunkter.
I dag er det nemlig Børnekonventionens fødselsdag. Det er værd at ønske tillykke med, at alle verdens børn i 1989 fik deres rettigheder på skrift i en konvention, som er den bredest ratificerede af alle.
Børnekonventionen har været et afgørende og nødvendigt skridt i den rigtige retning, men vi må ikke glemme, at der stadig kan være og ofte er langt fra de flotte intentioner og ordene på papiret til den virkelighed, som mange børn lever – og overlever – i.
For to år siden vedtog vi FNs Verdensmål. De er blevet betegnet som ”den mest ambitiøse globale vision i historien”. Men det er ikke kun en vision – det er også et kæmpe ansvar for alle 193 lande at levere resultater. Deri ligger den næste store opgave.
For én ting er at blive enige om så store målsætninger. Noget andet er at gøre dem til virkelighed.
Når jeg skal forklare både mine egne børn og andre børn, jeg møder, hvad mine drømme er for fremtiden, så er en af dem, at alle får en uddannelse. En uddannelse af en vis kvalitet, vel at mærke.
Verdensmålene kan forhåbentlig bidrage til, at den drøm bliver til virkelighed. Verdensmål fire slår nemlig fast, at alle børn i verden i 2030 har lige adgang til gratis uddannelse af en god kvalitet.
UNICEF kunne for få måneder siden offentliggøre tal, der viser, at den positive udvikling drevet til dels af det tidligere verdensmål MDG 2, hvor flere og flere børn kommer i skole, er stoppet. Årtiers fremgang med flere børn på skolebænken er i dag truet.
Dertil kommer, at det ikke er al undervisning, der er af god nok kvalitet, og verdenslandene har den store udfordring, at langstrakte krige og konflikter holder millioner af børn ude af skolen.
Jeg besøgte for kort tid siden Mali, hvor radikalisering i landet på et tidspunkt har betydet lukning af 500 skoler, bare i den centrale region. Der er altså tale om tusindvis af børn.
Det er en udvikling, vi desværre også ser andre steder. Ifølge UNICEF går mere end 75 millioner 3-18-årige børn ikke i skole i 35 konfliktramte lande i dag.
Ofte er det pigerne, som ikke får mulighed for at komme i skole, og det kan der, som I ved, være mange årsager til. I bund og grund handler det om fattigdom og ulighed, og faktum er, at piger i mange lande opfattes som mindre værd end drenge. Men med uddannelse følger viden, nye muligheder og hjælp til at flytte normer om pigers værd og kunnen i samfundet.
Piger, der har gået i skole, har ikke kun en større chance for at få et arbejde, de har et bedre helbred, de bliver gift senere, får børn i en senere alder og får i det hele taget færre børn.
Deres børn klarer sig bedre og bidrager dermed til at bryde fattigdomsspiralen.
Og netop børneægteskaber er et af de mest slående eksempler på, hvad mangel på uddannelse kan betyde for verdens udvikling.
Piger, som ikke har en uddannelse, har tre gange større sandsynlighed for at blive gift, inden de bliver 18 år, end piger med en længere uddannelse. Jo længere en pige går i skole, jo mindre er sandsynligheden for, at hun bliver gift, inden hun bliver 18.
Børneægteskaber kan virke uforståelige for os, men hvis vi skal skabe reel forandring, er vi nødt til at sætte os ind i, hvad der ligger til grund for, at nogle gifter deres børn væk.
For mange familier er ægteskab lig med beskyttelse og chancen for et bedre liv.
I konfliktramte lande er risikoen for overgreb og vold mod piger og kvinder stor, og ægteskab kan virke som den bedst tilgængelige forsikring for forældre og deres pigers fremtid.
Barnebrude får flere børn tidligere og oplever oftere komplikationer i forbindelse med deres graviditet. Deres krop er simpelthen ikke moden nok til at bære og føde et barn. I værste fald kan tidlig graviditet betyde døden for både mor og barn, og graviditet udgør i dag den hyppigste dødsårsag blandt 15-19-årige piger i udviklingslande.
Tre ud af fire børn født af en mor under 18 år skyldes børneægteskaber.
Barnebrude oplever oftere vold, fattigdom og alvorlige helbredsproblemer.
Børneægteskaber frarøver ganske enkelt piger basale menneskerettigheder som retten til sundhed, uddannelse, sikkerhed og ikke mindst retten til at bestemme over egen krop.
Uddannelse og børneægteskaber er forbundne. De kan både være hinandens årsag og konsekvens – og dermed også en del af hinandens løsning.
Hvis vi sætter en stopper for børneægteskaber, så øger vi pigers mulighed for at få en uddannelse, og hvis vi sikrer, at piger får en uddannelse, så mindsker vi risikoen for, at de ender som barnebrude.
Og det er det opløftende ved Verdensmålene – de hænger sammen. Hvis vi opnår et mål, så følger andre mål med. For eksempel kan vi ved at stoppe børneægteskaber, som er mål 5.3, bidrage til at afskaffe fattigdom, fremme økonomisk vækst, forbedre sundhed og nedbringe befolkningstilvæksten. Og altså få flere piger i skole.
Det samme gør sig gældende for uddannelse. Uddannelse er nøglen til at afskaffe fattigdom, men også til at skabe en mere lige verden. Beregninger viser, at for hvert ekstra år, et barn går i skole, stiger barnets indkomst som voksen med omkring 10 procent.
Uddannelse, der inkluderer de mest udsatte, giver en bred effekt på en lang række langsigtede udviklingsmål. Uddannelse styrker fremtidige generationer, fordi det øger sandsynligheden for at bryde en negativ fattigdomsspiral.
Et eksempel er Senegal. Her er gennemsnitsalderen for indgåelse af ægteskaber steget. Forskning peger på, at den positive udvikling bl.a. skyldes, at ændringer i økonomiske strukturer i landet også har medført ændringer i familiemønstrene.
I takt med, at befolkningen har fået øjnene op for de økonomiske fordele ved pigers skolegang, er forældre blevet mere tilbøjelige til at holde deres piger i skolen og tillade dem at søge arbejde i byerne. Det har så samtidig bidraget til et voksende opgør med forældreautoriteten, så piger i højere grad selv træffer beslutning om ægteskab.
Tingene hænger sammen – både når det går dårligt, men heldigvis også når det går godt. Vi skal sætte skub i den positive udvikling.
Hvis alle elever i de fattigste lande afsluttede deres skolegang med basale læsefærdigheder, så skønnes det, at 171 millioner mennesker kunne løftes ud af fattigdom. Det svarer til 12 procent reduktion af den globale fattigdom.
Det er tankevækkende. Og stærkt motiverende.
Verdensmålet om at sikre alle børn gratis uddannelse af god kvalitet gælder også herhjemme. Og selv om vi er meget langt, og det kan virke helt usammenligneligt at tale om danske forhold i en global udviklingskontekst, så kan også vi gøre det bedre.
Danske børn har allerede adgang til gode skoler, men deres forudsætninger for at klare sig godt i skolen er meget forskellige. Helt fra første skoledag.
Danske børns skolegang afhænger af en lang række faktorer, og en af dem er deres kommunikative og sociale kompetencer, som vi sætter fokus på i Mary Fonden sammen med vores partnere.
Der er stadig for mange danske unge, der afslutter folkeskolen uden funktionelle læsefærdigheder. 15 % i gennemsnit. Blandt unge tosprogede er tallet 38 %. Og hvis vi vil ændre på de tal, skal vi sætte ind, allerede når børnene er helt små.
Vi ser en direkte sammenhæng mellem børns ordforråd som treårige og deres læseforståelse som 16-årige. Sprog giver adgang. Til andre mennesker og til en verden af viden.
Børn på to et halvt år har en spredning i ordforråd på 250-720 ord. Det vil sige, at nogle børn mestrer 250 ord, andre mestrer 720. Det svarer til en faktor 3. Hvis vi ikke gør noget, vil spredningen være en faktor 5, når de starter i skole.
Det er et meget ulige udgangspunkt. Ikke bare når det gælder dansk og matematik, men også når det gælder adgangen til fællesskabet, til den socioemotionelle udvikling og følelsen af at høre til.
Dertil kommer, at vi sammenlignet med de øvrige OECD-lande ligger i bunden, når det gælder andelen af børn, der bryder med den sociale arv. Hvordan kan det være? Igen er der ingen enkle svar, men en del af forklaringen skal måske findes i indsatsen, når børnene er helt små.
Forskning underbygger i stigende grad, at jo tidligere vi støtter børns socioemotionelle udvikling, jo større afkast giver det senere i deres liv. Vi formes tidligt, og vores evne til at regulere egne behov og danne gode relationer til andre har betydning for os hele livet.
I 2012 lancerede vi LæseLeg i Mary Fonden. LæseLeg handler om at støtte børns kommunikative kompetencer og dermed deres sociale kompetencer fra en tidlig alder. At give børn gode oplevelser med bøger, at give dem selvtillid med ord, og at styrke børns fællesskaber gennem leg og oplæsning.
I et af eftermiddagens mange spændende laboratorier kan I høre mere om LæseLeg og visionerne for vores arbejde med at give børns sprog vokseværk.
Men lad os vende tilbage til verdensmål nummer fire. Hvis vi skal nå målet om, at alle børn i 2030 skal have lige adgang til gratis uddannelse af en god kvalitet, så skal vi arbejde sammen, også i utraditionelle partnerskaber. Regeringer, virksomheder, organisationer, civilsamfund og medier. På tværs af landegrænser og sektorer.
Forandringer skaber vi sammen. Og vi kan alle gøre vores – også her i dag.
Ved at lytte til hinanden. Lære af hinanden. Ved at stå sammen om det gode, vi allerede har opnået. Og ved at værne om vores børn i dag for at sikre, at verden i morgen er mere lige, retfærdig og byder på en bæredygtig fremtid for os alle.
Tak!
