27. december 2021

Ny analyse: Håb næres af relationer og realistiske mål

Mary Fonden har undersøgt, hvad der giver mennesker håb, når livet er svært. Undersøgelsen viser, at håbet har stor betydning for, at man kan komme ud af en svær livssituation. For de fleste næres håbet af betydningsfulde relationer og realistiske mål, der er inden for rækkevidde.

Håb er vigtigt i alle menneskers liv, og noget af det værste, man kan komme ud for, er at være i en situation, hvor alt håb synes ude. Derfor har Mary Fonden som en del af sit formål at bidrage til at skabe håb for mennesker i udsatte positioner – med særligt fokus på fondens målgrupper; mennesker, der føler sig ensomme, har oplevet mobning eller vold i parforholdet.

Men hvad giver mennesker håb, når livet er svært? Det har Mary Fonden undersøgt i en ny analyse for at blive klogere på, hvordan vi kan løfte opgaven med at skabe håb for vores målgrupper.
Undersøgelsen viser bl.a., at der på tværs af målgrupper og interviewpersoner er nogle klare fællestræk i det, man håber på, og det der skaber håb.  Helt gennemgående er det, at håbet knyttes til en drøm eller en forventning om et sted, man gerne vil hen – og til vejen derhen. Håbet har stor betydning for, at man kan klare livet og selv gøre noget for at komme ud af en dårlig livssituation. Håbet beskrives som dét, der giver drive eller som ”benzinen”, der holder én kørende.

”Håbet giver én overskud til at tage det næste skridt. Mit overskud var begrænset i de perioder, hvor jeg var langt nede og meget depressiv. Der bliver håbet den der flamme, der gør, at jeg skal i gang igen, og den giver livslyst,”

fortæller en tidligere ensom.

Gode relationer og nære forandringer giver håb

Konkret kan relationer tæt på den udsatte give håb ommer2021.. Nære relationer, der har brug for den udsatte, kan også give håb. Særligt for mobbede og ensomme er gode relationer stærkt knyttet til deres håb om at komme med i fællesskaber. Også fagpersoner kan spille en afgørende rolle for at skabe håb for den enkelte. Omvendt kan et møde med en fagperson også være med til at tage modet fra den enkelte, hvis man ikke føler sig set og hørt.

Undersøgelsen peger også på, at håbet skabes af noget, som ligger inden for en kort tidshorisont og som er inden for rækkevidde. Det giver nemlig håb at fokusere på små skridt mod en bedre livssituation frem for – i den nuværende situation – urealistiske drømme om en fremtid helt uden mobning, ensomhed eller vold. Samtidig er det lettere at få håb af nogle, man er tæt på, dvs. kender eller taler med, end nogle, som man blot hører om fx i medierne.

Og netop det sidste kommer til at få en betydning for Mary Fondens arbejde med at bidrage til håb i fremtiden:

”I Mary Fonden arbejder vi med at skabe håb for vores målgrupper igennem vores projekter, men også i vores kommunikationsindsats. Vi er med den her undersøgelse blevet meget bevidste om, at man skal passe på med at inspirere til forandring igennem solstrålehistorier, der kan virke for urealistiske. Hvis du f.eks. føler dig ensom, bliver du måske ikke mere håbefuld af at blive præsenteret for en anden tidligere ensom, der nu har en stort netværk og er helt på den anden side – men måske snarere af en opfordring til at tage det næste lille skridt og sige højt, at man føler sig ensom og bede nogen om hjælp,”

siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.

Håbet er skrøbeligt

Mange af interviewpersonerne giver udtryk for, at håbet kan svinge meget fra dag til dag, både fordi man har det forskelligt, eller fordi der sker en ændring i situationen. For mange interviewpersoner fylder frygten for, at det bliver værre – også selv om de ikke længere er udsat for mobning, ensomhed eller partnervold.

”Det føles skrøbeligt, fordi jeg ved, hvor lidt der skal til før, at det kan vakle igen. Men det er også en stærk fornemmelse, for håb er jo ikke noget, man bare kan tænde og slukke for. Det er noget, der gror inde i en selv,”

fortæller en tidligere udsat for vold.

Undersøgelsens resultater

Undersøgelsen viser bl.a. følgende hovedresultater:

  • Større skift i livet har en positiv betydning for håbet på tværs af målgrupperne (fx ved udsathed for vold: flytning til krisecenter, graviditet, fødsel af barn). Håbet skabes ved tanken om, at der skal ske et skift
  • Håb skabes af noget, der ligger inden for en kort tidshorisont og som er inden for rækkevidde. Målgrupperne får ikke håb af at høre historier, om nogen, der er meget længere fremme end dem selv
  • Fagprofessionelle piller en central rolle ift. at skabe håb for målgrupperne. Svigt fra fagprofessionelle kan føre til tab af håb
  • Relationer er vigtige for håbet.  Håbet skabes, når relationerne: Støtter, når det er svært, virker som rollemodel, fordi vedkommende har oplevet noget lignende, eller har brug for én
  • At føle svigt er dét, der oftest får de udsatte til at miste håbet. Følelsen af svigt opstår, når den udsatte rækker ud og oplever ikke at blive hørt eller hjulpet. Særligt de fagprofessionelle og de nære relationer kan fremkalde følelsen af svigt

Af:

Bodil Liv Holm

Relaterede nyheder

LæseLeg i børnehaver

Studier om LæseLegs betydning i børnehaver

To studier undersøger betydningen af LæseLeg for børn i 3-6-årsalderen. LæseLeg arbejder med at styrke børns sprog og evne til at indgå i sociale relationer …
Fire skolebørn ligger på gulvet

Fri for Mobberi sætter turbo på tolerancen

Børn trives bedst i fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed. Derfor sætter trivsels- og antimobbeprogrammet Fri for Mobberi turbo på tolerancen i den …

Fri for Mobberi kommer til Frankrig

Mary Fondens og Red Barnets antimobbeprogram Fri for Mobberi er allerede udbredt til fem lande. Nu slutter Frankrig sig til listen og udvikler deres egen …