Hvert år udsættes omkring 38.000 kvinder for fysisk vold af en tidligere eller nuværende partner. For mænd er tallet ca. 19.000. Og henholdsvis 4 % kvinder og 1 % mænd i Danmark angiver, at de har været udsat for psykisk vold inden for det seneste år.
”Partnervold er stadig et udbredt problem i Danmark. Fordomme og manglende viden om partnervold kan stå i vejen for, at vi kan komme volden til livs. Vi har derfor undersøgt danskernes viden om og holdninger til partnervold for at identificere, hvor vi mangler at sætte ind med oplysning og udbredelse af viden – således at vi alle bedre kan være med til at stoppe og forebygge vold i hjemmet,” siger direktør i Mary Fonden Helle Østergaard.
Epinion-undersøgelsen viser, at der er store forskelle på de unge og de ældres indstilling til partnervold.
Unge er f.eks. markant mere tilbøjelige til at ville gå til politiet først, hvis de opdager, at der er fysisk partnervold i deres nabofamilie. 39 % af denne aldersgruppe angiver at ville kontakte politiet som det første, mens kun halvt så mange af danskerne over 56 år (20 %) vil gå til politiet som det første i samme situation. Samme billede viser sig i forhold til at ville kontakte et kvindekrisecenter, hvor 12 % af de unge er klar til dette, mens halvt så mange (6 %) af dem over 56 år ville gøre brug af samme mulighed i første omgang.
Unge har også en større forståelse for, at det kan være svært at komme ud af et voldeligt parforhold. 74 % af de 18-34-årige erklærer sig helt eller overvejende enige i, at det kan være svært for voldsudsatte at forlade den voldelige partner. Af danskere over 50 år mener derimod kun halvdelen, at det kan være svært for voldsudsatte at forlade en voldelig partner.
”Det ser ud til, at de unge er mere tilbøjelige til at agere på partnervold – og de har også en større forståelse for, hvor kompleks partnervold er, og at det f.eks. kan være meget svært at forlade en voldelig partner. Jeg syntes, det er opløftende. Men der er også steder, hvor der mangler viden – også blandt de unge. Der er stadig et stort behov for, at vi når ud med ny og bedre viden og får brudt fordommene ned, både blandt de yngre og de ældre,”
siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden
Når danskerne bliver spurgt, om de mener, at partnervold er et stort problem, er der også flere unge, der svarer ja. Forskellen på de unge og de ældre er særligt stor, når der er tale om psykisk vold. Til gengæld har flere unge end ældre en opfattelse af, at mænd i højere grad end kvinder er ofre for psykisk partnervold – hvilket ikke stemmer overens med tidligere undersøgelser på området.
Kvinder og mænd har forskellige holdninger til partnervold
Der er ikke kun forskel på de unge og de ældre. Der er også store forskelle på, hvad kvinder og mænd mener om partnervold. Langt flere kvinder end mænd mener f.eks., at partnervold er et stort problem. Halvdelen af danske kvinder (50 %) mener, at fysisk partnervold er et stort problem i Danmark, mens kun hver tredje mand (34 %) mener, at fysisk vold er et stort problem.
Når det handler om psykisk partnervold, er der også stor forskel på kvinder og mænds syn på alvoren af dette problem. 63 % af kvinderne mod 46 % af mændene mener, at psykisk partnervold er et stort problem i Danmark.
Kønsforskellen viser sig også, når det handler om opfattelsen af, hvem der er mest udsat for psykisk partnervold. Her tror dobbelt så mange mænd (18 %) som kvinder (9 %), at det er mændene, der er mest udsat for psykisk partnervold.
Mange mener, at den voldudsatte har et ansvar
Hvem har egentlig ansvaret for at stoppe partnervolden. Er det udøveren, politiet eller har den voldsudsatte også selv et ansvar? Når man spørger danskerne, mener næsten 3 ud af 4, at den voldsudsatte også har et ansvar.
Det er dog ifølge danskerne først og fremmest den voldsudøvende, der har ansvaret for at bryde med den voldelige adfærd. Knap 9 ud af 10 adspurgte svarer, at det er den voldsudøvende, som har ansvaret for at stoppe volden, og heraf svarer de fleste, at det ”i høj grad” er voldsudøverens ansvar.
Rigtig mange danskere mener, at det herefter er familie og venner til enten den voldsudsatte eller den voldsudøvende, der har et ansvar for at gribe ind, hvis der er fysisk eller psykisk partnervold i en familie.
Mere viden
For at komme mere til bunds i danskernes villighed til at agere på partnervold, har Mary Fonden igangsat en ny stor undersøgelse sammen med VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd). Undersøgelsen skal afdække danskerne parathed til at handle for at hjælpe ofre for partnervold.
Undersøgelsen vil skabe øget viden og kan samtidig bruges i arbejdet med at forebygge og stoppe partnervold. Undersøgelsen består blandt andet af en survey-undersøgelse blandt voksne danskere, om hvad der kan få danskere til at gribe ind ved partnervold, og hvad der kan afholde dem fra det.
”Danskerne har ifølge Epinion-undersøgelsen en klar holdning til, at pårørende har et ansvar for at gribe ind, når de er vidne til partnervold blandt venner eller familie. Spørgsmålet er så, hvor parate danskerne er til rent faktisk at gribe ind selv. Det vil vi gerne have undersøgt til bunds. Undersøgelsen skal blandt andet. afdække danskernes konkrete erfaringer med at hjælpe eller støtte ofre for partnervold, og hvad der kan være af barrierer, hvis man ønsker at hjælpe. Formålet med undersøgelsen er at finde svar på, hvordan vi får flere til at gribe ind, hvis de opdager, at deres veninde, bror, nabo eller kollega udsættes for vold i hjemmet. Undersøgelsen vil danne baggrund for kampagner og lignende i de kommende år,” siger Helle Østergaard.
