I 2020 begyndte begge studier. Det ene forskningsprojekt er gennemført af Trygfondens Børneforskningscenter og har fokus på, hvad LæseLeg betyder for børns sproglige udvikling.
Studiet er udformet som et effektstudiet baseret på et lodtrækningsforsøg og undersøger om LæseLeg har en målbar betydning for 3-5-årige børns sproglige kompetencer – talesprog og førskrift og eksekutive funktioner, det vil sige arbejdshukommelse, skift i opmærksomhed og impulskontrol.
Undersøgelsen viste overordnet, at der på baggrund af forsøget ikke kunne dokumenteres nogen positiv effekt af LæseLeg på børnenes sproglige udvikling. Resultaterne viste nemlig, at de børn, som deltog i LæseLeg i den 18 uger lange forsøgsperiode, ikke fik et påviseligt bedre sprogligt udbytte af at være med.
Lav deltagelsesgrad og coronarestriktioner
En væsentlig forklaring på de manglende positive resultater kan være, at de medvirkende børnehaver arbejdede langt mindre med LæseLeg end forventet, konkluderer rapporten.
Kun 18 procent af børnene deltog i LæseLeg det antal gange og i den mængde tid, som var udgangspunktet for undersøgelsen. Det betyder, at børnene i gennemsnit kun modtog LæseLeg i 20 minutter om ugen.
På den baggrund, og med viden fra tidligere forskningsresultater om effektive sprogindsatser i dagtilbud, konkluderes det i rapporten, at den lave deltagelsesgrad sandsynligvis har haft en væsentlig betydning for resultaterne.
Forsøgsperioden kan også have haft betydning for resultaterne. Forsøget løb fra oktober 2020 til marts 2021 – en periode, hvor Danmark var helt eller delvist nedlukket på grund af COVID-19.
Det betyder, at undersøgelsen er foretaget i en tid med ekstra sygefravær hos både børn og pædagoger, og hverdagen på stuerne har set betydelig anderledes ud for både børn og voksne. Som det fremhæves i rapporten, kan dette også have betydning for udførelsen og frekvensen af LæseLeg og derfor resultaterne.
Børns relationer og deltagelsesmuligheder
Det andet studie er gennemført af ph.d. i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet Lone Svinth. Studiet undersøger gennem observationer og kvalitative interviews betydningen af LæseLeg for børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber.
Studiet viser blandt andet, at LæseLeg kan have en positiv betydning for børns muligheder for at deltage i fællesskaber med andre børn. Dette gælder også for børn, sjældent kommer til orde og børn med et lille sprog, der normalt har svært ved at indgå i relationer med andre børn. Studiet peger på, at det blandt andet handler om, at størrelsen på LæseLeg-grupper giver tryghed, og at det hjælper, når børnene har en særlig interesse i bogens emne.
Studiet belyser desuden, hvordan det pædagogiske personale bevidst kan bruge LæseLeg til at reducere hierarkiet mellem pædagog og barn, og hvordan man med pædagogisk fleksibilitet, gensidighed og nysgerrighed kan hjælpe børn til at inkludere andre børn, som de normalt ikke leger med, fordi de har et fælles udgangspunkt at interagere om. Samtidig fungerer brugen af bøger som gode overgange fra fx spisning til leg.