> English

Forståelser af mobning og ensomhed i grundskolen

Mobning & Trivsel
10.03.2020

Der har været fokus på skolemobning i årevis, og mange skoler arbejder målrettet at udvikle aktiviteter mod mobning. Organisationer og mobbeforskere følger med i udviklingen, og der udkommer bøger til fagfolk og vidensudveksles på tværs af landegrænser.

Men hvordan ser det ud med erfaringer og forståelser af mobning i skolen i befolkningen som helhed og hos lærere og skolepædagoger?

Det handler denne rapport om. Rapporten er skrevet af mobbe- og skoleforskerne Helle Rabøl Hansen og Jens Christian Nielsen.

Undersøgelsen er baseret på en befolkningsundersøgelse gennemført i 2019 i samarbejde med Epinion.

Foruden mobning undersøger rapporten også forståelser af ensomhed i skolen. Formålet har været at generere mere kundskab om det i skolen.

Rapporten kan bruges til dialog og kreative processer i udviklingen af skolens sociale læringsliv.

Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden Ensomhed er et stigende problem blandt unge. Det vigtigste, vi kan gøre, er at tale om det, række ud og bryde tabuet. Vi skal forstå ensomhed for at kunne bekæmpe den. Mary Fondens vision er, at alle mennesker skal have adgang til nære og respektfulde relationer, hvor andre er noget for dem, og hvor de kan være noget for andre. #alleharrettilathøretil
mary_fonden Hvordan styrker vi unges sociale trivsel? Vores projekt Me&We handler om at styrke efterskoleelevers sociale kompetencer og relationer. I dag lander dette materialekatalog sammen med vandflasker og kopper på de 31 efterskoler, der er del af næste fase af projektet i det kommende skoleår. Kataloget består af viden og aktiviteter, der skal støtte elevernes forståelse af sig selv og hinanden. Læs mere via link i bio. Me&We er er samarbejde mellem Mary Fonden, @justhuman.dk, @efterskolerne og @tuborgfondet.
mary_fonden Er mobning blevet til isolering af nogle børn? Det spørgsmål stiller mobbeforsker Helle Rabøl Hansen i fagbladet Folkeskolen på baggrund af stigende ensomhed blandt børn og unge. "Nogle børn og unge oplever at være luft for de andre. Derfor vælger de at være tavse i løbet af skoledagen, for det er da bedre end aktivt at blive chikaneret af de andre i klassen. Så kommer lærerne og siger: 'Du byder ikke nok ind i undervisningen' eller 'Du skal ikke være så tilbageholdende'. Men Eva på 13 år har ikke lyst til at byde ind og dermed gøre opmærksom på sig selv. Så er det bedre slet ikke at blive set." Hun opfordrer skolerne til at tænke trivsel og deres indsats mod mobning bredere - og fx medtænke ensomhed i indsatsen. Læs mere i artiklen fra fagbladet Folkeskolen. Link i bio 👆🏼 #alleharrettilathøretil #ensomhed #mobning
mary_fonden Nu begynder forskellige sports og fritidsaktiviteter for børn så småt at starte op igen. Når aktiviteterne begynder igen, er det vigtigt at huske at arbejde for den gode klubkultur. Mary Fondens projekt Antibulli er et antimobberedskab til børnehåndboldtrænere. Det består af konkrete råd og øvelser til træningen af 6-12-årige. Målet er at skabe en hold- og klubkultur med høj tolerance, hvor alle respekterer hinanden, taler ordentligt og hjælper hinanden, så klubben er et rart sted at være, uanset hvor god man er til håndbold. Grundtanken er, at et stærkt sammenhold og gode børnefællesskaber forebygger eksklusion og mobning. Link til Antibulli.dk i bio.
mary_fonden I dag optager vi til en film om noget, der rammer ned i kernen af vores arbejde. At alle har ret til at høre til og føle sig som en del af noget større end sig selv. Det budskab og det arbejde er kun blevet endnu mere aktuelt under Corona-krisen. Stay tuned, når vi offentliggør filmen om nogle uger.