I november sidste år besøgte jeg den sydafrikanske organisation Brothers For Life. I Sydafrika bliver hver femte kvinde udsat for vold hvert år, og der er derfor et udtalt behov for at bekæmpe volden i landet. I Brothers For Life har man bl.a. valgt at arbejde med sociale normer og mændene som indgangen til at forebygge og afhjælpe partnervold. Gennem mandlige rollemodeller, der har en fortid som voldsudøvere, udbredes budskabet om, at en rigtig mand passer på sin kvinde. Besøget var på mange måder en stor oplevelse og affødte en masse tanker om, hvad vi gør for at inddrage voldsudøverne i løsningen af voldsproblematikken herhjemme.
Efter besøget i Sydafrika tog vi i Mary Fonden kontakt til Dialog mod Vold, der har årelang erfaring med at hjælpe voldelige mænd og voldsramte familier med at bremse volden og holde sammen på familien. Jeg var interesseret i at få en bedre forståelse for de mænd, der er voldelige, og for, hvad der kan få dem til at ændre deres voldelige adfærd – i sidste ende for at styrke indsatsen for de kvinder og børn, der lever i frygt i deres eget hjem.
I februar i år fik direktør i Mary Fonden Helle Østergaard og jeg mulighed for at deltage i en gruppesamtale med fire mænd, der har gennemført et forløb i Dialog mod Vold. Mødet blev en påmindelse om voldens kompleksitet og om, at drømmen om en kernefamilie også lever i familier med vold. Alle fire mænd havde frivilligt søgt hjælp i Dialog mod Vold. Alle fire havde for et par år siden erkendt volden og påtaget sig ansvaret for at stoppe den. Og alle fire kæmpede de med de stærke destruktive kræfter, som et svært liv havde efterladt dem med.
Hos Dialog mod Vold havde mændene mødt andre voldsudøvere, de havde sparret med hinanden og med den fast tilknyttede psykolog, og de havde lært at bremse deres raseri, inden det blev til vold, ved at trække på de redskaber, de havde fået. Ét eksempel på et redskab var at erkende, hvornår man skal fjerne sig fysisk fra en konflikt, før den kulminerer. Sideløbende havde deres partnere og børn fået støtte til at klare at være i en familie med en mand eller far, der har været voldelig, og som forsøger at bryde med volden.
Det gjorde stort indtryk at få indblik i mændenes historier. Det var tydeligt, at de ønskede at lykkes som partner og ikke mindst som far. Tre af de fire havde børn, og de var overbeviste om, at hvis de ikke ændrede deres adfærd, så ville deres børn med stor sandsynlighed lide voldsomt under den og i sidste ende måske også gentage den. Vi ved fra forskningen, at en dreng har 10 gange større risiko for at blive voldelig som voksen, hvis han har oplevet vold i barndommen. Og at piger, der oplever vold i barndommen, har 4-5 gange større risiko for at ende i et voldeligt forhold.
Alle fire mænd udtrykte tydeligt, at de ønskede et velfungerende forhold og en lykkelig familie. Men at det var svært. En af mændene forklarede, at årsagen til den voldelige adfærd ikke forsvinder, selv om man går i terapi: ”Man bliver ikke helbredt, vreden er der stadig. Det afgørende er, hvordan man håndterer den.”
78 % af de mænd, der kommer i behandling i Dialog mod Vold, har selv været udsat for vold som barn. De er vokset op med, at vold er en legitim måde at udtrykke sig på, og som voksne skal de aflære sig den destruktive reaktionsform. De nævnte raseriet mange gange, at de har svært ved at kontrollere det, selv om de gerne vil. De var sig fuldt ud bevidste om, at de skulle lære en ny vej, når vreden vokser.
Mødet med mændene underbyggede også, at vi er nødt til at anskue volden fra flere sider, hvis vi vil ændre markant på de skræmmende høje voldstal, vi ser i dag. Det er naturligt, at vores sympati og fokus er hos kvinderne. Sådan skal det fortsat være. Men vi skal samtidig være åbne for, at voldsudøveren i nogle tilfælde kan ændre sin voldelige adfærd, hvis han får den rette hjælp. Så når det er vigtigt at huske voldsudøveren, så er det for at forebygge den gentagende og nye vold. Vi ved, at ca. 11 % af de kvinder, som tager ophold på et krisecenter, flytter tilbage til voldsudøveren, og at 35 % af kvinderne på krisecentre har været der tidligere.
Jeg har mødt mange voldsudsatte kvinder, og hver eneste historie har bevæget mig dybt. Kvindernes mod har imponeret mig, det samme har deres vilje og evne til at bryde med volden og etablere et nyt liv uden vold. Der må derfor heller ikke herske nogen tvivl om, at hjælpen til den voldsudsatte kvinde kommer før alt andet. Men for nogle kvinder og familier kan det nye liv uden vold godt skabes med den samme mand – hvis han vel at mærke kan ændre sin adfærd. Selvfølgelig afhænger det af den enkelte historie, hvor lang tid volden har stået på, og hvor grov den har været. Det kan være svært at forstå, men vi er nødt til at anerkende, at der er mange følelser på spil, og at volden er enormt kompleks.
Der er mange forskellige grader af vold. Typisk starter et voldeligt forhold som alle andre forhold med forelskelse. Volden kommer ofte snigende, starter i det små og eskalerer over tid. Det er naturligvis helt afgørende, hvor stor skade volden har forvoldt, men for nogle familier kan en tidlig indgriben forebygge, at volden bliver altødelæggende. Tre af de fire mænd, vi mødte, var et eksempel på, at det kan lade sig gøre at leve med den samme partner på den anden side af volden. Blandt de par, der gennemgår et forløb hos Dialog mod Vold, er godt halvdelen stadig sammen, når forløbet er gennemført.
Vold kan aldrig accepteres, men hvis den i stedet kan stoppes, og en familie, der brændende ønsker sig at forblive en familie, kan lykkes, så er det værd at arbejde for. Og som i alle andre problemstillinger er vi nødt til at kigge på både årsagen til og konsekvenserne af volden. Hvis årsagen ikke fjernes, så gentager volden sig højst sandsynligt – måske med en ny partner og nye børn. Vold har en tendens til at vandre videre, og den ulykkelige bevægelse skal vi forsøge at bremse – på alle tænkelige måder.
I dag mødtes jeg sammen med Helle Østergaard med repræsentanter for den sydafrikanske organisation Brothers For Life og den danske organisation Dialog mod Vold. Mary Fondens særlige donation gik i 2014 til udviklingen af et støttetilbud til voldelige mænd i Brothers for Life, og i disse dage undervises ansatte i Brothers For Life i metoder fra Dialog mod Volds anerkendte arbejde, ligesom vi herhjemme får glæde af de sydafrikanske erfaringer. Vores særlige donation går til arbejdet i Sydafrika, men er en generel understregning af, at vi er nødt til også at huske voldsudøveren i arbejdet med at bekæmpe vold i hjemmet. Der bliver allerede gjort et stort og værdifuldt arbejde for at hjælpe voldsudsatte kvinder i Danmark fra en lang række dygtige aktører. At sætte ind på alle tænkelige måder kan være afgørende for, om vi lykkes med at reducere volden markant, og vi formår at hjælpe de mange familier, der fortsat lever med vold i hjemmet.
Dialog mod Vold er en del af den humanitære organisation Askovfonden. Læs mere om Dialog mod Vold her.
