26. marts 2019

Vold i hjemmet taler vi om – og handler på i fællesskab

I denne måned afslutter vi Kattunneq. Direktør Helle Østergaard ser tilbage på fem års arbejde med at styrke de grønlandske krisecentre.
Vold i hjemmet taler vi om og handler på i fællesskab

”Hvad skal der til, for at de grønlandske kommuners arbejde med voldsudsatte familier bliver mere effektivt og afhjælper, at børn ikke vokser op i et hjem, hvor vold er en del af hverdagen?”

Spørgsmålet er stort, komplekst og helt nødvendigt at diskutere. Derfor var det på dagsordenen i marts på et dialogmøde i Nuuk om fremtidens krisecentre for voldsudsatte.

I Mary Fonden deltog vi i kraft af vores projekt Kattunneq, hvor vi sammen med vores projektpartnere de seneste fem år har arbejdet for at styrke faglighed og netværk på krisecentrene i Grønland. I denne måned afslutter vi projektet, og vi gav derfor viden og erfaringer videre.

Naalakkersuisoq (ministeren) for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet havde samlet repræsentanter for de grønlandske kommuner, Socialstyrelsen og andre aktører, der arbejder med voldsudsatte familier. Men hvordan kan vores erfaringer bidrage til at besvare så grundlæggende et spørgsmål?

Forhistorien er helt kort, at vi i Mary Fonden sammen med organisationen Danner i 2013 undersøgte, hvad der ifølge de grønlandske krisecentre kunne styrke indsatsen mod vold i hjemmet i Grønland. Krisecentrene efterspurgte efteruddannelse og samarbejde på området. Samtidig udviklede det daværende Departement for Familie og Justitsvæsen en national strategi og handlingsplan mod vold. Der var et arbejde i gang, som vi kunne bygge ovenpå.

Partnervold er lige ødelæggende for den udsatte, uanset hvor i verden volden finder sted. Vi lod os inspirere af et dansk initiativ i Mellemøsten og Nordafrika, og vi vidste fra begyndelsen, at hvis vi skulle højne det faglige niveau, var det en forudsætning, at en af projektets partnere var en lokal aktør, som både havde kendskab til grønlandsk lovgivning og forståelse for grønlandsk kultur.

Derfor bragte vi den grønlandske organisation Mælkebøttecentret, som arbejder med anbragte børn, sammen med Danner, som har mange års erfaring med krisecenterarbejde i Danmark. Gennem samarbejde lykkedes det på i alt ni kurser at omsætte metode og teori fra arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn i Danmark til undervisning i en grønlandsk kontekst.

Og vi er nået langt på fem år. Krisecentermedarbejderne har i dag en forståelse af, at det kræver en særlig faglighed at arbejde med vold i hjemmet. De ser i højere grad sig selv som professionelle aktører frem for ildsjæle, der udelukkende udøver godgørende arbejde. Interne evalueringer viser, at undervisningen på kurserne i Kattunneq blandt andet har medvirket til, at krisecentermedarbejderne:

  • Er blevet præsenteret for ny viden og nye metoder, som gør, at de arbejder med beboerne på nye måder.
  • Er blevet bedre til at modtage kvinder og børn på krisecentrene og i højere grad taler med børnene.
  • I højere grad deler deres erfaringer med hinanden – på trods af de store afstande i landet – og de oplever, at de har lært vigtigheden af at passe godt på sig selv og deres kolleger.

Det er resultater, som vi er stolte af. Og resultater, som kan medvirke til, at voldsudsatte kvinder kan flytte fra krisecentrene med fornyet tro på, at de og deres børn har fortjent og kan lykkes med et liv uden vold.

Der har været mange bump på vejen i Kattunneqs levetid. Jeg er dog overbevist om, at det brede partnerskab har været en vigtig forudsætning for, at vi har nået væsentlige mål i projektet.

Organisationerne bag Kattunneq har hver især bidraget med det, vi gør bedst, og har trukket på hinandens fagligheder og erfaringer. Kattunneq består udover Mary Fonden af Danner, de grønlandske krisecentre, Mælkebøttecentret, Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet samt Oak Foundation Denmark. Vi har forskellige kompetencer, men et fælles mål. Vi deler overbevisningen om, at vold i hjemmet er et fælles ansvar, og at alle har pligt til at gribe ind og reagere på en mistanke om vold i hjemmet.

De seneste to år har vi arbejdet for at udbrede og forankre den viden, som er oparbejdet i Kattunneq, til andre fagpersoner og aktører, som arbejder med voldsudsatte familier. Vi har holdt netværksmøder og åbnet undervisningen på kurserne i Kattunneq for andre fagpersoner end krisecentermedarbejderne. Vi har holdt en konference og skabt forskellige fagmaterialer, som kan støtte fagpersoner i at sætte ord på volden. Og senest har vi lanceret et undervisningsmateriale om vold i hjemmet til socialrådgiveruddannelsen i Grønland.

I marts satte vi så punktum for vores aktiviteter i Kattunneq. Ideen til dialogmødet var opstået i projektet, fordi vi ønskede et forum, hvor vi kunne give viden og erfaringer videre til de centrale aktører på området. I håb om, at kommunerne i fremtiden i højere grad vil inddrage krisecentrene i det tværfaglige samarbejde om de familier, som har brug for hjælp og støtte til et liv uden vold.

Vores håb er også, at aktørerne fremadrettet vil prioritere efteruddannelse til de fagpersoner, som arbejder med voldsudsatte. Vold kan være svær at se udefra, og mange voldsudsatte beder ikke om hjælp. Blandet andet derfor er det afgørende, at fagpersoner kender til voldens former, dynamikker og konsekvenser.

På den måde kan vores erfaringer spille ind i, når et så fundamentalt spørgsmål bliver stillet. Der er ingen lette løsninger og ingen ukomplicerede svar. Men vi tror på, at stærke krisecentre med dyb faglig stolthed og en tro på, at deres arbejde gør en forskel, kan skabe forandringer i lokalmiljøerne. Både blandt fagfolk og blandt borgerne. Vi håber på, at krisecentermedarbejderne kan insistere på, at vold i hjemmet er noget, vi taler om – og handler på i fællesskab.

Af:

Helle Østergaard

Relaterede nyheder

Sammen uden vold - Gravide

Screening for partnervold blandt gravide virker

Ved at screene systematisk for partnervold i jordemoderkonsultationer finder Amager og Hvidovre Hospital 1-2 par om ugen med voldsproblematikker. Før fandt de omkring 6 om …