Fællesskaber opstår og dyrkes overalt i unges liv, og de fleste unge tager del i mange forskelligartede fællesskaber. Alligevel er vi samtidig vidner til en ungdomsgeneration, der i stigende grad — og mere end nogen anden aldersgruppe — kæmper med alvorlig ensomhed.
Når begge dele lader sig gøre på samme tid, skyldes det muligvis, at unge både kan tage aktiv del i ungdomslivets fællesskaber og alligevel føle mistrivsel og ensomhed.
En ny undersøgelse udarbejdet for Mary Fonden viser således, at mens fællesskabet har mange positive effekter på unges trivsel, så kan fællesskabet også være rod til mistrivsel. Fællesskaber kan gøre godt, men fællesskaber kan også gøre ondt.
Undersøgelsen identificerer fire former for ungefællesskaber:
- Nære venskaber er den mest fortættede fællesskabsform. Unge har typisk et til to nære venskaber
- Grupper betegner en samling af unge, som har noget særligt sammen. Måske endda en fælles gruppeidentitet
- Løse forbindelser er unges løse bekendtskaber. Løse bekendtskaber deler ofte et kulturelt miljø eller institution såsom klub eller skole
- Abstrakte fællesskaber er det, der binder individer sammen i et samfund. Det kan fx være køn, religion, etnicitet eller geografisk område
Formål
At komme tæt på unges egne oplevelser og forståelser af, hvordan forskellige ungdomsfællesskaber virker ind på deres sociale trivsel og mistrivsel.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen bygger på interviews med 31 unge i alderen 14-19 år.
Om udgivelsen
Udarbejdet af: Center for Ungdomsforskning AAU
Med finansiel støtte fra: William Demant Fonden
Udgivelsesår: 2021
