Center for Ungdomsstudier har udarbejdet undersøgelsen ‘De bedste redskaber er mennesker, der er til stede’ om trivsel i idrætslivet for 9-16-årige for Mary Fonden, Red Barnet, DBU og TrygFonden.
Undersøgelsen blandt 9-16-årige, der pt. er aktive til en sportsaktivitet, viser, at:
- 98 % glæder sig til træning
- 91,5 % oplever, at fællesskabet på holdet er ”godt” eller ”rigtig godt”
- Otte ud af 10 oplever, at deres træner er opmærksomme på dem og det, de gør
- To ud af 10 har én eller flere gange har haft oplevelser med selv at blive drillet
- Tre ud af 10 har haft følelsen af at være blevet holdt udenfor
- Tre ud af 10 har oplevet, at andre er blevet drillet
- 6,5 % angiver at have været med til at drille andre
- 7 % af drengene har oplevet at blive slået eller skubbet til træning
- 36 % af pigerne har følt sig udenfor på deres hold mod 19 % af drengene
- 58 % af dem, der går på hold, angiver fællesskabet som ”rigtig godt” mod 37 % af dem, der dyrker individuel idræt
Formål
At afdække børns trivsel i fritidslivet.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen baserer sig på en omfattende spørgeskemaundersøgelse med cirka 1.200 besvarelser fra udøvere, trænere/instruktører, forældre og bestyrelsesmedlemmer fra 20 forskellige idrætsklubber og interviews med 85 informanter.
Om udgivelsen
Udarbejdet af: Center for Ungdomsstudier
Samarbejdspartner: Red Barnet, DBU og TrygFonden
Udgivelsesår: 2015