Vejene ind og ud af samfundets fællesskaber er snoede
Fællesskabsmålingen 2025 bidrager med indsigter i, hvorfor nogle mennesker falder ud af samfundsfællesskabet, og andre kommer ind.
Op imod en fjerdedel (24 procent) af den voksne befolkning i Danmark er på kanten af fællesskaberne ifølge Fællesskabsmålingen fra 2022. Det er 6 procentpoint højere end fem år tidligere. En stor del af befolkningen oplever dermed en lavere grad af deltagelse i fællesskaberne end flertallet. De føler sig oftere ensomme, og de kæmper med forskellige fysiske og psykiske helbredsproblematikker.
Men hvad er det, som skubber folk ud af fællesskaberne? Og hvad får dem ind igen?
Det undersøger Fællesskabsmålingen 2025 – Veje ind og ud af social eksklusion, som Mary Fonden og TrygFonden har fået udarbejdet af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Helbred, velfærdssystem og civilsamfund er centrale brikker
Resultaterne fra Fællesskabsmålingens interview med personer, som har bevæget sig ind eller ud af fællesskaber, og supplerende kvantitative analyser viser, at svaret er komplekst. Helbred, velfærdssystem og civilsamfund er nogle af de mest væsentlige parametre for ens placering. Dertil kommer, at livsområder påvirker hinanden, så en enkeltstående begivenhed i nogle tilfælde kan blive livsændrende, mens den i andre ikke ender med at blive det.
”Interviewpersonerne giver os en unik indsigt i deres veje i livet og viser os, at menneskeliv går op og ned. Fællesskabsmålingen viser os også, at der er håb – at det absolut er muligt at flytte sig fra sin position uden for fællesskabet. Det kan både være tilfældigheder, en særlig relation til et eller flere mennesker eller en stålsat vilje, der hjælper os ind i fællesskabet,” siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.
”Noget af det, som står klart frem i undersøgelsen, er, at udsathed ofte også følges af med mistillid til samfundets institutioner. Et stærkt og trygt samfund bliver ikke bygget på mistillid. Det bliver bygget på tillid og følelsen af at høre til,” siger Rie Odsbjerg Werner, administrerende direktør i TrygFonden.
Barndommen kan sætte dybe spor
De kvalitative dybdeinterview med 69 personer peger også på, at det enkelte menneskes livsforløb, vilkår og ressourcer har en central rolle for deres placering i samfundets fællesskaber. Det kan for eksempel være traumer i barndommen, en opvækst med udsatte forældre eller psykiske lidelser, som har hængt ved siden ungdommen. For andre er det pludselige forandringer, for eksempel alvorlig sygdom eller ulykker, som har ramt dem selv eller en nær pårørende, der kan føre til, at fællesskabet kommer uden for rækkevidde i en periode af ens liv.
Stærke stemmer lancerede Fællesskabsmålingen 2025
Fællesskabsmålingen blev præsenteret fredag den 5. december 2025 i Store Vega. Her holdt Mary Fondens formand, H.M. Dronningen åbningstale, Lars Benjaminsen, seniorforsker i VIVE, udlagde resultaterne og paneldeltagere med erfaringer og indsigter inden for helbred, relationer og arbejdsmarkedet delte deres perspektiver på betydningen af at være en del af et fællesskab.
Om fællesskabsmålingerne
Med fællesskabsmålingerne har Mary Fonden og TrygFonden i samarbejde med VIVE siden 2017 arbejdet for at forstå, hvordan befolkningen oplever deres muligheder for at være en del af samfundets fællesskaber, og hvad der sker, når man mister orienteringen og fodfæstet.
I løbet af de år har flere interviewpersoner bevæget sig ind og ud af fællesskabet. Det er netop disse bevægelser, som Fællesskabsmålingen 2025 udforsker.
Udpluk af citater fra rapporten:
Jeg var nødt til at sige, at “det der ikke… Det kan jeg ikke komme med til, for det har jeg ikke penge til”. Og det var så pinligt, at jeg skulle sige det. Men der var jo ikke noget at gøre ved det. Jeg kunne jo ikke… Altså fordi så kunne jeg jo ikke leve resten af måneden.
Anita, kvinde i 60’erne
Efter mange år præget af misbrug og kriminalitet lykkes det for mig at komme ud af det. I dag hjælper jeg andre ud af stofmiljøet. Ud af kriminaliteten. Det er jo også for at give noget tilbage til det samfund, som rent faktisk har hjulpet mig ud af narkomiljøet og den kriminelle underverden.
Torben, mand i 50’erne
Jeg har fået et ordentligt voksenarbejde. Altså med meget mere ansvar. Der er folk, der regner med mig. Der er folk, jeg skal oplære. Og så har jeg en kæreste, som jeg rent faktisk ser en fremtid med. Hvilket også gør, at jeg har lyst til at passe mere på mig selv.
Emma, kvinde i 20’erne
