Jeg er rigtig glad for at være her på Tietgen Handelsgymnasium i dag og få mulighed for at få et lille glimt af jeres arbejde med Netwerk. Det er kun et par måneder siden, at I tog hul på gymnasielivet. De fleste af jer kom fra en folkeskoleklasse, som I har kendt, siden I var børn. I dag står I i en ny ramme, som I er i fuld gang med at sætte jeres præg på og gøre til jeres egen.
Overgangen fra folkeskole til gymnasium kan let opleves som en bevægelse fra noget velkendt og trygt – ja, nærmest familiært – til noget ukendt og udfordrende. Det kan føles lidt som at komme til et helt nyt land – kulturen kan være anderledes, tonen er måske en anden, ansigterne er nye, og kravene er større. Man er på ukendt grund.
Det ubetrådte land er samtidig en dør ind til et væld af muligheder. Muligheden for at blive inspireret og blive klogere. Muligheden for at stille andre spørgsmål og finde nye svar. Muligheden for at skabe nye venskaber og fællesskaber – måske for livet.
Og de mange muligheder er en gave, men de er også en opgave. De fleste unge kaster sig over opgaven med energi og spænding, men for nogle kan det være svært at finde fodfæste i alt det nye. Det kan føles utrygt, og fællesskabet kan synes som lukket land.
Vores forudsætninger for og vores oplevelse af at tage hul på noget nyt er med andre ord forskellige. Overgange udfordrer os alle, men for nogle bliver udfordringen for stor, og i de tilfælde kan overgangen udløse eller forstærke følelsen af at være udenfor.
Vi ved, at der i gennemsnit sidder en til to elever i hver klasse, som ofte eller altid føler sig ensomme. De har ikke fundet vej ind i det nye fælleskab – de føler sig alene, selv om de er omgivet af andre som dem. Det er en af grundene til, at vi i Mary Fonden sammen med Ventilen og Lauritzen Fonden igangsatte Netwerk for godt to år siden. Vores mål var at synliggøre ungdomsensomheden og gøre noget ved den.
Men hvad er ensomhed egentlig, og er det overhovedet et problem? Ensomhed er en følelse af ikke at have den kontakt til andre mennesker, som man har behov for. Den følelse kan vi alle opleve af og til, fx når vi flytter, skifter arbejde eller starter på en ny uddannelse. Og den kortvarige ensomhed er naturlig og for det meste helt ufarlig, fordi den går over.
Jeg oplevede selv den forbigående ensomhed, da jeg som ung mistede min mor. Jeg følte mig helt alene med min sorg, og det var en meget stærkt følelse – men den gik over. Ensomheden lettede lige så stille i takt med, at jeg fik bearbejdet min sorg.
Den langvarige ensomhed er ikke situationsbestemt, men er en vedvarende følelse af savn – savnet efter samvær og nærvær. Og når ensomheden bider sig fast og bliver dagligdag, så bliver den samtidig farlig for os.
Og det kan være svært at få øje på ensomheden. Den skjuler sig let, fordi vi ikke taler åbent om den, men ofte bortforklarer den. Det kan være en elev, som altid skal noget andet, når der er fest eller andre sociale aktiviteter. Det kan være en elev, som ofte sidder med musik i ørerne i frikvarterne og dermed undgår kontakten med andre. Det kan være en elev, som de andre i klassen helt glemmer, fordi han eller hun ikke gør noget væsen af sig.
De elever bliver efterhånden opfattet, som om de ikke ønsker selskab – og for nogle kan det faktisk også føles sådan. Den varige ensomhed kan være så smertefuld, at den kan overbevise os om, at vi har det bedst alene.
Men en ting er helt sikkert. Vi har alle brug for at være en del af fællesskabet. Ingen mennesker kan tåle at stå udenfor – helt alene. Vi er genetisk kodet til at søge sammen, fordi vi oprindeligt var jægere og havde større chance for at overleve, når vi var mange. Og selv om vores overlevelse ikke længere afgøres på jagtmarkerne, så er vi stadig et flokdyr.
Vi reagerer både fysisk og psykisk, når vores behov for at være sammen med andre mennesker ikke opfyldes. Vores krop fortæller os, at vi nu gør noget, som gør os sårbare. Den går i alarmberedskab – vi bliver stressede, og vores blodtryk stiger. Vores krop forsøger at få os til at ændre adfærd, fordi den tror, der er fare på færde.
Savnet efter andre mennesker kan ødelægge vores liv, hvis det er konstant. Vedvarende ensomhed forringer vores livskvalitet og forkorter vores levetid og er lige så skadelig som at ryge 15 cigaretter om dagen. Derfor skal vi tage ensomheden alvorligt.
Det har I valgt at gøre her på Tietgen Handelsgymnasium. Ved at arbejde med fællesskabet kommer I ensomheden i forkøbet. For hvis alle falder til, er der ingen, der falder ud. Gennem Netwerk har I haft en makker fra første dag. I har indgået i en makkerskabsgruppe, og I har talt om, hvordan jeres klasse skal være at gå i. I har fået en ny makker, og I har lært hinanden at kende på kryds og på tværs. I har arbejdet på at skabe et fællesskab, hvor man simpelthen kan være sig selv.
Tryghed er et af de ord, som mange elever har koblet på Netwerk. Det er mere trygt at starte i en klasse, hvor man ikke skal etablere alle relationer fra nul, og hvor alle har en opmærksomhed på at skabe en god klasse, der er rar at være i for alle. Med trygheden følger modet. Modet til at prøve flere ting af – ikke bare, hvad angår formler og forfatterskaber, men også hvad angår det at være menneske blandt andre mennesker. Man tør sige sin mening og stå ved den, man er.
I det trygge fællesskab vokser man ikke bare fagligt, men også socialt og menneskeligt. Og det gode klassefællesskab giver samtidig de bedste betingelser for at lære nyt, at studere uforstyrret.
Så til alle jer 1.g’ere her på Tietgen Handelsgymnasium: Hold fast i hinanden, hold fast i det gode makkerskab og i det gode klassefællesskab. Og husk, fællesskabet er jeres – det er jer, der skaber det i dag, i morgen og dagene derefter.
Tak.
