Godmorgen og velkommen til lanceringen af Kærlig Talt her på Guldberg Skole. Jeg har glædet mig til i dag og til at invitere jer en tur ind i Kærlig Talt-studiet. Nogle af jer – 9.d – kender allerede studiet – men for jer 8. klasser og de fleste andre er Kærlig Talt nyt.
Inden vi går i studiet, vil jeg gerne sige lidt om, hvorfor vi kastede os ud i at optage et talkshow om svære følelser og svære situationer.
I Mary Fonden er et af vores tre indsatsområder vold i hjemmet. Det betyder, at vi arbejder for alle børn og voksnes ret til at leve et liv uden vold. Vold mod kvinder er i dag et af de største brud på menneskerettighederne. Og vold diskriminerer ikke, men foregår i alle samfundslag og i alle dele af verden – også i Danmark. Vold i nære relationer er et stort og reelt problem – også blandt unge. Faktisk viser tallene os, at der i en klasse på 25 elever i gennemsnit sidder 1-2 elever, der vil opleve kærestevold, inden de fylder 25 år.
Men hvad er vold? Vold kan være mange ting. Den fysiske vold med slag, skub og spark er den, vi oftest forbinder med vold. Men vold kan også være materiel, når man fx ødelægger en andens ting. Den kan være økonomisk, hvis man fx nægter den anden adgang til sine egne penge. Den kan være seksuel, hvis man tvinger en anden til en seksuel handling. Og den kan være psykisk. Den psykiske vold er den mest udbredte og kan være svær at få øje på. Både for en selv og for andre. Den efterlader ingen blå mærker, men nedbryder et andet menneske gennem trusler og ydmygelser. Fælles for alle typer af vold er, at de handler om kontrol, og ofte starter volden i det små og bliver lige så stille værre og værre.
Så når vi taler om kærestevold, starter det måske med, at man får at vide, at ens venner virker lidt mærkelige. At kæresten ikke rigtig bryder sig om dem. Man får måske også lidt kritik af ens påklædning eller ens meninger. Ens familie bliver måske pludselig også kritiseret. Man modtager måske flere og flere sms’er, der kontrollerer, hvad man laver. Kæresten tjekker måske ens mobil og installerer en app, der viser, hvor man er.
Og uden rigtig at kunne pege på, hvornår det skete, så er man blevet isoleret fra sine venner og familie. Man har mistet troen på sig selv og på, at man kan klare sig alene. Den voldelige adfærd er blevet det normale, fordi den ubemærket har skubbet til grænserne for, hvad der er i orden.
Det kan være svært at forstå, at kærlighed kan ende i vold – men vi skal huske på, at vold kan være mange forskellige ting. Og det kan være endnu sværere at forstå, at et ungt menneske ikke bare går sin vej, hvis han eller hun er udsat for vold. En del af forklaringen er, at volden ofte bliver bortforklaret eller slet ikke bliver erkendt, fordi den kommer snigende, mens man er stormende forelsket.
Da vi gik i gang med at udvikle Kærlig Talt, tænkte vi, at nu skulle vi forebygge kærestevold ved at tale en hel masse om vold. Men da vi undervejs talte med nogle elever i udskolingen, gik det op for os, at vi skulle gribe det an på en anden måde, hvis det skulle give mening. Og der er nok også en del af jer, der – mens jeg har talt – har siddet og tænkt, hvad har vold med mig at gøre? De nære relationer derimod og de svære situationer, dem har I allerede i jeres liv. Derfor vendte vi tingene lidt på hovedet.
Så når man træder ind i Kærlig Talt-studiet, så handler det mere om de svære følelser, som vi alle sammen oplever, og om de trygge relationer, som vi alle har brug for, end det handler om vold. Ideen er, at hvis I allerede nu øver jer i at tæmme afmagten og i at skabe stærke bånd til hinanden, så er det det bedste værn mod vold.
Hvordan gør I så det? Det gør I bl.a. ved at turde at vise og fortælle, hvordan I har det – også når det ikke er let.
Kender I fx det der med at stå i en situation, hvor man føler sig rigtig dårlig behandlet – men man siger ikke noget? Man går ligesom i stå, og først bagefter kommer man i tanke om alle de gode ting, man kunne have sagt. Og rigtig tit, så får man aldrig sagt det højt til den anden – alle de gode pointer strander i ens hoved.
Det kræver mod at gå tilbage til en god ven eller en anden, der står en nær, og fx sige: ”Ved du hvad, jeg blev faktisk rigtig vred og ked af det forleden, da du valgte at være sammen med nogle andre, selv om vi to havde en aftale”.
Når vi fortæller andre om vores følelser, så føler vi os let sårbare. Vi viser, at vi ikke er stærke hele tiden, og at andre mennesker har betydning for, hvordan vi har det. Og nogle gange kan vi helt glemme, hvad vi selv mener, fordi vi er så optaget af, hvad andre synes om os. Men det er, når vi har modet til at vise vores sande følelser, at vi kommer tæt på hinanden – og på os selv.
Kærlig Talt er et nyudviklet koncept, som i de kommende måneder bliver testet i 60 8. klasser rundt omkring i landet. En af testklasserne bliver en 8. klasse her fra Guldberg Skole, det er vi rigtig glade for.
Lige om lidt får vi en smagsprøve på Kærlig Talt live her på Guldberg Skole. Jeg vil gerne takke alle, der har bidraget til, at vi kan stå her i dag. Vores samarbejdspartnere i Center for Familieudvikling, Ole Kirk’s Fond, som har støttet projektet økonomisk, og alle de medvirkende, der har fundet mod til at vise deres følelser i talkshowet og på scenen i dag.
Tag rigtig godt imod vores vært Mikkel Kryger og hans gæster – ikke mindst dem, der kommer her fra skolen.
Tak.
