26. november 2013

Tale: LæseLeg besøg

H.K.H. Kronprinsessen talte om, at LæseLeg hjælper der, hvor behovet er størst.
Kronprinsessens tale ved LæseLeg besøg

Jeg har glædet mig til at komme og besøge alle jer her i Troldehøj i dag. Jeg har hørt, at I er rigtig gode til at arbejde med LæseLeg, og det er vi i Mary Fonden sammen med vores projektpartner Det Obelske Familiefond meget glade for. For LæseLeg kan nemlig noget helt særligt. Det kan vække glæden ved ord og bøger og give sprog og selvtillid vokseværk.

Når et barn starter i børnehave, så træder det ind i en ny verden. For nogle børn er det helt nye omgivelser, for andre – som nogle af jer her i Troldehøj – er rammerne kendte. Men uanset hvad så skal barnet finde sig til rette på ny. Flyverdragten skal hænge et nyt sted, middagsluren forsvinder måske, og barnet går fra at være den ældste til at være den yngste i børnegruppen. Barnets ståsted ændrer sig. Og barnet tager hul på en spændende tid, hvor nye fællesskaber skal formes.

En af de helt centrale nøgler til fællesskabet er vores evne til at kommunikere med hinanden – og det er uanset om man er tre år, eller man er 41. Når vi kommunikerer, så får vi adgang til hinanden, så forklarer vi os for hinanden. Sproget binder os sammen. Men når man er tre år, så er sproget stadig ved at tage form. Og der er stor forskel på børns sproglige kompetencer, når de starter i børnehave. Nogle børn kan slet ikke holde op med at tale, mens andre børn har et lille sprog.

Det lille sprog kan skyldes forskellige forhold, men vi ved, at størrelsen på vores sprog har en tendens til at gå i arv. Hvis mor og far har mange ord og bruger dem flittigt sammen med barnet – så øges sandsynligheden for, at barnet også får et stort ordforråd. Og omvendt. For en del børn bliver sproget så lille, at de har svært ved at sætte ord på deres følelser, tanker og ønsker, og det kan være meget frustrerende. Og når sproget bliver en begrænsning, så kan det blokere adgangen til fællesskabet.

Tænk på den lille dreng, der ender med at skubbe de andre børn, fordi han ikke kan sætte ord på, at han virkelig gerne vil være med i deres leg. Tænk på den lille pige, der ender med at være hende, der altid leger alene, fordi hun ikke har ord nok til at være en del af rollelegen far, mor og børn.

Alle børn ønsker – ligesom os voksne – at være med. Og hvis vi skal hjælpe den lille dreng og den lille pige ind i fællesskabet, så er det helt afgørende, at vi støtter udviklingen af deres kommunikative kompetencer. For uden sproget er man meget isoleret. Sproget er vores redskab til at give udtryk for, hvad vi vil, og hvordan vi har det. Og på den måde giver sproget os adgang til den verden, vi er en del af.

Men hvordan virker LæseLeg?

Det er først og fremmest enkelt og let at gå til. Man skal bruge en god billedbog, en pædagog og en lille gruppe børn. Og så skal man anvende den anerkendte metode dialogisk læsning, der meget kort fortalt går ud på, at pædagog og børn læser bogen sammen af tre omgange. For hver oplæsning bliver børnene inddraget mere og mere i fortællingen og de mange ord og billeder, som indgår i den: Hvad går historien ud på? Hvordan ser man gnaven ud? Hvad er antonymet til lille?, kunne være nogle af de spørgsmål, som pædagog og børn taler om.

Og nu er der måske nogen, der tænker ”antonym” – det er da ikke et ord for børn. Men det er det. Og det er faktisk en rigtig vigtig pointe i LæseLeg. For der er ingen ord, der ikke er børnevenlige – for børn er de fleste ord lige svære. Børn forstår ord, når de bliver brugt. Så vores opgave som voksne er at bruge sproget – at præsentere børnene for et varieret sprog og at motivere glæden ved ord og bøger. Og vi ved rent faktisk fra pædagoger, der arbejder med LæseLeg, at børnene bruger ord, som vi opfatter som voksenord.

LæseLeg er en slags interaktiv læsning, hvor børnene ikke bare skal lytte, men er medfortællere. Og historien lever videre, når oplæsningen er forbi – fordi kreative aktiviteter med afsæt i fortællingerne er en del af LæseLeg. Jeg ved fx, at en del af jer her i Troldehøj har læst billedbogen ”Ringen” af Ida Jessen, og at I bagefter lavede havregrynskugler ligesom Inga i historien. Og jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at det er lettere at huske navnet på ingredienserne, når man ikke bare har hørt dem, men også blandet dem og spist dem efterfølgende. Når vi leger med sproget, så sætter det sig bedre fast. For vi husker ord, når vi ikke blot hører dem, men ser dem, smager på dem, synger dem eller danser dem.

For godt et år siden lancerede vi LæseLeg i en børnehave i Brøndby. Forud for lanceringen lå en omfattende pilotperiode, hvor LæseLeg blev testet i ni børnehaver. Undervejs fulgte vi pilotinstitutionerne tæt, og resultaterne af følgeforskningen var meget positive – LæseLeg løftede børnenes sproglige kompetencer signifikant i forhold til kontrolgruppen og gav dem mod på at indgå i nye relationer. Pædagogerne oplevede, at LæseLeg styrkede det enkelte barn og inklusionen generelt.

En af pædagogerne beskrev et af børnenes forandring således:

”Hendes selvtillid er blevet styrket via LæseLeg, hvilket betyder, at hun nu snakker mere, bruger et større ordforråd og i det hele taget nu ”tør bruge sit sprog”. Dette betyder, at hun leger bedre, har dannet flere legerelationer og selv tager mere initiativ til leg.”

Pigen, der er beskrevet, var en stille pige inden LæseLeg. Hun havde et lille sprog, en lille selvtillid og et lille socialt liv. Efter LæseLeg vokser alle tre ting. Med de nye ord og modet kommer nye venner, og med nye venner kommer flere ord og mere mod. Og netop denne positive spiral gør, at LæseLeg egner sig særligt godt til børn med et lille sprog. Der hvor behovet er størst, flytter LæseLeg mest.

Når et barn starter i børnehave, så er det i fuld gang med at vokse på alle leder og kanter. Af og til følger sproget ikke med, og så skal vi hjælpe det på vej. LæseLeg giver sproget vokseværk – og med det vokser et lille menneske sig også lidt større og stærkere i forhold til de mange udfordringer og spændende opgaver, der er en del af et børneliv. LæseLeg sætter med andre ord en positiv bevægelse i gang, som rækker ud over tiden i børnehaven og giver børnene de bedste forudsætninger, også når de senere skal starte i skole.

I Mary Fonden og Det Obelske Familiefond er vi meget glade for, at 500 børnehaver allerede har valgt at arbejde med LæseLeg på bare det første år. Vi er også glade for, at pædagogerne er så tilfredse med materialet, at 99 % vil blive ved med at bruge det, og 96 % vil anbefale det til andre. Det tegner godt for en vedvarende indsats.

Tænk et øjeblik på, hvordan det ville føles ikke at kunne sætte ord på ens følelser og tanker. Tænk så på den lykke og selvtillid, et barn vil opleve, når det pludselig opdager, at det kan. Det er det, LæseLeg handler om.

Tak!

Af:

Heidi Krumhardt

Relaterede nyheder

Sammen uden vold - Gravide

Screening for partnervold blandt gravide virker

Ved at screene systematisk for partnervold i jordemoderkonsultationer finder Amager og Hvidovre Hospital 1-2 par om ugen med voldsproblematikker. Før fandt de omkring 6 om …