Hej alle sammen,
Jeg har to gange tidligere fået lov at stå her og holde en tale for vinderne af Mediekonkurrencen. Jeg har glædet mig til at stå her igen. For det her event emmer af en særlig energi. En restløs, nysgerrig og opbyggende energi.
Det er den energi, som I skaber. Når jeg – og alle andre, der står på den her scene i dag – ser ud over jer, så ser vi håb og forventninger. Vi ser bekymringer, drømme, fejl, muligheder, lyst og kærlighed.
Ja, vi ser fremtiden.
Og vi ser mod.
I er mod.
Hvad mener jeg med det? Hvad er mod?
Hvor starter det, og hvor slutter det? Det er svært at indfange. Svært at gøre konkret. Så er det heldigt, at I har gjort det for os.
Mod er at stå ved den, man er, selvom man ikke definerer sig selv ud fra de normer og kasser, som andre vil putte en ned i. Det forstår vi, når vi læser Brørupskolen artikel om Laura, der er intetkøn.
Mod er at stå ved sine udfordringer og tale højt om dem. Det viser Melby Skolen os i deres artikel om at stå frem som ordblind.
Mod kan handle om at kæmpe – som politiker, aktivist eller soldat. Men mod kan også være at flygte. Sige farvel til sit hjem for at skabe en fremtid for sine børn. Som vi kan læse om i Tjørnegårdsskolens artikel om Obaid Shadi, der flygter fra Taliban.
Mod kan han handle om at sige ja. Sige ja til en udfordring, selvom man mærker frygten. Sige ja til kærligheden, selvom den kan gøre ondt. I Hareskol Skoles interview med Özlem Cekic handler det om at sige ja til mødes og tale med et menneske, som man ikke forstår.
Men mod kan også handle om at sige nej. Nørre Boulevard Skoles artikel om mobning handler om modet til at sige nej til det fællesskab, der er bygget op om at holde andre ude. Når vi gør det, siger vi samtidig ja til det fællesskab, der handler om skabe tryghed og rumme forskellighed.
Vi ved, at det kan kræve mod at række hånden ud og hjælpe andre, men vi overser ofte, hvilket mod det kræver at række hånden ud – for at bede andre om hjælp. Rudolf Steiner Skole beskriver begge dele i deres artikel om selvmord.
Jeg synes, at jeres historier viser os noget meget vigtigt. De viser os, at mod ikke handler om ikke at være bange. Mod handler om, at man mærker frygten – det kan fx være frygten for at fejle, frygten for at stå alene eller frygten for at blive såret – man mærker den frygt, og så samler man mod til sig, overvinder den, og gør det, der føles svært, men som man tror på, er rigtigt. Modet er at overvinde frygten for at forfølge det, man tror på.
Jeg tror, at lige præcis mod er noget, vi til alle tider må forvente af den næste generation. Modet til at stille spørgsmålstegn ved det eksisterende. Mod til at udfordre det etablerede. Vi er afhængige af, at ungdommen udviser mod og nysgerrighed. Så vi rykker os fremad.
Og når jeg kigger ud over jer. Når jeg betragter jeres generation. Så ser jeg mod. Et mod til at stå op. For sig selv og for andre. Mod til at være, den man er. Mod til at lade andre være, den de er.
Tag modet med jer ud i verden.
Mod til at forelske sig.
Mod til at stå fast. Mod til at gå.
Mod til at være. Den man er.
Mod til at kende forskel. På hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.
Mod til at give. Tilgive. Til at give slip. Og komme videre.
Mod til at trykke en artikel.
Modet til at stå fast og holde på det, man mener.
Modet til at rykke sig, og lave om på det, man mener.
Modet til at kæmpe for det gode.
Verden har brug for mod. I disse dage er vi alle vidner til mennesker, der kæmper en umenneskelig kamp. De har modet til at kæmpe for det, de tror på. Vi ser den kraft, modet har. Det giver os alle håb.
Tak.
