Tale: H.M. Dronningens tale til ’10 år med Antibulli’

Kære alle sammen.

Wauw, hvor er det fantastisk at se så mange Antibulli-t-shirts samlet på et sted!

Tak til alle jer børn, fordi I vil være med til at fejre Antibullis 10-års fødselsdag. Så er Antibulli måske lige så gammel som nogen af jer? Og godt på vej til at blive teenager.

Og også tak til alle jer voksne, fordi I vil dele jeres erfaringer med Antibulli med os og med hinanden, og fordi I vil være med til at gøre fritidsfællesskaberne endnu stærkere.

For omkring ti år siden stod flere af os, der er her i dag – blandt andet dig, Mikkel – også i en sportshal. Det var i Silkeborg. Og vi skulle præsentere Antibulli for første gang. Hallen var fyldt med håndboldglade børn, som lavede Antibulli-øvelser. Det var virkelig en fin oplevelse, og jeg husker tydeligt børnenes begejstring. 

Nu står vi igen i en hal. Og den er – igen – fyldt med glade børn. Men ikke kun børn, der går til håndbold.

For de seneste ti år er Antibulli-fællesskabet vokset – heldigvis. Derfor er der børn med fra syv forskellige idrætsgrene: Håndbold, fodbold, svømning, tennis, gymnastik, ridning og badminton.

Mary Fondens grundtanke med Antibulli var – og er stadig – enkel. Foreningen, klubben og holdet skal være et trygt og rart sted at være. Uanset hvem man er. Og uanset hvor god man er til at aflevere, springe, dykke, serve eller drible.

For fritidslivet er en vigtig del af børn og unges liv og kan noget helt særligt. Her kan børn og unge finde venner. Opleve, at de hører til. Blive bedre til noget, de holder af. Og være en del af noget, der rækker ud over dem selv.

Men et godt fællesskab opstår ikke bare, fordi vi går til den samme fritidsaktivitet.

Det fortæller en dreng i 5. klasse i vores nye undersøgelse om fritidslivet blandt børn i 3.-6 klasse. Han siger:

”Jeg gad faktisk godt gå til noget, fordi jeg er ikke så god til det der med at få nye venner. Men jeg har prøvet at gå til nogle ting, og det fik man ikke venner af. Man gik bare ind og ud. Ingen sagde noget til én.” 

Den oplevelse skal vi tage alvorligt.

Det er oplevelser som denne, vi ønsker at ændre med Antibulli.

For alle på holdet skal opleve at blive set, og de skal opleve, at deres bidrag til fællesskabet, til holdet og til træningen har værdi.

Det sker ikke af sig selv.

Det kræver forbund og foreninger, der prioriterer fællesskabet og en inkluderende klubkultur. Og det kræver, at alle de engagerede trænere og instruktører, der uge efter uge står i haller, på baner og ved bassinkanter har konkrete redskaber, der fremmer trivsel og sammenhold.

Den hjælp findes i Antibulli.

For som et af børnene i en evaluering af Antibulli siger:

”Før vi lavede de her øvelser, følte jeg ikke, at vi kendte hinanden så godt. Man sagde kun hej til sine venner. Man snakkede aldrig med de andre. Man var kun sammen med dem, man kender. Nu taler man mere sammen med andre. Før kunne man godt føle sig alene.”

Det kan lyde simpelt.  

At vi siger ’hej’ til hinanden.

At vi lærer hinandens navne at kende.

At vi arbejder sammen og er på hold sammen på kryds og på tværs.

At vi opdager og handler, hvis nogen står alene.

At vi kan se, når nogen fra holdet mangler.

At vi hjælper hinanden.

Og at vi griner sammen.

Men det ER vigtigt.

For når vi føler os trygge, tør vi mere. Vi tør prøve. Og vi tør fejle. Det gør det sjovere at være med og lettere at lære nyt.

I dag får jeg lov til at være en del af jeres hold og jeres fællesskab. Det har jeg glædet mig til.

Og jeg håber, at endnu flere børn og unge får mulighed for at opleve fritidsfællesskaber som jeres. For som vi siger i Antibulli: Sammenholdet vinder altid.

Tak for ordet.