Hvilken rolle skal og kan Mary Fonden spille i samfundet?
Det var et af de helt grundlæggende spørgsmål, som jeg stillede mig selv inden Mary Fondens etablering i 2007.
Hvad skulle være fondens eksistensberettigelse, og hvordan skulle fonden bidrage i en kontekst med mange dygtige aktører?
Mange af jer, der sidder her, arbejder ud fra en fundats, der blev formuleret før jeres tid. Fundatsen er jeres – og vores – rettesnor.
At sidde med et blankt stykke papir er en frihed, men det er også en forpligtende opgave forbundet med en god portion ærefrygt.
Jeg valgte at lytte til fornuft, men også i høj grad til følelse, da jeg skulle udfylde det papir.
…
Nogle ting gør større indtryk end andre. Nogle oplevelser sætter sig mere i vores krop. For mit vedkommende har jeg altid haft svært ved at se mennesker stå alene.
Når jeg har oplevet et menneske, der i mine øjne virkede isolereret, og som ikke kunne forstå, hvorfor han eller hun ikke måtte være med, så har det vakt en følelse af uretfærdighed i mig. Og i takt med, at min arbejdsplatform tog form, voksede min trang til at gøre noget.
Den følelse og den trang var en vigtig drivkraft i forhold til Mary Fondens mission; at bekæmpe social isolation ud fra grundtanken ”alle har ret til at høre til”.
Vi er flokdyr. Vores overlevelse som art har været afhængig af vores evne til at holde sammen og samarbejde. Derfor tror jeg også, at de fleste af os instinktivt fornemmer den sårbarhed, der er forbundet med social isolation.
Tænk bare på barnet, der bliver afvist og lukket ude af legen, og som dag ud og dag ind bliver tilskuer til det fællesskab, som udvikler os, giver os tryghed og sociale kompetencer. Det barn taber terræn dag for dag.
Tænk på gymnasieeleven, der er omringet af jævnaldrende, men altid afviser en invitation, fordi hun mangler tro på, at hun er værd at være sammen med.
Tænk på den voksne mand, der ikke har nogen at ringe til, når der sker noget vigtigt – eller mindre vigtigt – i hans liv, og som køber ind – ikke fordi han mangler noget, men fordi det er hans eneste kontakt til andre mennesker.
Det gør indtryk. Og det gør skade. Ikke bare på vores velvære og livskvalitet, men også på vores sundhed.
Et amerikansk studie fra 2010, som stadig er relevant, viser, at vores sociale relationer har lige så stor betydning for vores levealder som rygning og alkohol, og at vores sociale liv har større indflydelse på vores helbred end for eksempel fedme og inaktivitet.
…
Med missionen på plads skulle vi skærpe Mary Fondens fokus. I samarbejde med McKinsey udarbejdede vi en analyse af det sociale område. Vi ønskede at sikre os, at de områder, vi valgte, manglede opmærksomhed og indsatser, og at de samtidig var svære at tale om.
Af en række mulige indsatsområder valgte vi tre ud; Mobning og Trivsel, Vold i Hjemmet og Ensomhed. Alle tæt forbundet med social isolation:
For det første:
1) Mobning er karakteriseret ved systematisk udelukkelse.
For det andet:
2) Partnervold efterlader ofte den voldsudsatte meget alene. Både fordi den voldsudsatte nedbrydes psykisk og trækker sig på grund af skyld og skam, og fordi vold er en form for kontrol, der ofte isolerer den voldsudsatte fra familie, venner og samfund.
Og for det tredje:
3) Ensomhed kan skyldes mangel på kontakt – det ser vi for eksempel hos mennesker med et dårligt helbred. Men ensomhed opleves også ofte i selskab med andre, når man ikke føler sig som en del af det fællesskab, som man fysisk befinder sig i. Det kaldes også den ’oplevede sociale isolation’.
I Mary Fonden har vi fokus på det at være ensom blandt mange – og særligt på de unge, der overraskende nok er den målgruppe, hvor flest er alvorligt ensomme. Det har vi skabt en kort film om. Den kommer her.
[FILM VISES]
…
Ingen kan holde vejret for evigt. Vi er nødt til at dele vores tanker, vores liv med andre mennesker. Ellers går vi til.
Denne film skabte vi i Mary Fonden sammen med ungdomsorganisationen Ventilen, fordi vi ønskede at nå unge og få dem til at reflektere over, hvad det gør ved dem, når de ikke tør dele deres sårbarhed med deres venner.
Vi vidste, at hver femte ung har svært eller meget svært ved at tale med deres venner om det, der går dem på. De føler et stort forventningspres. Enten er man en succes, eller også er man en fiasko. Alt det ind imellem – normaliteten kan man sige – er i bedste fald uden værdi for de unge, i værste fald identisk med fiasko.
Virkemidlerne i filmen er dramatiske. Men stemmerne og historierne er de unges egne. Det er deres virkelighed.
Og måske derfor blev filmen så godt modtaget. Det er ikke nemt at fange unges opmærksomhed, men i samarbejde med Ventilen og elevorganisationerne på ungdomsuddannelserne nåede vi op på et reach på 400.000 og 2.000 delinger bare på Facebook.
…
Min drøm med Mary Fonden var at skabe en fond, der kunne styrke fællesskabet gennem fællesskabelse. Jeg ønskede at skabe forandringer, som ikke kun var baseret på Mary Fondens tilgang og kompetencer, men på et samspil – gerne i utraditionelle konstellationer.
Samtidig var vi i en situation, hvor vi startede med en grundkapital på godt 70 millioner kroner – takket være en flot folkegave og generøse medstiftere, som troede på mig og på Mary Fondens vision.
Hertil kom vores pro bono-partnere, som bidrager med faglighed på en række væsentlige områder – fra rekruttering til regnskab til kommunikation. Og ikke mindst Hempel Fonden, som sikrer, at vores afkast kan gå ubeskåret til formålet.
Opbakningen var stor, men 70 millioner giver ikke det store afkast. Slet ikke i øjeblikket.
Med andre ord var det en drøm at samskabe, og det var en præmis for vores måde at arbejde på. Vi ville noget andet end at uddele, og vores ambitioner har altid været større end det, vores afkast kunne indfri. Vi havde brug for andres ressourcer både i form af faglig indsigt, netværk og økonomi.
Vi valgte en vej, hvor vi selv identificerer, udvikler og driver projekter i strategiske partnerskaber.
Som I kan se, har mange forskellige kompetencer bidraget undervejs. Både økonomisk og fagligt. Der er tale om en meget sammensat partnergruppe.
Oveni kommer eksperter, som sidder i vores ekspertpaneler, og universiteter og analyseinstitutioner, som har stået for følgeforskning. Det er en stor inspiration og et stort privilegium at kunne samle en så bred vifte af kompetencer.
Undervejs er vi mange gange stødt på huller i den viden, vi havde brug for. Derfor har indsamling af viden været en prioritet, og vi oplever, at det ikke bare har hjulpet vores arbejde på vej, men været et løft til hele området. Både i forhold til mobning, vold i hjemmet og ensomhed.
I dag består sekretariatet af 11 ansatte, der primært beskæftiger sig med:
• vidensindsamling,
• udvikling,
• drift,
• evaluering,
• skalering og
• kommunikation af de projekter, vi skaber sammen med vores samarbejdspartnere.
Og størstedelen af vores projekter involverer en eller flere finansielle partnere, fordi vores egenfinansiering kun dækker en mindre del af de samlede omkostninger.
Det er en anden måde at være fond på. Og det har heller ikke været uden udfordringer. Vi stødte de første par år ofte på princippet om, at fonde ikke støtter andre fonde.
Men i dag opfattes vi af mange af vores samarbejdspartnere som en hybrid mellem en fond og en NGO – og det giver os nogle gode forudsætninger for at skabe samarbejder på tværs.
…
Lad mig give et eksempel.
I Mary Fonden har vi arbejdet med mobning siden vores etablering i 2007. Sammen med Red Barnet og Ole Kirk’s Fond har vi udbredt Fri for Mobberi til halvdelen af alle børnehaver og 40 procent af alle skoler.
Fri for Mobberi er løbende blevet evalueret positivt, men vi ville gerne tættere på børnene. Det er ikke nogen hemmelighed, at det er svært at måle adfærdsændringer – ikke mindst blandt børn. Og det har også taget tid for os at finde den rette form for et egentligt kontrolstudie.
Men sidste år gjorde vi det. Sammen med Rambøll gennemførte vi et effektstudie, der viste, at børn, der arbejder med Fri for Mobberi, udviser større empati end børn, der ikke arbejder med Fri for Mobberi. Og vi har grund til at tro, at netop empatisk adfærd gør det sværere for mobning at opstå.
Og det var en kæmpe bekræftelse.
For to år siden blev det tydeligt, at der var behov for at opruste i kampen mod mobning i skolen. Sammen med Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet havde vi været faglig sparringspartner for daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby i udarbejdelsen af ”Aktionsplanen mod mobning”.
I processen indså vi, at vores visioner og metoder var overlappende – det ville give mening at gå sammen frem for at arbejde fra hvert sit hjørne.
Den indsigt fødte ideen til ”Alliancen mod mobning”, som er et samarbejde mellem os, Red Barnet og Børns Vilkår. Vi ønskede at komme ud over konkurrerende praksis og i stedet pulje tre markante aktørers kræfter og skabe enstemmighed på mobbeområdet.
Alt sammen under den fælles mission; at stoppe mobning blandt børn.
På grund af vores profil i Mary Fonden var der enighed om, at vi skulle agere den samlende part, der sørgede for at drive processen omkring styregruppe, projektgruppe, programudvikling, kommunikation og ansøgning.
Jeg kan afsløre, at det ikke kun har været let. For selv om vi nærmest har blandet blod, som logoet afspejler, så har det krævet afstemning på mange niveauer. Bare det at finde et programnavn har været en omfattende proces.
Men vi har lært meget undervejs, og derfor har vi sat os for at dokumentere processen. Succeserne og ikke mindst alle fejltrinene. Det vil være til stor gavn for os selv, og forhåbentlig kan det også hjælpe og inspirere andre.
I foråret – efter to år (!) – havde vi finansiel opbakning fra Ole Kirk’s Fond, A.P. Møller Fonden og TrygFonden til at udvikle og afprøve vores helskoleprogram. Og vi er i fuld gang.
…
Grønland er et andet godt eksempel. Der er sikkert mange af jer, der har eller har haft indsatser i Grønland. Det har vi også i Mary Fonden. Det har altid været naturligt for os at tænke Grønland ind i vores arbejde.
Vi er samtidig opmærksomme på, at det, der virker i Danmark, ikke nødvendigvis fungerer i Grønland, og at bæredygtige forandringer skabes indefra.
Derfor sker vores initiativer i Grønland altid i tæt samspil med vores grønlandske samarbejdspartnere. Fri for Mobberi er for eksempel blevet til ”Kammagiitta”, der betyder ”God ven” på grønlandsk. Programmet er versioneret og tilpasset grønlandsk sprog og kultur og drives i dag primært af kommunerne og Departementet i Grønland.
Det er langt hen ad vejen lykkedes os at forankre og skabe lokalt ejerskab. Og det er noget af det sværeste, men også noget af det mest afgørende for at skabe bæredygtige indsatser og dermed forandringer.
Gennem de sidste par år har vi forsøgt at komme tættere på de barrierer, der er i forhold til at få indsatserne til at lykkes i Grønland. Der er mange gode kræfter i spil, men der mangler overblik og samspil på tværs af indsatser og aktører.
Et land med 55.000 indbyggere kan ikke absorbere uendelige mængder initiativer. Derfor skal vi tale sammen, og den dialog vil vi gerne tage initiativ til i Mary Fonden.
Tænk, hvor meget mere effektfuldt vores arbejde kan være, hvis vi koordinerer det og trækker i samme retning.
…
Der er i dag bred enighed om, at vi skal løse komplekse problemstillinger gennem partnerskaber på tværs af sektorer. Et problem står sjældent alene, og derfor skal løsninger også skabes i fællesskab.
Det giver god mening, men det stiller også store krav til de programsekretariater eller backbones, som driver partnerskaberne. Nogle af jer er engageret i store Collective Impact-projekter, og I ved, hvor omfattende det er bare at nå frem til startlinjen.
Det kræver ressourcer, tålmodighed og tillid parterne imellem at sætte egne agendaer til side og forfølge et fælles mål.
Og det kræver selvindsigt, når man spørger sig selv – også i fondene – ”hvad er vi gode til?”, og ”hvad er det bedre, at andre løser?”. Men når samarbejdet lykkes, så står vi stærkere i kampen mod de komplekse problemer, vi har sat os for at løse.
Den nye danske fondsanalyse viser, at fondene – ligesom de danske virksomheder – har taget SDG’erne til sig. SDG 17 står for partnerskaber og er set som en af forudsætningerne for at opnå verdensmålene i 2030.
Det er værd at tænke over.
Og det er vel netop den rolle, som vi i fondene kan løfte så godt; vi kan tage en chance, vi kan tænke langsigtet, og vi kan bygge bro mellem aktører og sektorer. Og så kan vi tale sammen.
Vi skal som nævnt også være bedre til at koordinere vores prioriteringer og investeringer i fondene. Gennem dialog og videndeling skal vi sikre, at vi ikke arbejder parallelt eller oversvømmer en arena med tiltag.
Vi har muligheden for at investere klogt i nye løsninger – også når der er tale om det lange seje træk. Vi kan hjælpe bæredygtigheden på vej.
…
Så; hvilken rolle skal Mary Fonden spille i samfundet? Hvad er vi gode til?
Svaret i dag er, at vi identificerer, udvikler og driver projekter i tillidsbaserede partnerskaber, men også at vi er et videnscenter og en samlende aktør, der skaber ny viden og nye muligheder – til gavn for områderne og i sidste ende de mange, der er på kanten af fællesskabet.
Og så er vi et talerør. Vi er en stemme for dem, der ikke selv tager ordet. En forstærker for dem, der ikke føler sig hørt. Og en påmindelse til de mange, der udgør fællesskabet, om at kigge op og få øje på dem, vi er tilbøjelige til at overse.
Ingen kan holde vejret for evigt. Men vi kan alle støtte hinanden i at trække vejret. I at turde sætte ord på det, som er svært. Det handler om åbenhed. Om tolerance. Om mod.
Fra hver og en af os.
Den opfordring giver vi videre i en anden kort film. En film, som også var med til at markere vores 10-årsfødselsdag sidste år. Jeg vil gerne slutte af med filmen og takke for jeres opmærksomhed.
