Klubfidusen lanceres den 17. september, hvorefter trivselsindsatsen testes i fem klubber for i løbet af 2014 at blive tilbudt fodboldklubber i hele landet. Indsatsen skal gøre det lettere og sjovere for fodboldklubberne at fremme det gode fællesskab for børnene – både på og uden for banen.
I februar offentliggjorde Mary Fonden og Red Barnet en undersøgelse, der viste, at flere end hvert 8. barn er stoppet til en fritidsaktivitet pga. mistrivsel eller mobning. Klubfidusen udspringer af de fire parters fælles ønske om at sikre børns trivsel i fritiden og kombinerer erfaringer fra trivselsindsatser med erfaringer fra fodboldverdenen.
Mary Fonden og Red Barnet har siden 2007 arbejdet målrettet for at styrke gode børnefællesskaber i antimobbeprogrammet Fri for Mobberi, DBU har med Holdninger og handlinger siden 2006 øget bevidstheden om trivslen i klubberne, og TrygFonden er kendt for sit arbejde for at skabe større trivsel og mere tryghed blandt børn og unge i Danmark. Samarbejdet er det første, hvori samtlige fire parter indgår.
For yderligere information, kontakt:
Kommunikationschef i Mary Fonden Heidi Krumhardt Mortensen, 3025 3053, hkm@maryfonden.dk.