10. juni 2017

Se billeder fra Børnestafetten 2017

For 10. år i træk stod Mary Fonden og Red Barnet i spidsen for Fri for Mobberi Børnestafetten i Aarhus og København. 1.847 børn løb i København den 10. juni, mens 803 løb i Aarhus den 27. maj 2017. H.K.H. Kronprinsessen var i år med til at skyde løbet i gang i Fælledparken i København og hjalp også med at dele medaljer ud til de mange seje løbere. Formålet med Fri for Mobberi Børnestafetten er at sætte gode børnefællesskaber - og kampen mod mobning - på dagsorden på en sjov, aktiv og fællesskabende måde. Løbet en festlig markering af det alvorlige budskab: Det er aldrig i orden at mobbe, og alle har ret til en plads i fællesskabet. Deltagerne løber med Fri for Mobberis maskot - en lille, lilla bamseven - som stafet, og når de kommer i mål, får de en medalje. Dagen byder derudover også på familiehygge, sjove aktiviteter og underholdning fra scenen. Løbene fandt sted i Mindeparken i Aarhus den 27. maj og den 10. juni i Fælledparken i København, hvor de blev afviklet i samarbejde med Aarhus 1900 Atletik/Motion og Sparta. DHL og WHEAT er sponsorer på dagen.
Kronprinsessen til børnestafetten 2017
Jakob Carlsen
Kronprinsessen deltog i opvarmningen, inden stafetten blev skudt i gang i Fælledparken i Købehavn.
Børnestafetten 2017
Jakob Carlsen
1.847 børn løb en kilometer mod mobning i Fælledparken i København.
Kronprinsessen til Børnestafetten 2017
Jakob Carlsen
Kronprinsessen og Red Barnets generalsekretær Jonas Keiding Lindholm nød musikken i Fælledparken
Kronprinsessen til Børnestafetten 2017
Jakob Carlsen
Starten er gået til Fri for Mobberi Børnestafetten 2017 i Fælledparken i København, hvor 1.847 børn løb en kilometer mod mobning.
Børnestafetten 2017
Jakob Carlsen
Kronprinsessen, Sofie Linde, Jacob Riising, Amanda fra MGP og Bamseven uddeler medaljer
Børnestafetten 2017
Jakob Carlsen
Fri for Mobberi Børnestafetten er en fest for hele familien
Børnestafetten 2017
Kåre Viemose
Sådan så det ud, da starten gik til årets Fri for Mobberi Børnestafetten i Aarhus, hvor 803 børn den 27. maj løb en kilometer mod mobning i Mindeparken.
Børnestafetten 2017
Kåre Viemose
Jacinta stod for opvarmningen inden løbet den 27. maj i Aarhus
Børnestafetten 2017
Kåre Viemose
Alle børn løb en kilometer med en lille bamse som stafet til Fri for Mobberi Børnestafetten 2017.
Børnestafetten 2017
Kåre Viemose
Efter løbet fik alle en medalje, frugt og vand
Børnestafetten 2017
Kåre Viemose
Fri for Mobberi Børnestafetten den 27. maj i Aarhus var en hyggelig dag for hele familien
Børnestafetten 2017
Kåre Viemose
Formålet med Fri for Mobberi Børnestafetten er at sætte gode børnefællesskaber og kampen mod mobning på dagsorden

Af:

Alvina Ahmed

Relaterede nyheder

Mary Fondens årsberetning 2023

Hvad skete der i 2023, og hvad skal der ske det kommende år i Mary Fonden? Årsberetningen for 2023 giver et indblik i Mary Fondens …
Sammen uden vold - Gravide

Screening for partnervold blandt gravide virker

Ved at screene systematisk for partnervold i jordemoderkonsultationer finder Amager og Hvidovre Hospital 1-2 par om ugen med voldsproblematikker. Før fandt de omkring 6 om …