> English

Persondatapolitik i Mary Fonden

Hos Mary Fonden prioriterer vi datasikkerhed og fortrolighed højt. Denne persondatapolitik fastlægger retningslinjer for Mary Fondens måde at behandle dine personoplysninger på.

I det følgende fortæller vi, hvordan vi bruger de personlige oplysninger, som du deler med os, når du besøger vores hjemmesider, samt når du anvender de forskellige tjenester på vores hjemmesider.

1. Dataansvarlig og kontaktoplysninger

Denne hjemmeside er drevet og ejet af Mary Fonden:

Mary Fonden
Amaliegade 8
1256 København K
CVR. nr.: 29719357
Tlf. 45 27 30 20
info@maryfonden.dk

2. Indsamling af personoplysninger

Du vil altid blive informeret i forbindelse med indsamling af dine personoplysninger. De personoplysninger, som vi indsamler, kan for eksempel omfatte dit navn, din e-mailadresse, dit telefonnummer og lignende identifikationsoplysninger samt oplysninger om, hvordan du bevæger dig rundt på vores hjemmesider og sociale medier.

Indsamling af dine personoplysninger sker i ét eller flere af nedenstående tilfælde:

  •     Når du bruger maryfonden.dk og fåøjepåensomhed.dk
  •     Når du tilmelder dig Mary Fondens nyhedsbrev
  •     Når du deltager i et af Mary Fondens kurser eller events

Det vil altid fremgå i forbindelse med afgivelsen af oplysninger, hvorvidt afgivelsen er frivillig eller er nødvendig.

Mary Fonden indsamler desuden billedmateriale (fotografier og filmoptagelser) fra vores events.

3. Anvendelse af personoplysninger

Personoplysninger indsamles og anvendes til følgende formål:

  •     Tilmelding til nyhedsbrev
  •     Deltagelse i kurser og events
  •     Markedsføring af kurser, materialer, events og lignende i Mary Fondens regi
  •     Statistik

Billedmateriale kan – men vil ikke nødvendigvis – blive benyttet i følgende sammenhænge: På Mary Fondens eller vores samarbejdspartneres hjemmesider og sociale medier, i pressemateriale og/eller i andet eksternt målrettet informativt materiale, som Mary Fonden er afsender eller medafsender på, herunder fx trykte materialer og markedsføring.

Mary Fonden fører statistik over, hvilke områder af vores hjemmeside vores brugere besøger samt hvilke produkter, der er brugernes foretrukne. Disse data indeholder ikke personoplysninger. Ved hjælp af de indsamlede data får vi kendskab til, hvordan brugerne anvender hjemmesiden, og hvordan vi kan forbedre den.

Vi bruger data om alle vores brugeres bevægelser på hjemmesiden for at forstå, hvordan vores brugere som samlet gruppe anvender maryfonden.dk, og forsøger på denne baggrund at gøre hjemmesiden bedre. Vi kan ikke se, hvor du kommer fra eller surfer hen på Internettet, når du forlader vores site.

Vi sælger ikke eller på anden måde videregiver information om vores brugers brug og navigation på vores hjemmesider. Og vi sælger eller videregiver ikke dine købsinformationer til tredjepart.

4. Grundlag for behandling af dine personoplysninger

Vores juridiske grundlag for behandlingen af dine personoplysninger til ovenstående formål er følgende:

  •     Vores retlige forpligtelser som dataansvarlig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).
  •     Samtykke i forhold til direkte markedsføring fx ved tilmelding til nyhedsbrev (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a).
  •     Interesseafvejning i forhold til statistik og brug af billeder (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).

5. Videregivelse til andre dataansvarlige

Dine personoplysninger videregives ikke til en tredjepart uden din tilladelse. Det kan dog under visse omstændigheder og i henhold til lovgivningen være nødvendigt at videregive oplysninger til offentlige myndigheder eller politiet. Eksempelvis kan oplysninger videregives til politiet i tilfælde af mistanke om kreditkortsvindel.

6. Overladelse til databehandlere

Dine personoplysninger overlades til de af Mary Fondens samarbejdspartnere, der leverer ydelser på Mary Fondens vegne, fx i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Disse samarbejdspartnere behandler alene personoplysningerne på Mary Fondens vegne og i overensstemmelse med Mary Fondens instruks i forhold til indgåede databehandleraftaler.

Hvis dine personoplysninger overføres til dataansvarlige eller databehandlere, der er lokaliseret i lande uden for EU/EØS, der ikke har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, vil en sådan overførsel være beskyttet af passende foranstaltninger, i overensstemmelse med gældende lovgivning, for at sikre at dine personoplysninger forbliver beskyttet.

7. Sletning af personoplysninger

Vi sletter dine personoplysninger, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til opfyldelsen af et eller flere af de formål, som fremgår ovenfor af pkt. 3. Oplysningerne kan dog behandles og opbevares længere i anonymiseret form.

8. Cookies

Vi anvender cookies på vores hjemmeside. Du kan læse mere om brugen af cookies i vores cookiepolitik, som du kan læse her på siden.

9. Sikkerhed

Vi har implementeret sikkerhedsforanstaltninger til sikring af, at vores interne procedurer lever op til vores sikkerhedsstandarder. Vi bestræber os således bedst muligt på at beskytte kvaliteten og integriteten af dine personlige oplysninger.

10. Dine rettigheder

Du er til enhver tid berettiget til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, dog med visse lovbestemte undtagelser. Du har desuden ret til at gøre indsigelse mod indsamlingen og mod den videre behandling af dine personlige oplysninger Du har herudover også ret til at få berigtiget, slettet eller blokeret dine personlige oplysninger efter de gældende regler. Du har desuden ret til at få udleveret oplysninger om dig selv, som du har givet til os, og til at få overdraget disse oplysninger til en anden dataansvarlig (dataportabilitet).

Du kan også gøre brug af dine rettigheder for det billedmateriale, som Mary Fonden har indsamlet i forbindelse med afvikling af vores events. Vi vil i tilfælde af din henvendelse slette eller sløre billedet hurtigst muligt fra vores egne medier i det omfang det er muligt og alt efter henvendelsens karakter.

11. Tilbagekaldelse af samtykke

Du kan til enhver tid tilbagekalde eventuelle samtykker, som du måtte have afgivet. Vi vil herefter slette dine oplysninger, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på andet grundlag. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, kan du kontakte os på info@maryfonden.dk eller 45 27 30 20.

Vores nyhedsbrev kan afmeldes ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

12. Links til andre hjemmesider mv.

Vores hjemmesider kan indeholde links til andre hjemmesider eller til integrerede hjemmesider. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af andre selskabers hjemmesider eller deres praksis i forbindelse med indsamling af personlige oplysninger. Når du besøger andre hjemmesider, opfordres du til at læse indehaverens politik med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger samt andre relevante politikker.

13. Ændringer af oplysninger mv.

Hvis du ønsker, at vi opdaterer, ændrer eller sletter personlige oplysninger, som vi har registreret om dig, ønsker at få adgang til de personoplysninger, der behandles om dig, eller hvis du har spørgsmål til ovenstående retningslinjer, kan du rette henvendelse til os på info@maryfonden.dk eller 45 27 30 20. Du kan også skrive til os på følgende adresse:

Mary Fonden
Amaliegade 8
1256 København K

14. Klageadgang

Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personlige oplysninger, kan du kontakte os via e-mail, telefon eller brev som angivet i pkt. 13 ovenfor.

Du kan også kontakte:

Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K.

Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden Ensomhed er et stigende problem blandt unge. Det vigtigste, vi kan gøre, er at tale om det, række ud og bryde tabuet. Vi skal forstå ensomhed for at kunne bekæmpe den. Mary Fondens vision er, at alle mennesker skal have adgang til nære og respektfulde relationer, hvor andre er noget for dem, og hvor de kan være noget for andre. #alleharrettilathøretil
mary_fonden Hvordan styrker vi unges sociale trivsel? Vores projekt Me&We handler om at styrke efterskoleelevers sociale kompetencer og relationer. I dag lander dette materialekatalog sammen med vandflasker og kopper på de 31 efterskoler, der er del af næste fase af projektet i det kommende skoleår. Kataloget består af viden og aktiviteter, der skal støtte elevernes forståelse af sig selv og hinanden. Læs mere via link i bio. Me&We er er samarbejde mellem Mary Fonden, @justhuman.dk, @efterskolerne og @tuborgfondet.
mary_fonden Er mobning blevet til isolering af nogle børn? Det spørgsmål stiller mobbeforsker Helle Rabøl Hansen i fagbladet Folkeskolen på baggrund af stigende ensomhed blandt børn og unge. "Nogle børn og unge oplever at være luft for de andre. Derfor vælger de at være tavse i løbet af skoledagen, for det er da bedre end aktivt at blive chikaneret af de andre i klassen. Så kommer lærerne og siger: 'Du byder ikke nok ind i undervisningen' eller 'Du skal ikke være så tilbageholdende'. Men Eva på 13 år har ikke lyst til at byde ind og dermed gøre opmærksom på sig selv. Så er det bedre slet ikke at blive set." Hun opfordrer skolerne til at tænke trivsel og deres indsats mod mobning bredere - og fx medtænke ensomhed i indsatsen. Læs mere i artiklen fra fagbladet Folkeskolen. Link i bio 👆🏼 #alleharrettilathøretil #ensomhed #mobning
mary_fonden Nu begynder forskellige sports og fritidsaktiviteter for børn så småt at starte op igen. Når aktiviteterne begynder igen, er det vigtigt at huske at arbejde for den gode klubkultur. Mary Fondens projekt Antibulli er et antimobberedskab til børnehåndboldtrænere. Det består af konkrete råd og øvelser til træningen af 6-12-årige. Målet er at skabe en hold- og klubkultur med høj tolerance, hvor alle respekterer hinanden, taler ordentligt og hjælper hinanden, så klubben er et rart sted at være, uanset hvor god man er til håndbold. Grundtanken er, at et stærkt sammenhold og gode børnefællesskaber forebygger eksklusion og mobning. Link til Antibulli.dk i bio.
mary_fonden I dag optager vi til en film om noget, der rammer ned i kernen af vores arbejde. At alle har ret til at høre til og føle sig som en del af noget større end sig selv. Det budskab og det arbejde er kun blevet endnu mere aktuelt under Corona-krisen. Stay tuned, når vi offentliggør filmen om nogle uger.