25. marts 2023

Nyt forskningsprojekt: Fællesskaber er hårde for mange unge

Fællesskaber med andre unge er helt afgørende for det gode ungdomsliv. For nogle unge er det at finde sin plads i fællesskaberne dog et omfattende og hårdt arbejde, der kan føre til mistrivsel. Det viser forskningsprojektet ”Kan ungefællesskaber gøre ondt?”

 

I samfundsdebatten anses fællesskaber ofte for at være løsningen på mistrivsel blandt unge. Her betragtes fællesskaber i sig selv som et værn imod mistrivsel. Men for nogle unge ser virkeligheden anderledes ud, og der er store uligheder i unges adgange til fællesskaber, viser et nyt forskningsprojekt fra CeFU – Center for Ungdomsforskning, udarbejdet i samarbejde med Mary Fonden. Forskningsprojektet er netop afsluttet og er mundet ud i bogudgivelsen ”Fællesskaber i ungdomslivet”.

Forskningsprojektet viser helt overordnet, at der er unge, der oplever, at fællesskaberne kan være udfordrende og en kilde til mistrivsel. Fællesskaberne gør bl.a. ondt, hvis den unge hele tiden oplever at skulle kæmpe for sin plads i fællesskabet eller må gå på kompromis med værdier og grænser.

”Fællesskaber giver unge glæde, tryghed og oplevelser af at høre til. De gør ting sammen, får hverdagen til at fungere og viser hinanden, hvem de er. Når fællesskaber er bedst, oplever de unge, at de får adgang til opbyggende processer, der kan være med til at styrke deres sociale trivsel. Men idealerne for at passe ind kan være meget snævre, og for nogle unge bliver det en kamp at passe ind. For dem kan fællesskaber føre til nedbrydende processer og på sigt til social mistrivsel, hvis ikke der gribes ind”, fortæller Leder af CeFU Noemi Katznelson.

En gruppe af unge taber kampen igen og igen

Der er stor forskel på unges forudsætninger for at opbygge og vedligeholde fællesskaber. Nogle unge har nemmere ved at blive en del af de fællesskaber, de er omgivet af, mens andre unge kæmper med at finde deres plads i de nye fællesskaber, de er omgivet af. Chancerne for at lykkes med at blive inkluderet og integreret i et fællesskab hænger til en vis grad også sammen med ulighedsskabende forhold, vi kender fra alle andre dele af vores samfund, som handler om, hvor du bor, hvilke ressourcer du har med dig osv.

”Mange unge er gode til at mestre de koder og normer, som er vigtige for at få og bibeholde en plads i fællesskaberne. Men der er også unge, der oplever at stå i periferien eller helt uden for fællesskaberne. Og for nogle er det en position, der gentager sig igen og igen, selvom de f.eks. skifter skole eller starter på en ungdomsuddannelse. De oplever gang på gang at tabe kampen om at få en plads i fællesskaberne”, siger Noemi Katznelson.

De unge har brug for vores hjælp

Selvom unge i høj grad selv er herre over deres sociale liv, er der også meget, som voksne omkring de unge kan gøre for at understøtte inkluderende fællesskaber, hvor ingen skal stå alene, gå på kompromis med værdier eller føle sig tvunget til at overskride egne grænser. I forlængelse af rapportens resultater kommer forfatterne til undersøgelsen med en række opmærksomhedspunkter til fagprofessionelle omkring de unge. Det anbefales bl.a. at arbejde med at styrke rummeligheden og mangfoldigheden. Der er brug for at gøre op med snævre kriterier for, hvad der anses for populært og tillægges værdi. Samtidig er det vigtigt at voksne omkring de unge holder øje med og række ud til de unge, der bliver ved at have udfordringer med at finde en plads i fællesskaberne og at blande sig i den måde, de unge rammesætter fællesskaberne på.

”Verden er i dag på mange måder langt mere kompleks end tidligere – det gælder også for dynamikkerne i unges fællesskaber. Det sociale liv er i spil 24/7 for de unge, kriterierne for at være med kan være snævre, og det gør det til et hårdt arbejde at få og fastholde en plads i fællesskaberne. Mange unge klarer udfordringerne, men der er også en gruppe, der kæmper hårdt med det – og som ender med at føle sig som tilskuere til andres sociale liv eller at gå for meget på kompromis med sig selv. Derfor er der en opgave i at understøtte mere inkluderende fællesskaber, så flere unge kan opleve, at de hører til”, siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.

Hovedpointer i undersøgelsen

  1. Fællesskaber med andre unge er helt afgørende for det gode ungdomsliv.
  2. Ungefællesskaber er ikke en ting, men har flere former.
  3. Unges fællesskaber er allestedsnærværende og arbejdskrævende.
  4. Fællesskaber kan også føre til mistrivsel.
  5. Fællesskaber kan bidrage til at skabe og forstærke ulighed.

Læs hele undersøgelsen her.

Fakta om undersøgelsen

Forskningsprojektet stiller skarpt på de unges egne forståelser og oplevelser af de fællesskaber, de indgår i, og den sociale trivsel og mistrivsel, de oplever i forbindelse med fællesskaberne.

Undersøgelsen er baseret på kvalitative interviews med 67 unge i alderen 14-19 år. Formålet med undersøgelsen er at skabe en dybere forståelse for, hvordan fællesskaberne spiller ind på unges trivsel. Bogen henvender sig både til praktikere, studerende, forskere, forældre og undervisere, der beskæftiger sig med fællesskaber og trivsel i ungdomslivet, samt til de aktører, der skaber rammerne for dette arbejde.

Undersøgelsen er blevet til i et samarbejde mellem CeFU – Center for Ungdomsforskning og Mary Fonden og er finansielt støttet af William Demant Fonden.

Af:

Bodil Liv Holm

Relaterede nyheder