21. november 2014

“Vis mod” har premiere

Oscarvindende Anders Walter har instrueret Mary Fonden og DR Ultras kortfilm om mobning, der blev vist første gang ved åbningsshowet af DR Ultras Gallashow i Horsens den 21. november 2014.
Vis Mod Film

Hvis vi finder modet i os selv og siger fra, når vi ser mobning – så kan vi gøre en stor forskel. Det er budskabet til børnene i den lille kortfilm, Mary Fonden og DR Ultra er gået sammen om at lave i forbindelse med DR Ultras Gallasshow “D’ Nice at være Nice”. Filmen blev vist første gang ved DR Ultras første gallahow den 21. november 2014 i Horsens, hvor bl.a. H.K.H. Kronprinsessen deltog.

Filmen, der har titlen “Vis mod”, og som er instrueret af Oscarvinderen Anders Walter, vises også til DR Ultra Gallashow, der afholdes i Aalborg, Odense og København i løbet af november og december 2014.

Se kortfilmen “Vis mod” med indledning af Kronprinsessen: https://www.maryfonden.dk/da/vis-mod-HKH-forord

Se kortfilmen “Vis mod” uden indledning: https://www.maryfonden.dk/da/vis-mod-film

Af:

Heidi Krumhardt

Seneste nyt

Antibulli Håndbold rykker til Grønland

1.400 grønlandske børn og unge skal opleve stærkere holdfølelse og mindre mobning. Det er målet med at udbrede trivselsprogrammet Antibulli til grønlandske håndboldklubber.