14. april 2016

Statsbesøg i Børnehusene Kokkedal

HKH Kronprinsessen viser antimobbeprojektet Fri for Mobberi frem, når det mexicanske præsidentpar er på statsbesøg
Statsbesøg i Børnehusene i Kokkedal

Mary Fonden og Red Barnets antimobbeprojekt Fri for Mobberi står højt på dagsordenen, når det mexicanske præsidentpar den 13. og 14. april gæster Danmark på et officielt statsbesøg.

Som en del af besøget vil HKH Kronprinsessen og den mexicanske præsidentfrue Fr. Angélica Rivera besøge børnehaven Ådalen i Kokkedal.

Her vil præsidentfruen vil blive præsenteret for Fri for Mobberi og se, hvordan programmet i praksis bidrager til at skabe positive børnefællesskaber og forebygge mobning ved bl.a. at overvære et børnemøde samt dele af Fri for Mobberis massage- og rytmikprogram.

Børnehaven Ådalen er en del af Børnehusene i Kokkedal. Institutionen har arbejdet med Fri for Mobberi siden 2011.

Læs mere om Fri for Mobberi.

Af:

Simone Bodholdt

Seneste nyt

Unge sætter AFTRYK på fritidslivet

Færre unge deltager i fritidsfællesskaber. Derfor har Mary Fonden involveret og engageret over 100 unge for at forstå, hvad der skal til for at styrke...

Mary Fonden 2025 i tekst og billeder

Mary Fondens årsberetning er et sammensurium af det, der har fyldt mest i Mary Fonden i 2025. Det gælder både de enkelte projekter, vores tre...