10. december 2015

Rigtig glædelig jul og godt nytår

I Mary Fonden vil vi gerne ønske alle en glædelig jul med årets smukke julekort designet af Carsten Michelsen, kreativ direktør i vores faste bureau Motor Agency.
Årets julekort

Mary Fondens arbejde er baseret på partnerskaber, og et af dem, der går længst tilbage, er vores samarbejde med Carsten Michelsen, kreativ direktør i bureauet Motor Agency. Siden fondens etablering har Michelsen været garant for, at der er en “grøn tråd” i vores arbejde, og sammen med sit team og ikke mindst vores primære kontakt Julie Wick har han stået bag udformningen af vores produktioner; fra postkort til plakater til projektidentiteter, fra faner til facebook til fine julekort. Og meget mere.

Michelsen kom fra BBDO efterfulgt af McCann og startede i 2014 Motor Agency sammen med direktør Flemming Thomsen og Julie Wick.

Fra alle os i Mary Fonden skal der lyde et rigtig glædelig jul og et godt nytår til alle jer, der har været involveret i vores arbejde, ikke mindst til vores vigtige samarbejdspartnere. Vi kunne ikke have gjort det uden jer.

Af:

Heidi Krumhardt

Seneste nyt

Antibulli Håndbold rykker til Grønland

1.400 grønlandske børn og unge skal opleve stærkere holdfølelse og mindre mobning. Det er målet med at udbrede trivselsprogrammet Antibulli til grønlandske håndboldklubber.