Kronprinsessen og formanden for Ventilen, Maria Bergmann Nielsen, lavede Netwerk-øvelser og talte arbejdskultur, fællesskab og ensomhed med elever på Roskilde Tekniske Skole, da Mary Fonden og Ventilen besøgte skolen den 5. oktober 2016. Anledningen var lanceringen af projekt Netwerk til erhvervsskoler.
Netwerk har hidtil udelukkende været et tilbud til gymnasieskoler, hvor næsten 35.000 elever har arbejdet med Netwerks metoder og materialer siden 2012. Nu var turen så kommet til erhvervsuddannelserne, og Roskilde Tekniske Skole er en af de erhvervsskoler, som har afprøvet Netwerk det seneste år og givet feedback på materialerne.
Netwerk er et samarbejde mellem Ventilen og Mary Fonden med Lauritzen Fonden som finansiel partner.
Steen Brogaard
Kronprinsessen deltog i Netwerk-øvelsen Enten/eller sammen med et hold snedkerelever
Steen Brogaard
Kronprinsessen snakkede med flere af eleverne om starte et nyt sted uden at kende nogen
Steen Brogaard
Et hold snedkerelever fortalte om deres syn på arbejdskultur,
Steen Brogaard
Der var også tid til at se nogle af de flotte konstruktioner på værkstedet
Steen Brogaard
Store grin under Netwerk-øvelsen Enten/eller i snedkerværkstedet.