Andelen af mennesker, som føler sig på kanten af samfundets fællesskaber er steget i de seneste fem år. Det viser den helt nye Fællesskabsmåling, som netop er blevet offentliggjort, og som følger op på den første måling fra 2017.
I målingen identificerer forskerne tre grupper i befolkningen, henholdsvis majoritetsgruppen, risikogruppen og eksklusionsgruppen. Majoritetsgruppen trives grundlæggende og har adgang til de fællesskaber og aktiviteter, som de ønsker. Mennesker i risikogruppen har en lavere grad af deltagelse i fællesskaber end flertallet og føler sig oftere ensomme og kæmper oftere med fysiske eller psykiske helbredsproblemer. Eksklusionsgruppen oplever massive og komplekse fysiske og psykiske helbredsproblemer samt en høj grad af ensomhed og følelse af at være udenfor.
Flere går fra en velfungerende hverdag til mentale og helbredsmæssige problemer
Siden den første Fællesskabsmåling i 2017 er majoritetsgruppen, som klarer sig godt, reduceret fra 78 pct. i 2016 til 71 pct. i dag. Det er et markant fald. Risikogruppen er samtidig vokset fra 18 pct. til 24. pct., mens der i eksklusionsgruppen er sket en mindre forskydning fra 4 pct. til 5 pct.
“Det store velfungerende flertal er i dag blevet mindre, og den gruppe, som i Fællesskabsmålingen kaldes risikogruppen, er vokset. Samtidig er afstanden mellem dem, der trives og har en god hverdag, og dem, der har fysiske og psykiske helbredsproblemer, blevet større de senere år. Vores undersøgelse giver os ikke svarene på, hvorfor det er sket. Men den kan pege os i retning af, hvor vi skal tage fat. Og den viser os, at vi som samfund har en stor og vigtig opgave foran os, hvis vi skal vende den bekymrende udvikling”, siger Rie Odsbjerg Werner, adm. direktør i TrygFonden og TryghedsGruppen, og fortsætter:
– Derfor er det også vigtigt at foretage denne slags målinger løbende for at monitorere omfanget af problemet og bruge det som udgangspunkt for de indsatser, der sættes i værk i det offentlige, men også i civilsamfundet.
Kriser rammer de svageste hårdest
Forskerne bag Fællesskabsmålingen vurderer, at det kan have indflydelse på målingens resultater, at data er indsamlet i perioden oktober 2021 til januar 2022, hvor der var delvis nedlukning pga. Covid-19-epidemien. Men de mener samtidig, at det markante ryk, som er sket fra majoritetsgruppen til risikogruppen, ikke alene kan tilskrives Covid-19, men også det faktum, at mange ikke får den nødvendige hjælp til at håndtere fx psykiske lidelser og økonomiske problemer. Der er dog en vigtig læring i målingen om, hvad der sker i befolkningen under voldsomme kriser som Covid-19 eller den inflationskrise, som vi aktuelt befinder os i.
“Målingen viser, at når kriser rammer samfundet, så rammes de mest udsatte grupper hårdest. Det giver stof til eftertanke i forhold til den aktuelle inflationskrise, som endnu ikke var en del af vores hverdag, da Fællesskabsmålingen blev gennemført. Mange familiers økonomi er sat alvorligt under pres i øjeblikket, og det begrænser deres udfoldelsesmuligheder og dermed også deres deltagelse i fællesskaber”, siger Rie Odsbjerg Werner.
Målingen peger endvidere på, at der er behov for en sammenhængende indsats fra det offentlige velfærdssystem og civilsamfundets indsatser for at hjælpe den voksende gruppe, som mistrives.
Flere end tidligere har ingen nære relationer
Slås man med problemer i sit liv, kan det sætte dybe spor i de nære relationer. 85 pct. af de dårligst stillede føler sig i nogen eller høj grad ensomme, mens 25 pct. svarer, at de ingen nære venner har, hvilket er tre gange så mange som i 2016.
“Noget af det, jeg særligt bemærker ved undersøgelsen, er, at der er flere, der føler sig ensomme, flere der fortæller, at de ikke har en nær ven i livet, og flere, der ofte er ufrivilligt alene. Det at føle, at man hører til i et fællesskab, og at man har nære relationer, er noget af det vigtigste for os som mennesker. Vi håber derfor, at undersøgelsen vil åbne for en konstruktiv debat og inspirere til at gøre noget aktivt for at få de mennesker, som oplever social eksklusion, med ind i fællesskaberne”, siger direktør i Mary Fonden Helle Østergaard
Om undersøgelsen
Fællesskabsmålingen II er gennemført af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd fra oktober 2021 til januar 2022. 1.901 respondenter har besvaret et omfattende spørgeskema, der i vid udstrækning var identisk med spørgeskemaet fra den første Fællesskabsmåling, som blev gennemført i 2016.
