11. november 2013

Netwerk version 2.0

Ved skolestarten i 2012 afprøvede 17 gymnasieskoler projekt Netwerk, der har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed på ungdomsuddannelser. Samtidig blev en omfattende evaluering af projektets første del igangsat. Evalueringen er nu afsluttet, og resultaterne viser, at projektet på en række områder er lykkedes og på en række områder kan forbedres. I øjeblikket er justeringerne i fuld gang, for målet er stadig det samme - at bekæmpe ensomhed blandt unge på ungdomsuddannelserne.
Elever ved Falkonergården Gymnasium

Netwerk er et samarbejdsprojekt mellem Ventilen og Mary Fonden med Lauritzen Fonden som finansiel partner. Projektet har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed på ungdomsuddannelserne ved bl.a. at skabe stærke fællesskaber og give lærere redskaber til at håndtere og hjælpe elever, der føler sig ensomme. Netwerk består af to dele – en forebyggelsesdel, som er centreret omkring studiestarten, og en afhjælpningsdel, som pågår hele året. Studiestartsforløbet er et struktureret undervisningsforløb bestående af seks lektioner, en stiløvelse og en opfølgningslektion. Afhjælpningsdelen har til formål at klæde lærerne på til at se, kontakte og støtte elever, der mistrives socialt.

Som en del af udviklingen og afprøvningen af Netwerk blev en evaluering af studiestartsforløbet igangsat i august 2012. Evalueringen bestod af to spor – et om gennemførbarhed (om metoderne blev anvendt) og deltagernes tilfredshed og et om Netwerks effekt på de involverede elever. Nedenfor følger først opsummeringen af evalueringen efterfulgt af de refleksioner og justeringer, som evalueringen har affødt.

Det er vigtigt at understrege, at det kun er en del (studiestartsforløbet) af Netwerk, der har indgået i evalueringen, og at Netwerk har udviklet sig siden 2012. Netwerk i 2013 består således ud over det evaluerede studiestartsforløb bl.a. af en række fællesskabende aktiviteter for lærere og elever samt en afhjælpende del, hvor lærere rustes til at opdage, forebygge og afhjælpe ensomhed.

Jeg fik et rigtig godt forhold til dem [de andre elever] og lærte dem ligesom at kende og fik nye kontakter. Nye venner. Nye informationer. Ny viden om alt muligt.” fortæller en elev om Netwerk. 

Følgende er uddrag fra den sidste af de to evalueringsrapporter:

Sammenfatning

Tilfredshedsundersøgelsen (Spor 1) tegner et klart billede af, at studiestartsforløbet er blevet realiseret som skitseret i lærervejledningen. Endvidere er både elever og læreres evaluering af forløbet overvejende positiv, og et flertal af eleverne og alle adspurgte lærere mener, at projektet er anbefalelsesværdigt. Evalueringen belyser dog også væsentlige svagheder og kritikpunkter. Herunder, at det faglige niveau var for lavt samt at elementerne klassekontrakt og henvisningsmappe i nogle tilfælde ikke fungerede tilfredsstillende. Ydermere tilkendegiver flere elever, at forløbets tiltag har større relevans for en yngre aldersgruppe samt at lektionerne belyser velkendte problemstillinger, bl.a. mobning, som de tidligere har stiftet bekendtskab med i folkeskolesammenhæng.

Nærværende effektstudie (Spor 2) indikerer, at forløbet ikke har formået at forebygge ensomhed i måleperioden. Studiestartsforløbet har dog haft en positiv effekt på elevernes viden om ensomhed (begreb og konsekvenser) og hjælpemuligheder. Nogle elever fra interventionsklasserne er således siden studiestart blevet bekendte med ensomhedsbegrebet og konsekvenser af ensomhed, ligesom en del elever har fået større kendskab til hjælpemuligheder, der er tilgængelige i tilfælde af egne eller andres oplevelse af ensomhed eller mistrivsel. Endelig har studiestartsforløbet ikke haft den tiltænkte effekt på den oplevede klassekultur, prosocial adfærd eller elevernes skoleengagement. Projektet er således ikke lykkedes med at bedre klassekulturen, ligesom eleverne ikke udviser mere prosocial adfærd eller større skoleengagement. Sammenfattende indikerer effektstudiet, at Netwerk på væsentlige parametre ikke har haft den ønskede effekt, omend projektet har formået at øge vidensniveauet i de deltagende klasser.

I lyset af effektstudiets resultater er det centralt for det videre arbejde at identificere potentielle udviklingsmuligheder. Vurderes Netwerk på baggrund af Nation et al.s (2003) ni principper for effektiv forebyggelse, er det tydeligt at studiestartsforløbet har et antal kvaliteter. Dette gælder i særdeleshed programmets fokus på forskelligartede interventionsmetoder og læringsmetoder, den relativt omfattende dosis, det indbyggede fokus på dannelse af positive relationer og programmets timing i forhold til dannelse af klassekultur. Ydermere har de deltagende lærere som helhed følt sig klædt på til opgaven på baggrund af lærervejledning og lærerseminar. Endelig er der foretaget en omfattende evaluering med henblik på udvikling og kvalitetssikring af projektet.

På flere områder er det dog muligt at påpege svagheder ved forebyggelsesprogrammet. På trods af, at programmet anvender forskellige læringsmetoder, indgår der ikke aktiviteter, som giver mulighed for at træne og udvikle konkrete færdigheder, som potentielt kan forebygge ensomhed og styrke fællesskabet i klassen. Endvidere ville det være en styrke at implementere programmet på tværs af forskellige sociale domæner, således at hele skolen og eventuelt familien blev inddraget. Endelig kan man, på baggrund af nyere studier, argumentere for, at afhjælpning af ensomhed potentielt vil være mere virksomt end forebyggelse i gymnasieskolen, da ensomhed hos mange unge opstår i den tidlige ungdom.

Afslutningsvis bør det fremhæves, at Netwerk er et udviklingsprojekt, da forebyggelsesprogrammer af denne type ikke tidligere er udviklet og dokumenteret. Således bidrager resultaterne fra nærværende projekt med ny viden om forebyggelse af ensomhed og hvilke faktorer, der potentielt spiller en rolle heri. Samtidig ses et behov for yderligere kortlægning af årsager til ensomhed i gymnasieskolen. Viden herom vil muliggøre en mere specialiseret og målrettet indsats over for ensomme gymnasieelever og dermed bidrage med væsentlig viden i forhold til det videre udviklingsarbejde i forebyggelsesregi.

Uddrag fra evalueringsrapporten ”Netwerk – om at forebygge og afhjælpe ensomhed på ungdomsuddannelser. Spor 2 – effektstudie” af Mathias Lasgaard m.fl. Syddansk Universitet, 2013.

Netwerk version 2.0

I videreudviklingen af Netwerk har evalueringen spillet en helt central rolle. Den har udpeget styrker og svagheder i projektet – dog med det forbehold, at det kun er en del af Netwerk, der er evalueret. Der kan derfor ikke siges noget om den samlede effekt af Netwerk på baggrund af evalueringen.  Herunder er et uddrag af nogle af de justeringer, som er eller bliver indarbejdet i Netwerk.

Revidering af materialer
På baggrund af tilfredshedsundersøgelsen (spor 1) er flere dele af Netwerks undervisningsmateriale blevet revideret. Blandt andet er det faglige niveau blevet hævet, ligesom der er blevet trukket tråde til erhvervslivet, så det fremgår tydeligt, at en god og stærk kultur ikke kun er relevant i folkeskoletiden, men også i arbejdslivet. Desuden er den såkaldte ’Klassekontrakt’ blevet omformet, og henvisningsmappen er udgået.

Fællesskabende aktiviteter
På baggrund af effektstudiet (spor 2) er fokus blevet rettet mod at udvikle flere værktøjer til at skabe fællesskab i klasserne. Netwerks antagelse om, at en stærk klassekultur kan forebygge ensomhed bakkes op af flere forskere. Meget tyder således på, at metoden er rigtig, men at doseringen er for lille – der skal med andre ord mere til at skabe en stærk klassekultur, end det Netwerk har indeholdt i måleperioden. Fremadrettet vil der på den baggrund blive indarbejdet en række fællesskabende aktiviteter, både lærerstyrede og elevstyrede. Målet er at få eleverne yderligere på banen, så fællesskabet i klassen opleves som endnu bedre.

Sociale arenaer
For at imødekomme behovet for at indgå i flere sociale arenaer vil Netwerk fremover indeholde initiativer, der involverer hele skolen, herunder anbefaling om etablering af et trivselsråd, ligesom forældreinformation vil blive prioriteret.

Afhjælpning
Evalueringen vedrører ikke den del af Netwerk, der beskæftiger sig med afhjælpning, og kan derfor ikke sige noget om, hvad afhjælpningsdelen allerede har resulteret i. Trods det vil afhjælpningsdelen blive styrket på baggrund af ny viden, der indikerer, at størstedelen af ensomme unge allerede er ensomme, når de starter på en ungdomsuddannelse. Det har betydet, at samtlige lærere, der arbejde med Netwerk, skal være undervist i både forebyggelse og afhjælpning allerede fra studiestart. Herudover vil der i lærerundervisningen være et skærpet fokus på forskellen mellem kortvarig og langvarig ensomhed.

Ny viden om ensomme unge
I løbet af første halvår 2014 vil Syddansk Universitet foretage endnu en analyse af de indhentede data med henblik på at afdække årsagen til ensomhed i gymnasiet. Målet er at kunne målrette arbejdet i Netwerk yderligere i forhold til de unge, der oplever ensomhed i løbet af deres ungdomsuddannelse.

Jamen, jeg synes, det har været et rigtig godt projekt. Rigtig interessant. Nogen af de ting, som vi gjorde i projektet, det var ting, som vi gjorde i forvejen. Men projektet har været med til at opkvalificere de her ting.” fortæller en lærer om Netwerk. 

Konklusion

Evalueringsmålene for Netwerk var ambitiøse – og det har vist sig, at studiestartsforløbet alene ikke kan forebygge ensomhed blandt gymnasieeleverne. Til gengæld hæfter vi os ved tilfredsheden, at lærerne vil anbefale projektet til andre, og at elevernes viden er øget. Der er meget, der tyder på, at viden om, hvor de unge kan få hjælp, kan fremskynde den hjælpesøgende adfærd, og det kan i sig selv forebygge den mere vedvarende ensomhed og de alvorlige følgevirkninger af den vedvarende ensomhed.

Netwerk var et udviklingsprojekt, da det blev lanceret på 17 skoler, og evalueringen har været et helt centralt element i udviklingsarbejdet i projektet. I Ventilen og Mary Fonden ser vi frem til at tilbyde et udvidet og mere målrettet Netwerk i 2014.

Der er selvfølgelig forskellige typer i alle klasser. Der er altid dem, som er super sociale og åbne lige fra starten. Så er der dem, der er lidt mere stille, som mig for eksempel. Typen, hvor der lige går en måned, til jeg ligesom føler mig tilpas. Netværksgrupperne hjalp mig rigtig meget til at komme ind og lære folk at kende. Helt klart.” fortæller en elev om Netwerk. 

Download rapport – spor 1 her.

Download rapport – spor 2 her.

Om evalueringen

Undersøgelsens konklusioner er baseret på en omfattende dataindsamling i form af spørgeskemaundersøgelser og interviews med henholdsvis elever og lærere. Med henblik på at sikre evalueringen af Netwerk en høj validitet, er det tilstræbt, at deltagerne på testskoler og kontrolskoler udgjorde et repræsentativt udsnit af danske gymnasieelever. Således inkluderes henholdsvis 26 institutioner med almengymnasiale uddannelser og 9 institutioner med erhvervsgymnasiale uddannelser, svarende til fordelingen på landsplan. På baggrund af lodtrækning blev to klasser fra hver skole inviteret til at deltage i evalueringen.

Der er indsamlet data over to omgange, først ved studiestart (august; præintervention) og senere efter programmets gennemførsel (november-december; postintervention). Ved studiestart udfyldte udtrukne klasser (fra henholdsvis testskoler, som deltager i Netwerk, og kontrolskoler, som ikke deltager i projektet) et mindre spørgeskema, og efter efterårsferien fulgte et mere omfattende spørgeskema.

801 elever fra 17 testskoler deltog i spørgeskemaundersøgelsen ved studiestart, mens 648 elever besvarede det omfattende spørgeskema efter Netwerks gennemførsel (frafaldsprocenten på 19 % svarer til det forventede og dækker både over frafaldne og fraværende elever.)

Rapporten vedrørende gennemførbarhed og tilfredshed (spor 1) baserer sig primært på data indsamlet efter studiestartsforløbet (postintervention) og inddrager ikke data indsamlet i kontrolklasser. Kontaktlærere, der havde været tilknyttet de involverede klasser, fik tilsendt et mindre spørgeskema efter efterårsferien. Af de 32 kontaktede lærere besvarede 29 spørgeskemaet svarende til en svarprocent på 91 %.

Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med en række kvalitative interviews med udvalgt lærere og elever. 60 elever har deltaget i ni fokusgruppeinterviews og fem lærere fra fem forskellige skoler er blevet interviewet telefonisk.

Af:

Heidi Krumhardt

Relaterede nyheder

Sammen uden vold - Gravide

Screening for partnervold blandt gravide virker

Ved at screene systematisk for partnervold i jordemoderkonsultationer finder Amager og Hvidovre Hospital 1-2 par om ugen med voldsproblematikker. Før fandt de omkring 6 om …