Mobning blandt danske børn udfolder sig på nye måder
Ny forskning blandt elever i femte klasse viser, at mobning udspiller sig på både klassiske og genkendelige måder, men også gennem mobbehandlinger, der er mere skjulte og indirekte, og som går på tværs af børnenes hverdagsliv. Det stiller store krav til voksne omkring børn at spotte og agere på.
Elever i femte klasse er bevidste om, at mobning er uacceptabel. Det viser det nye forskningsprojekt ’Mobning, marginalisering og konflikter mellem børn.’ Mary Fonden har taget initiativ til projektet, der er foretaget af Frederikke Skaaning Knage fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og Dorte Marie Søndergaard fra DPU på Aarhus Universitet.
Mobning kom for alvor på dagsordenen fra 2007 og frem som følge af eXbus-forskningen (Exploring Bullying in Schools) fra DPU, Aarhus Universitet, som Dorte Marie Søndergaard stod i spidsen for. Sammenlignet med dengang peger den nye forskning på, at meget mobning i dag finder sted mere subtilt og skjult. Det betyder, at børn eller voksne i mange tilfælde hverken genkender eller reagerer på den mobning, der ekskluderer eller marginaliserer børn fra fællesskabet.
Mobning går på tværs af børns arenaer
Projektet bygger på observationer blandt elever i 5. klasse på seks skoler og i en række af børnenes fritidsaktiviteter. Derudover er 102 10-11-årige børn fra samme skoler blevet interviewet.
Formålet med projektet er at få et opdateret indblik i, hvordan mobning udspiller sig blandt børn i dag, fordi der siden eXbus’ forskning fra omkring 15 år siden er sket forandringer både i børns arenaer og i den verden, børnene vokser op i. Blandt andet er det digitale engagement steget.
Forskningsprojektet peger blandt andet på, at mobning ikke er begrænset til et fysisk rum, men går på tværs af de arenaer, børn befinder sig i. Det gælder både skole, fritidsliv og digitale medier.
For at kunne se og handle på mobning er voksne omkring børn nødt til at have grundig og opdateret viden på området.
Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden
”Mobning blandt børn kan have omfattende og alvorlige konsekvenser for børns muligheder for at udvikle sig både socialt og fagligt. Det er de voksnes ansvar at hjælpe børn med at skabe trygge og tolerante børnefællesskaber. Det er en stor og vigtig opgave. Og den bliver absolut ikke nemmere af, at mobning også finder sted som en kamufleret del af børnenes hverdag. For at kunne se og handle på mobning er voksne omkring børn nødt til at have grundig og opdateret viden på området. Det håber vi, at forskningsprojektet kan bidrage med,” siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.
I dag er der ingen børn i folkeskolen, der er i tvivl om, at det er forkert at mobbe. Men det betyder jo ikke, at mobning bare er forsvundet.
Frederikke Skaaning Knage, adjunkt på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
”I dag er der ingen børn i folkeskolen, der er i tvivl om, at det er forkert at mobbe. Men det betyder jo ikke, at mobning bare er forsvundet. Fra observationerne og interviewene ved vi, at der er mange måder at marginalisere og ekskludere på. Det er også derfor, man ikke kan sætte hverken mobning eller forebyggelse og intervention af mobning på formel,” siger Frederikke Skaaning Knage, adjunkt på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Der er hverken én entydig årsag til eller én entydig løsning på så sammensat og indviklet en social problemstilling som mobning.
Dorte Marie Søndergaard, professor på DPU, Aarhus Universitet
”Der er hverken én entydig årsag til eller én entydig løsning på så sammensat og indviklet en social problemstilling som mobning. Hvis mobning skal forebygges og tæmmes, er man nødt til at forstå de processer, der er involveret, når mobning blusser op og hærger. Det kræver stamina, integritet og indlevelse af de voksne at møde børn på konstruktive måder, både før og når det går galt”, siger Dorte Marie Søndergaard, professor på DPU, Aarhus Universitet.
Børn forstår primært mobning som direkte hån
Forskerne refererer flere eksempler på børn, der fortæller, at den mobbede eller den, der mobbede, er flyttet skole, så derfor er problemet ifølge børnene løst af sig selv. Men problemet flytter bare videre rundt i klassen i andre former. Børnene fortæller også om klassekammerater, der isolerer sig efter eget ønske, hvor årsagen snarere er, at de enkelte elever søger tilflugt i ensomhed for at undgå voldsommere former for udelukkelse. Nogle børn reagerer med vrede, når den skjulte mobning finder sted, hvilket flytter fokus og ansvar entydigt til de vrede børn, så mobningen overses af både lærere og klassekammerater.
Eksemplerne viser, at mobning kommer i mange versioner, men at der er en tendens til kun at genkende mobning, når den viser sig som direkte hån og gennem tydelige ekskluderende handlinger foretaget af og mod enkeltpersoner.
Viden om det fællesskabsorienterede mobbesyn er udbredt
I det fællesskabsorienterede mobbesyn – også kendt som det nye mobbesyn baseret på eXbus-forskningen – udspringer mobning af en utryg kultur i børns fællesskaber. Derfor er det ifølge mobbeforskningen også i fællesskaberne, at løsningerne skal findes.
Det lader dog til, at selvom den fællesskabsorienterede tilgang til at forstå og håndtere mobning er bredt kendt, er den alligevel ikke er slået helt igennem. Det kan gøre det endnu sværere for voksne at opdage og agere hensigtsmæssigt på mobningen, når den sker.
Om forskningsprojektet
- Forskningsprojektet ‘Mobning, marginalisering og konflikter mellem børn’ er gennemført af Frederikke Skaaning Knage, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og Dorte Marie Søndergaard, DPU, Aarhus Universitet, på vegne af Mary Fonden med finansiel støtte af TrygFonden.
- Mary Fonden har taget initiativ til forskningsprojektet. Børns hverdagsliv har forandret sig, siden Exploring Bullying in Schools’ (eXbus) empiriske undersøgelser blev gennemført i 2007-2011. Derfor er det relevant med aktuel og dybdegående viden om børns fællesskaber, konflikter og mobning i både skole- og fritidsliv.
- Forskningsprojektet bygger på interview med 102 10-11-årige børn og feltobservationer foretaget i seks femteklasser fordelt på fem folkeskoler og i en række af børnenes fritidsaktiviteter.
- Det empiriske materiale er produceret på tværs af Danmark i efteråret 2024 af Frederikke Skaaning Knage og Ditte Dalum Christoffersen, cand.pæd., Roskilde Universitet.
Udvalgte eksempler fra forskningsrapporten
Eksempel 1
Empirien viser blandt andet, at både børn og voksne i flere situationer får legitimeret ekskluderende handlinger som retfærdige, nødvendige eller selvforskyldte. Det kan være i forhold til børn, der reagerer på eksklusion med vrede og voldsomhed over for andre børn og voksne, børn, der reagerer ved at holde sig for sig selv, eller børn, der reagerer ved at lave nye ekskluderende handlinger mod andre børn for ad den vej at kunne opnå en plads inden for fællesskabets trygge rammer.
Om en af pigerne, der gang på gang bliver latterliggjort af klassens drenge, fortælles det for eksempel, at hun er lidt sjov at hænge ud, for på ”et eller andet tidspunkt går det over grænsen, hvor hun stadig råber og bliver rigtig sur på dem, men så kan de jo ikke lade vær’, for det er jo megasjovt åbenbart.”
Denne pige er det sjovt at grine af og håne, og hendes vrede reaktion fungerer bekræftende og gør hånen legitim.
Eksempel 2
Børns positioner i forbindelse med fritidsaktiviteter uden for skolen præger fællesskabet i skolen og omvendt. En case fra forskningsprojektet udfolder, at drenge, som hverken er optaget af at spille fodbold i fritiden eller af professionelle fodboldspillere, har svært ved at få plads i fællesskabet i klassen, fordi drengefællesskabet bygges op på og kredser om fodbold – fodbold i frikvarteret og i fritiden, at følge fodboldstjerner på sociale medier og at vide meget om store nationale og internationale turneringer.
De drenge, der ikke spiller fodbold, mærker, at det forhindrer deres adgang til popularitet og accept. En dreng, der spiller tennis, fortæller blandt andet:
” Ja, så, hvis de ikke lige har mega meget at lave, så går de lige over og driller med, hvad man går til, eller hvilket tøj man har på, eller sko man har på. Et eller andet. De er gode til sådan lige, hvis de lige keder sig, så tænker de lige, arh, vi skal lige over at drille her, og nu skal vi lige over at drille der. De går kun op i fodbold, og de går alle fire til fodbold. Og så siger de, det er mærkeligt ikke at gå til fodbold, og så bliver man drillet, hvis man ikke går til fodbold.”
Eksempel 3
Børns leg handler både om at have det sjovt og om at lege sig ind i en forståelse af den verden, de er i gang med at lære at kende. Derfor siver begivenheder i verden omkring børnene ind i deres lege. Det gælder også krige, konflikter og spændinger af andre arter. Forskningsprojektet viser, at vold og aggression indtager en langt mere fremtrædende plads i børnenes leg end tidligere, og at mobning nemt kamufleres i disse lege. Samtidig oplever forskerne, at få voksne opfatter legene som voldelige og ekskluderende. De ser kun legen. En gårdvagt siger for eksempel følgende til en særligt voldsom leg, der udspiller sig på jorden få meter fra ham:
”Det er sådan, de leger.”
Mobning blandt børn
- Den nationale trivselsmåling viser, at 13,6 % af eleverne i 4.-9. klasse har oplevet mobning i løbet af seneste skoleår (2024/25). Denne andel er på niveau med skoleåret inden (13,7 % i 2023/24), men er væsentligt højere end resultaterne fra tidligere skoleår. Fx oplevede 8,7 % mobning i løbet af skoleåret 2020/21 (Trivselsmålingen, Børne- og Undervisningsministeriet, 2025).
- Flere børn og unge (9-17 år) oplever en hård tone og at blive ekskluderet online. 29 % har oplevet, at andre har talt eller skrevet negativt om dem på nettet (hadefuldt eller sårende). I 2021 var det 18 %. 21 % har oplevet at blive holdt udenfor på sociale medier eller i online spil. I 2021 var andelen 9 % (Børn og unges erfaringer med digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online, Epinion for Red Barnet og TrygFonden, 2024).
- 89 % af lærere og skolepædagoger opfatter mobning som ”social dynamik, hvor én eller flere lukkes ude af fællesskabet”. 11 % opfatter mobning som ”et negativt forhold mellem en udøver og et offer” (Forståelser af mobning og ensomhed i grundskolen, Epinion for Mary Fonden, 2020)
- 9 % er stoppet til en fritidsaktivitet på grund af drilleri eller mobning (Fritidslivet for 3.-6. klasse – En rapport om trivsel, omvalg og fællesskaber, CUR for Mary Fonde, 2020).
Mary Fondens indsatsområde Mobning og trivsel
Skolestyrken, der hjælper skoler med at forebygge og håndtere mobning
