7. oktober 2014

Lærers tale om Netwerk

Da Kronprinsessen besøgte Tietgen Handelsgymnasium i Odense den 7. oktober 2014, holdt lektor Anette Wiingreen Jørgensen, som koordinerer skolens arbejde med Netwerk, denne tale.
Tietgen Handelsgymnasium Netwerk

Jeg vil gerne begynde med at dele en oplevelse med jer: En meget glad og lettet mor fortalte mig for nylig, at hendes søn, som altid havde følt sig udenfor i skolen, for første gang nogensinde var begejstret, da han kom hjem fra første skoledag her på Tietgen. Han sagde, ”mor jeg har en makker, jeg er med i en makkerskabsgruppe – der er en plads til mig i klassen …”. Så enkel er Netwerk, og så stor betydning kan Netwerk have.

At skabe netværk og være bevidst om det gode ved sunde fællesskaber var ikke noget, der blev dyrket i min skoletid. Som så mange andre følte jeg af og til en enorm utryghed især i gymnasietiden, hvor man er meget sårbar og skal til at finde en ny rolle efter mange år i folkeskolen. Vi vil alle gerne føle, at vi hører til.

Da jeg selv blev underviser, var det vigtigste for mig, at mine elever skulle være trygge i klasserummet og føle, at de hørte til. Men jeg oplevede, at det ikke var nok! Hvad med i pauserne, efter skoletid, på vej til idræt eller over til bussen – der var mange steder, hvor de kunne blive skubbet ud af fællesskabet og ind i ensomheden.

Da jeg hørte om Fri for Mobberi projektet i 2008 og oplevede, at børnene i min familie lærte vigtige ting om fællesskaber og inkluderende adfærd i børnehaven, begyndte jeg at følge Mary Fondens arbejde. Jeg blev derfor rigtig glad, da jeg læste om Netwerks pilotprojekt, som foregik på Falkonergårdens gymnasium i 2012.

At Netwerk er forskningsbaseret giver projektet en troværdighed, som gør det interessant at engagere sig i. Jeg vidste med det samme, at her var det projekt, som jeg selv manglede i min gymnasietid. Det ville jeg som underviser gerne introducere til rektor, kolleger og elever.

Efter et møde på Falkonergården, hvor jeg hørte om deres erfaringer og lærte, at de havde gjort Netwerk til et permanent projekt, var næste skridt at få Netwerk til Tietgen.  Det lykkedes heldigvis.

Og jeg må sige, at på Tietgen tænkes og handles der ikke blot stort, når det drejer sig om de fysiske rammer, som Boxen, vi sidder i nu – der tænkes og handles også stort, når det gælder trivslen indenfor murerne, således er elev nr. 1025 ved at blive guidet igennem Netwerk af klasselæreren, det vi her på stedet kalder en mentor.

Vi er i gang med det andet år med projektet. Vi bruger primært Netwerk som et instrument til klasseledelse, hvor vi igennem bordplan, makkerpar, makkerskabsgrupper og klasseidealer får plantet en solid tryghed eleverne imellem.

Min oplevelse er, at disse elementer har fungeret særligt godt, fordi de styrker sammenholdet, rummeligheden, de sikrer arbejdsro og accepten af forskelligheder. Som min mentorklasses ene ideal viser: ”Vi drikker sammen – også sodavand” – der er plads til alle …

Når de ting, jeg lige har nævnt, er opfyldt i en klasse, så tør eleverne prøve sig selv af mundtligt, fremfor at tie af frygt, de opmuntrer hinanden, fremfor at nedgøre, de har tålmodighed med hinanden – de er trygge og en del af et sundt fællesskab.

Det er min klare holdning, at trygheden i eleverne er altafgørende for, at den enkelte er modtagelig for indlæring. Er du tryg, er du mere åben og fokuseret, og du lærer derfor bedre.

Fællesskabende aktiviteter er et nyt element i Netwerk i forhold til sidste år. De kan både være elevstyrede og lærerstyrede. Aktiviteternes formål er bl.a, at eleverne kommer endnu mere på banen og får et medansvar for projektet, fordi de skal arrangere, invitere til og gennemføre aktiviteter i frikvartererne – i hvert fald er det det, der er meningen med dem!

Mentorernes erfaring med netop den elevstyrede del er, at det hurtigt kan falde til jorden, fordi der kan komme ”støj” på linjen, f.eks. at gruppen glemte, at det lige var i dag, det var deres tur …

Heldigvis har vi en ugentlig lektion med hver vores mentor klasse, så som mentor har man mulighed for at lægge aktiviteterne der – stadig med eleverne som arrangører, men hvor der er mere styring på.

Hvad får eleverne så egentlig ud af disse fælleskabende aktiviteter? I min klasse 113 har vi prøvet f.eks. stå på række, hvor eleverne i to hold skal stille sig på række efter, hvornår de har fødselsdag … vel at mærke uden at tale med hinanden.

Effekten er, at eleverne stoler på hinanden og samarbejder, de hygger sig, griner sammen og får en fælles oplevelse i det sociale rum, som jo er anderledes end de faglige oplevelser, de normalt har.

I sådan en række er der plads til alle …

Fælleshoppet, som er en anden aktivitet, vi har prøvet, viser den samme effekt, men hvor det at stå på række er en konkurrence to hold imellem, så er fælleshoppet en samlet klassepræstation, hvor de skulder mod skulder med lukkede øjne skal mærke sig frem til at hoppe i takt, slippe kontrollen og kun have den fysiske kontakt som en guide til fællesskabet.

I min klasse var der ret meget utakt over det i begyndelsen … men det var tydeligt, at jo bedre eleverne lærte hinanden at kende og følte det var naturligt at have denne fysiske kontakt, jo bedre blev de til at hoppe i takt. Og netop det med, at de hele tiden bliver bedre til det sammen, giver dem en følelse af fællesskab.

De to øvelser ser vi på scenen lige om lidt.

Det har helt sikkert påvirket mine klasser at være med i Netwerk. Især  i 2. g., fordi de elever har været hele forløbet igennem. Nye elever fortæller mig, at ”klassen tog godt imod mig, de viste mig, hvor jeg skulle sidde, de inviterer mig, de spørger om jeg vil med”. Tidligere har min oplevelse været, at en ny elev ikke altid på samme måde blev inkluderet og derfor har siddet alene.

På Tietgen er vi rigtig gode til at samarbejde om elevernes trivsel. Vi er gode til at spotte unge, der ikke har det godt. Vi ved, at vi som undervisere kan have en helt særlig betydning for eleverne, og måske kan være den voksen, som gør en forskel. Det vidste vi også inden Netwerk.

Med Netwerk er vi i højere grad blevet klar over, at en elev, der ikke trives, kan være ensom, og vi kan nu bedre spotte den type elev, fordi vi kender til den adfærd, som ensomme unge har.

Jeg oplevede en pige holde sig for sig selv, sidde alene og være meget stille. Klassen er med i Netwerk, og derfor var de andre piger meget opmærksomme på at få deres kammerat med, men de var til sidst ved at give op, fordi hun ikke selv tog initiativer.

På baggrund af Netwerk blev det tydeligt, at der kunne være tale om ensomhed – et møde med alle pigerne afslørede, at pigen følte sig ensom, fordi hun ikke interesserede sig for at drikke og feste – hun havde brug for at høre fra de andre, at de accepterede hende, som hun er.  Der er stadig noget at arbejde med i pigegruppen, men jeg kan afsløre, at hele klassen holdt fest sammen den anden dag – også med sodavand, og det gik godt.

Netwerks seks dele er reserveret til det første halve år i 1.g. – et intenst og meget struktureret forløb, som er krydret med fællesskabende aktiviteter. Det er derfor nemt at komme i et godt flow med projektet.

Eleverne har dog stadig 2½ år tilbage af deres uddannelse her, og i en hektisk hverdag med lektier og projekter i 2. og 3. g., kan det være svært at huske Netwerks gode hensigt om at forebygge ensomhed.

Det betyder, at der også efter 1.g. kan være behov for en bordplan i ny og næ, faste makkerpar og makkerskabsgrupper for lige at justere ind igen. Heldigvis er Netwerk skruet sådan sammen, at vi kan gentage det, f.eks. når der kommer en ny elev i klassen.

Med den erfaring vi på nuværende tidspunkt har med de fællesskabende aktiviteter, må jeg konstatere, at nogle 1.g. elever nok er for unge til have det fulde ansvar for aktiviteterne, som de er tænkt.  Derimod tror jeg, at 2. og 3. g.’erne bedre vil kunne styre dem selvstændigt fra start til slut.

Jeg synes, at det ville være fint med videreførelsen af projektets principper også på de årgange – en slags struktureret repetition som kan fortsætte forebyggelsen af ensomhed.

Netwerk er ikke en mirakelkur mod dårlig trivsel, men når elever og mentorer samarbejder om at få skabt en god klassekultur med sunde fællesskaber ved at bruge Netwerks metode, så er der med garanti elever, som bliver hjulpet godt på vej ad den sociale sti, får brudt mønstrer og har mulighed for at begynde på en frisk i et trygt rum, hvor indlæring er i fokus.

Samtidig, og det synes jeg er vigtigt, får de unge i Netwerk egenskaber med som rækker længere end deres gymnasietid: De får en forståelse for andre mennesker og en indsigt i, hvordan andre tænker og handler.

C.F, Tietgen sagde:

 ”Skolen i Menneskekundskab er fuldt så nødvendig som anden kundskab”

Den værdi har Netwerk og Tietgen til fælles – måske er det derfor projektet er værdifuldt for os og giver god mening.

Anette Wiingreen Jørgensen, lektor og koordinator for Netwerk, Tietgen Handelsgymnasium

Relaterede nyheder

Ensomhed i Danmark

En omfattende befolkningsundersøgelse viser store udfordringer med ensomhed, særligt blandt unge voksne, og giver for første gang et dybdegående indblik i danskernes viden og holdninger …

Mary Fondens årsberetning 2023

Hvad skete der i 2023, og hvad skal der ske det kommende år i Mary Fonden? Årsberetningen for 2023 giver et indblik i Mary Fondens …