Alt for mange kvinder er udsat for vold fra deres partner. Og alt for mange børn vokser op i et hjem med vold – herhjemme og i resten af verden. Vold mod kvinder er i dag en af de største forbrydelser mod menneskerettighederne, og WHO vurderer, at hver 3. kvinde er udsat for fysisk eller seksuel vold fra deres partner på verdensplan. Det er en barsk og trist statistik.
Med de nye verdensmål har det internationale samfund forpligtet sig på at stå sammen i kampen for piger og kvinders sundhed, rettigheder og trivsel. Det betyder naturligvis også et liv uden vold. Det er ikke nogen let opgave, men ved at stå sammen om vigtigheden af at sikre piger og kvinders rettigheder har vi som verdenssamfund taget et afgørende skridt i den rigtige retning.
Og hvis vi skal have en chance for at lykkes, skal vi stå sammen – på tværs af nationer, kulturer, traditioner, sociale normer og naturligvis på tværs af køn. Vold skal bekæmpes fra alle sider. Ved fortsat at tilbyde kvinder og børn tryghed, når de har brug for det, det kan ikke diskuteres. Men også ved at forebygge, at volden gentager sig. Det betyder, at alle – udsat som udøver – skal støttes til at leve et liv uden vold.
Jeg har efterhånden mødt mange kvinder og mødre, der har levet med en voldelig partner, og hver gang bliver jeg bekræftet i voldens kompleksitet.
Vold i hjemmet handler ikke kun om vold, men også om kærlighed, knuste drømme og splittede familier. Det er sjældent let at gå.
Mange voldsudsatte kvinder fortæller om et ødelagt selvværd, om skyldfølelse og et brændende håb om, at denne gang var sidste gang. Og frygt, skam og social isolation gør det ofte svært at få øje på volden udefra.
Resultatet er, at alt for mange kvinder og børn lever i hjem med vold i årevis, før de søger hjælp. Derfor er det så vigtigt, at døren står åben, når kvinderne finder modet til at banke på.
Vi ved, at familieforøgelse både kan være en udløsende og eskalerende faktor, når det gælder vold i hjemmet. Og det gør gravide og nybagte mødre til en særligt udsat målgruppe.
Det er vidunderligt at få børn, men det kan også være overvældende og lægge et særligt pres på familierne. Og når en gravid kvinde eller mor til helt små børn bliver udsat for vold, så har hun brug for at kunne henvende sig til et sted, hvor fagligheden er i top. Og hvor der er opmærksomhed på og kompetencer til at støtte op om mor/barn-relationen.
Herhjemme har vi en stolt tradition for også at have fokus på børnene, når en mor søger hjælp på et krisecenter. Vi har længe været opmærksomme på, at vold mod mor også er vold mod barn. At være vidne til vold mod sin forælder er lige så skadeligt som selv at være udsat for volden.
Al logik bryder sammen, når ens elskede far gør ens elskede mor ondt. Og den konstante frygt, opmærksomhed og trang til at beskytte sin mor sætter dybe spor i et barn. Derfor har der også længe været udført et forbilledligt arbejde med at bearbejde børns følelser, oplevelser og traumer på de danske krisecentre. Og det er helt afgørende, hvis vi vil bremse volden i at gå i arv fra én generation til den næste.
Åbningen her i dag er en yderligere styrkelse af arbejdet med børnene og et stærkt signal om, at tidlig indsats prioriteres.
Her i huset vil mødre og deres børn møde en helhedsorienteret tilgang og et topprofessionelt og specialiseret personale. Børnene og deres mødre har været omdrejningspunktet for jeres vision og ide med huset. Det kan mærkes, og det vil uden tvivl kunne ses, når vi senere skal rundt i huset.
Her vil børn og deres mødre kunne finde tryghed, støtte og styrke til at skabe en tilværelse fri af vold. Og på den måde støtter I den enkelte kvinde og hendes børn og bidrager dermed helt specifikt til realiseringen af verdensmål 5.2.
I indflytningsgave har jeg taget en af vores rygsække med. Den er til et af de mindste børn, som får brug for at bo her. Siden 2008 har vi delt rygsække ud til alle børn, der ankommer på krisecenter med deres mor i Danmark, Grønland og på Færøerne.
Rygsækken er en påmindelse til børnene om, at vi ser dem og hører dem, og at volden aldrig er deres skyld. Den er beskeden om, at alle børn har ret til en tryg barndom. Og den udgør et værktøj for de børnefaglige medarbejdere til at starte den svære samtale med børnene om deres oplevelser.
Den lille dreng eller pige, der på et tidspunkt får denne her rygsæk, har haft en svær start på livet. Med jeres hjælp vil han eller hun kunne skabe en anden fremtid. En fremtid uden vold.
Tillykke med jeres nye flotte og vigtige hus.