25. januar 2013

Kronprinsessen i Davos

Kronprinsessen deltog på World Economic Forums årsmøde i Davos for at diskutere verdens store udfordringer.
Kronprinsessen til World Economic Forums årsmøde

Kronprinsessen er netop vendt hjem fra World Economic Forums årsmøde i Davos, hvor verdens førende ledere er mødt talrigt op for at diskutere verdenssamfundets store globale udfordringer. Kronprinsessen har deltaget i kraft af sin udnævnelse til Young Global Leader i 2012 og fløj til Davos to dage før de fleste andre for at mødes med netværket af unge ledere.

Ambitionen bag både årsmødet og Young Global Leaders er at samle forskelligrettede og vidtrækkende kompetencer fra hele verden om visionen at gøre verden til et bedre sted. Og årsmødet er da også kendt for at være en smeltedigel for indsigt og innovation.

Det har været en stor oplevelse og inspiration at deltage i Davos. Når verdens førende ledere inden for erhvervsliv, politik og NGO’er samles og diskuterer de store globale udfordringer, så skabes der et miljø for innovative initiativer og ideer og mulige løsninger. Og man kan ikke lade være med at tage diskussionerne og visionerne med hjem. Og det tager jeg også med mig. I Mary Fonden har vi fra begyndelsen arbejdet med at føre de rigtige ressourcer sammen i strategiske partnerskaber. Så man kan sige, at Mary Fonden – i en mindre skala ganske vist – hviler på samme grundtanke – at vi sammen kan gøre mere for flere.

udtaler Kronprinsessen 

Læs desuden artiklen om Kronprinsessens indtryk af årsmødet i Berlingske her.

Årsmødet havde det overordnede tema ”Resilient Dynamism”. Læs mere om World Economic Forum og årsmødet her.

Blandt de øvrige danske deltagere på årsmødet var statsminister Helle Thorning, tidl. statsminister Lars Løkke Rasmussen og toppen af dansk erhvervsliv.

Af:

Heidi Krumhardt

Relaterede nyheder

Ensomhed i Danmark

En omfattende befolkningsundersøgelse viser store udfordringer med ensomhed, særligt blandt unge voksne, og giver for første gang et dybdegående indblik i danskernes viden og holdninger …