12. maj 2015

Kronprinsessen i Aalborg

Tirsdag den 12. maj 2015 besøger H.K.H. Kronprinsessen Mødrehjælpen i Aalborg og AaB i forbindelse med to forskellige projekter i Mary Fonden. 
Lancering Klubfidusen

Tirsdag den 12. maj aflægger Kronprinsessen to besøg i Aalborg. Først gælder det åbningen af Råd til Livet i Mødrehjælpen i Aalborg.

Mary Fonden tog i 2009 initiativ til Råd til Livet, der sker i samarbejde med Mødrehjælpen, Nykredit, Østifterne og lokale advokatkontorer. Råd til Livet er gratis økonomisk, juridisk og social rådgivning til mødre, der lever med en voldelig partner. Råd til Livet er allerede et tilbud på Mødrehjælpen i København, Aarhus og Odense, og bliver det nu også i Aalborg.

Besøget begynder kl. 13.30 og her deltager bl.a. direktør i Mary Fonden Helle Østergaard, direktør i Mødrehjælpen Mads Roke Clausen samt rådgivere i projektet.

Dernæst går turen til fodboldklubben AaB, hvor Kronprinsessen ser, hvordan klubbens børneafdeling arbejder med trivselsprogrammet Klubfidusen.

AaB er en af de seneste klubber, der har valgt at implementere Klubfidusen som en del af deres børnefodbold. Mary Fonden, Red Barnet, DBU og TrygFonden står bag Klubfidusen, der handler om at styrke børns trivsel i fritidslivet.

Ved besøget deltager bl.a. direktør i Mary Fonden Helle Østergaard, vicegeneralsekretær i Red Barnet Jonas Keiding Lindholm, borgmester Thomas Kastrup-Larsen, DBU’s formand Jesper Møller, sportschef i AaB Allan Gaarde og cheftræner i AaB Kent Nielsen. Desuden deltager AaB-superligaspillerne Nicolaj Thomsen, Thomas Augustinussen og Rasmus Würtz. Desuden vil trænere og børn vise eksempler på, hvordan de med konkrete fodboldøvelser fra Klubfidusen får trænet både deres fodboldkunnen og fællesskabet på holdet. Besøget i AaB begynder kl. 15.30.

Af:

Simone Bodholdt

Relaterede nyheder

Sammen uden vold - Gravide

Screening for partnervold blandt gravide virker

Ved at screene systematisk for partnervold i jordemoderkonsultationer finder Amager og Hvidovre Hospital 1-2 par om ugen med voldsproblematikker. Før fandt de omkring 6 om …