
Som ny kommunikationskonsulent i Mary Fonden får du mulighed for at bidrage til at videreføre og udvikle Mary Fondens tilstedeværelse på sociale medier. Vi har været i en rivende udvikling på de sociale medier de seneste år. Vi søger en ny SoMe-ansvarlig, der kan føre de gode takter videre og komme med nye friske input. Samtidig bliver du kommunikationsansvarlig på Mary Fondens signaturprojekt Fri for Mobberi, som vi driver sammen med Red Barnet.
Af konkrete opgaver for den nye kommunikationskonsulent kan nævnes:
- Strategisk planlægning af SoMe-indhold og annoncering.
- Udarbejdelse af indhold til Mary Fondens SoMe-kanaler.
- Kommunikationsansvarlig for projektet Fri for Mobberi i samarbejde med det øvrige Fri for Mobberi-team.
Du refererer til kommunikationschef Bodil Liv Holm og indgår i kommunikationsteamet, som udover kommunikationschefen består af tre medarbejdere og en student. I samarbejder tæt om teamets opgaver, ligesom samarbejde med eksterne leverandører og samarbejdspartnere også er en del af teamets hverdag.
Mary Fonden søger en kommunikationskonsulent med solid erfaring i forhold til kommunikation på SoMe – fra strategisk planlægning til produktion af indhold. Du formidler tydeligt og sikkert med et godt blik for målgruppen. Du er struktureret i din arbejdsstil, og idéudvikling og kreativitet falder dig naturligt. Du er engageret, åben og positiv.
Læs meget mere om Mary Fonden og stillingen i en udvidet job- og personprofil her (PDF). Du søger stillingen via Genitors egen hjemmeside.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konsulent i Genitor Stine Rasmussen på tlf. 3141 9808.
Ansøgningsfristen udløber onsdag den 6. december 2023 kl. 12.00.
Forventet tiltrædelse er den 1. februar 2024.