Det eneste, man kan høre, er den blæsende projektor på arbejde, en summende sms, der tikker ind på en telefon i en taske, mennesker, som går på etagen ovenpå og så selvfølgelig lyden af Josephine Støjberg Kardybs stemme: ”Hvis tankerne vandrer, for det gør tanker, så registrer det bare. Det er okay. Træk vejret helt ned i maven og lad nu opmærksomheden vandre fra rygsøjlen og hele vejen op til dit hoved.” De 29 deltagere er allerede et stykke inde i kurset i Kærlig Talt, da de skal prøve kræfter med denne chill time-øvelse. Det er mindfulness på de unges præmisser, og det er en af øvelserne i undervisningsmaterialet Kærlig Talt, som er den egentlige grund til, at lærerne og fagfolk er med på kurset i dag. Fælles for dem alle er, at de arbejder med unge mennesker, som går i 7.-10. klasse, og de kan se behovet for at gøre noget ved kommunikationen og relationerne mellem eleverne.
”Det er relevant for os og vores elever, fordi vi skal finde ud af, hvordan vi kan komme til at snakke bedre sammen og gøre noget ved tonen i klasserne. Det er jo nemt at sige, at man skal have respektfuld kommunikation og gode relationer, men det er svært at gøre det virkelighedsnært, relevant og forståeligt for eleverne. Det tror jeg, Kærlig Talt kan være med til,” siger Sanne Møller, der er lærer på Vanløse Skole.
Kærlig Talts formål kan tænkes i to ben. Et, der kobler sig til en forandring, som gerne skal skabes her og nu, og et, der har en mere forebyggende karakter. Det fortæller psykolog og underviser Josephine Støjberg Kardyb.
”Her og nu handler det om at skabe de trygge relationer til hinanden. Vi ved fra psykologisk forskning, at det at opleve en tryghed i nære relationer er enormt vigtigt for at kunne trives som menneske. Set fra det mere forebyggende perspektiv, så ved vi også, at der er en sammenhæng mellem evnen til at håndtere svære følelser og forekomst af vold. Jo bedre vi er til at håndtere de følelser, vi oplever som svære, jo mindre risiko er der for, at de udvikler sig til voldelig adfærd,” lyder det fra Josephine.
Eleverne skal lære deres automatpilot at kende
Dagens kursus er ikke af den klassiske sid-ned-og-lyt slags. De to undervisere, Josephine og Anders, gør en dyd ud af at inddrage de øvelser, som deltagerne senere skal ud selv og undervise i. En øvelse er Chill-time, en anden er Vold på linje. Kursusdeltagerne bliver bedt om at komme med eksempler på, hvordan man kan være grov og voldelig over for hinanden uden fysisk kontakt. Herefter skal de placere sig et sted på gulvet på en usynlig linje mellem de to yderpunkter ”Slet ikke” og ”Meget”, som viser, hvor ubehageligt kursusdeltagerne selv ville synes, det var at opleve det, som kommer op i de forskellige udsagn.
Pointen med Vold på linje-øvelsen, og alle de andre øvelser i Kærlig Talt, er egentlig ikke, om der er bred enighed. Det handler om at få sat gang i nogle snakke blandt eleverne, så de kan lære, at der er andre synspunkter og perspektiver end deres eget. Det er nemlig en af grundtankerne bag respektfuld kommunikation – en af de tre kommunikationsstile, som Kærlig Talt underviser eleverne i. De to andre stile er aggressiv og passiv kommunikation, hvor man enten reagerer krænkende over for andre for eksempel verbalt eller fysisk, eller man er krænkende over for en selv ved helt at undlade at udtrykke egne følelser, behov og tanker.
”Respektfuld kommunikation handler om, at man udtrykker sig ærligt uden at krænke andre. Grundlæggende vil vi altid have individuelle perspektiver på de situationer, vi står i. Så man skal melde ud og derefter huske på, at man ser situationen på en måde, mens en anden kan se situationen på sin måde,” fortæller Josephine, der samtidig påpeger, at Kærlig Talt ikke ønsker at fordømme aggressiv og passiv kommunikation, fordi det også er helt almindelige måder at reagere på. Det handler i højere grad om at lære eleverne deres egne automatpiloter at kende, så de bedre kan se effekten af den måde, de kommunikerer og opfører sig.
Automatpiloten kan Jamil Sheikh, som er inklusionsvejleder ved Skolen ved Søerne på Frederiksberg, godt genkende – både blandt elever og lærere.
”Jeg synes især, det er kommunikationen, som er det svære både i klassen og blandt lærere. At sige noget på en ordentlig måde, så det ikke føles som et angreb. Der er samtidig et behov for forebyggelse på området, også inden for vold. Det er blandt andet noget af det, mit team arbejder med, og det er derfor, vi er her i dag,” siger Jamil.
Undervisning i håndtering af følelser og kommunikation
Ifølge statistikken sidder der i hver eneste folkeskoleklasse mindst en elev, som ender i et voldeligt parforhold. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2012. Men før volden kommer ofte afmagten og de svære følelser. Derfor er forebyggelse, for eksempel med et undervisningsmateriale som Kærlig Talt, vigtigt. Tanken er, at hvis de unge kan lære at have respekt for hinandens grænser og indgå i trygge relationer i dag, så kan man komme kærestevolden til livs i morgen.
Til dagens kursus har kaffekopperne efterhånden været fyldt et par gange, og gulvet været velbesøgt, da Anders Kofoed Pedersen, der er ekstern konsulent og foredragsholder, i sit oplæg om lærerens rolle sender deltagerne ud af døren med ordene om, at de er den vigtigste ingrediens for at sikre, at Kærlig Talt bliver en succes i klassen. Undervisningsmaterialet skal gøres til deres eget og bruges på den måde, som giver mening i den enkelte klasse. For Sanne Møller fra Vanløse Skole er den mening både at finde i de konkrete redskaber, som Kærlig Talt tilbyder, men også i de mere universelle tanker bag materialet:
”Det er vigtigt, fordi det jo nærmest er direkte undervisning i, hvordan man modnes i livet. Jeg synes, det er fedt, at det er undervisning i følelser, for det er en udfordring for mange elever.”
