Alt for mange danskere bliver udsat for partnervold. Og samtidig er det for få, der reagerer, når de er vidne til volden. Derfor har Mary Fonden udviklet en ny kampagne, der skal skabe opmærksomhed omkring problemstillingen og give konkrete redskaber til, hvad man kan gøre, hvis man ønsker at hjælpe.
Mere end hver femte dansker er i et livsperspektiv udsat for partnervoldvold. Vold kan have omfattende konsekvenser for både den voldsudsatte og for de børn, der lever i voldens skygge.
Vi ved, at vidners indgriben kan spille en afgørende rolle for, at de voldsudsatte kan bryde med volden. Desværre er det langt fra alle vidner til partnervold, der handler og rækker ud. Ofte fordi de ikke ved, hvad de skal gøre, eller er i tvivl om, hvorvidt, der er tale om vold.
Mary Fonden vil derfor gerne bidrage til, at flere vidner rækker ud og forsøger med en ny kampagne at skabe opmærksomhed omkring problemstillingen og vidners rolle. Under overskriften ’Alle der rækker ud, kan gøre en forskel’ vil Mary Fonden inspirere flere til at tage skridtet og handle, når de er vidner til vold. Kampagnen indeholder bl.a. filmen ’En dør på klem’, der viser konsekvenserne af partnervold, og hvordan vidner kan gøre en forskel.
Samtidig har Mary Fonden sammen med Lev Uden Vold udviklet hjemmesiden stoppartnervold.nu, der giver konkrete redskaber til, hvordan man kan gøre en forskel, når man er vidne til vold – uanset om man kender en, der er udsat for partnervold, eller en, der er udøver af partnervold. Det nye site giver rådgivning ud fra den relation, man har til den voldsramte eller udøveren – for det er forskellige ting, man kan gøre, alt efter om man er nær ven, familiemedlem, bekendt, nabo eller fagperson.
På stoppartnervold.nu kan du få konkrete redskaber til, hvordan du kan gøre en forskel, hvis du er vidne til vold. Sitet giver rådgivning ud fra den relation, du har til den voldsramte eller udøveren.
Stoppartnervold.nu er udviklet i samarbejde med: Lev Uden Vold
Kampagnen og stoppartnervold.nu er finansielt støttet af: TrygFonden
Mere end hver femte dansker har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel partnervold.
Når der er voksne vidner til volden, er det kun hvert tredje vidne, der handler på volden.
Når man spørger vidner, hvorfor de ikke greb ind, svarer 26 %, at de var i tvivl om, hvad de skulle gøre, 26 % at de ikke vidste, om der var tale om vold, og 13 % at det ikke kom dem ved.
Når danskerne bliver spurgt om, hvordan de ville handle, hvis de var vidner til partnervold, er der stor villighed til at handle.
Alt for mange danskere udsættes for vold i hjemmet – både kvinder og mænd. Vold kan have omfattende konsekvenser for både den voldsudsatte og for de børn, der lever i voldens skygge. Vi kan alle sammen være med til at bekæmpe partnervold – når vi bliver vidner til volden eller har mistanke om, at en, vi kender, er udsat for partnervold. Men ofte står manglende viden i vejen for, at vidner handler. I Mary Fonden vil vi gerne bidrage til at danskerne bliver klædt bedre på til at kunne handle – sådan at flere får hjælp til at komme ud af volden
Interessen for Fri for Mobberi i udlandet er stor, og flere lande har implementeret det…
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.