Børnehuset Troldehøj arbejder målrettet med LæseLeg sammen med de børn, der har sproglige vanskeligheder. Og pædagogerne kan efter bare et år mærke, at børnene får flere ord, blander sig mere og i det hele taget tager mere initiativ til at lege. Det er erfaringer, som underbygges af den følgeforskning, der er knyttet til projektet, og som har vist, at børnenes kommunikative kompetencer forbedres signifikant, og at deres selvtillid og legerelationer styrkes. Pædagogerne oplever LæseLeg som et inklusionsredskab, selv om det i udgangspunktet har et sprogligt fokus. Trivslen og inklusionen følger så at sige med de styrkede sproglige evner.
På bare et år har godt 500 børnehaver taget LæseLeg til sig, og tilfredsheden med materialet er stor – 99 % vil blive ved med at bruge det, og 96 % vil anbefale det til andre (de resterende 4 % vil til dels anbefale det, ingen vil ikke anbefale det).
Besøget i Troldehøj gav et godt indtryk af arbejdet med og resultaterne af LæseLeg.
Se TV Lorry-indslag her.