Kronprinsessen og Mary Fonden rejste i slutningen af august til Grønland for bl.a. at besøge UNLEASH Innovation Lab, hvor unge udviklede nye ideer og løsninger til FN’s Verdensmål. Under besøget i Grønland deltog Mary fonden og Kronprinsessen også i en række andre arrangementer og møder med samarbejdspartnere og organisationer i Grønland.
![](https://www.maryfonden.dk/wp-content/uploads/2022/09/48A6725-e1662469328799.jpg)
Under besøget i Grønland deltog Mary Fonden og Kronprinsessen bl.a. i;
- Besøg hos Mælkebøtten i Nuuk, som er en kombination af et kreativt aktivitetscenter og værested samt krisecenter for børn.
- Konferencen ‘Sammen om Sorgen’ arrangeret af det Det Nationale Sorgcenter i anledningen af, at der åbner en ny sorglinje i Grønland.
- UNEASH Innovation Lab i Nuuk, hvor Kronprinsessen holdt tale for 200 unge fra Norden og Arktis, der var samlet for at finde løsninger på verdensmålene. Mary Fonden har igennem fondens årlige donation for 2022 finansielt bidraget til, at 12 unge fra Grønland, der er bosiddende i Danmark, kunne deltage i innovationscampen. Læs Kronprinsessens tale her.
- Møde med UNICEF Danmarks kontor i Grønland.