Netwerk er et samarbejdsprojekt mellem Ventilen og Mary Fonden med Lauritzen Fonden som finansiel partner. Projektet har til formål at skabe stærke klassefællesskaber på ungdomsuddannelserne for derigennem at forebygge ensomhed og at give lærere og elever redskaber til at identificere elever, der føler sig ensomme, og støtte dem i at tage det første skridt ud af ensomheden.
De første elementer i Netwerk igangsættes umiddelbart efter skolestart og har til formål at skabe tryghed i overgangen til en ungdomsuddannelse. I de første uger gennemføres en række lektioner, der giver eleverne viden om ensomhed, viden om hjælpemuligheder, sætter rammen for diskussioner om en god klassekultur og endelig igangsætter fællesskabende aktiviteter, som fortsætter resten af studietiden. Sideløbende er lærerne opmærksomme på elevernes trivsel, og de bliver i Netwerk klædt på til at se elever, der mistrives, samt sørge for, at der tages kontakt til de elever, de er bekymrede for. Ligeledes får eleverne redskaber til at kunne identificere mistrivsel hos sig selv og andre.
Evalueringen af Netwerk version 2014 blev igangsat i august 2014 og løb frem til februar 2015. Formålet med evalueringen var at klarlægge effekterne af Netwerk i gymnasieskolen ved at sammenligne testklasser, som anvendte Netwerk, på en række udvalgte parametre med kontrolklasser, som ikke kendte til Netwerk.
Nedenfor følger først sammenfatningen af evalueringen (et uddrag fra evalueringsrapporten) efterfulgt af bemærkninger og refleksioner, som evalueringen har affødt.
Sammenfatning af evalueringen
Nærværende evaluering indikerer, at Netwerk ikke har haft en forebyggende eller afhjælpende effekt på ensomhed hos de deltagende elever. Forløbet har dog haft en positiv effekt på elevernes viden om ensomhed og hjælpemuligheder, deres prosociale adfærd samt deres oplevelse af lærer-elev-relationer. Eleverne fra testklasserne har således i løbet af det første halve år i gymnasieskolen fået en øget indsigt i begrebet og konsekvenserne af ensomhed, ligesom nogle elever har fået et lidt større kendskab til hjælpemuligheder, der er tilgængelige i tilfælde af, at man føler sig ensom eller oplever andre relaterede problemstillinger. Endvidere udviser eleverne i testklasserne en lidt højere grad af prosocial adfærd (hjælpsomhed, empati og hensyntagen) end eleverne i kontrolklasserne, ligesom elevernes opfattelse af lærerne er lidt mere positiv i testklasserne end kontrolklasserne. Dette er naturligvis ønskeligt og indikerer, at flere af elementerne i projektet påvirker faktorer, der bidrager til en forbedret klassekultur.
Denne forbedring af klassekulturen har imidlertid ikke vist sig udslagsgivende ift. graden af ensomhed hos elever i testklasserne.
Evalueringen indikerer endvidere, at Netwerk ikke har haft nogen effekt på relationen til de andre elever i klassen. Dette er overraskende, da en række af projektets elementer netop tilsigter dette. Der ses heller ikke nogen effekt på elevernes skoleengagement eller skolefrafald inden for det første halve år; frafaldsprocenten er knap 11 på årgangsniveau på både testskolerne og kontrolskolerne. Studiet peger dog samtidig på, at projektet har haft en effekt på elevernes overvejelser omkring frafald, idet færre af eleverne, som har deltaget i Netwerk, har overvejet at stoppe deres gymnasieforløb sammenlignet med elever fra kontrolskolen. Evalueringen peger endvidere på, at Netwerk ikke har øget sandsynligheden for, at man er blevet kontaktet af en lærer angående ens trivsel.
Endvidere indikerer studiet, at det primært er piger, der har udbytte af deltagelse i projektet. Endelig peger resultaterne på, at projektet generelt ikke haft har nogen effekt på de elever, der var mest ensomme ved tid 1.
Sammenfattende kan det konkluderes, at Netwerk ikke har haft effekt på ensomhed samt andre væsentlige parametre, om end projektet har formået at øge vidensniveauet, fremme prosocial adfærd og styrke lærer-elev relationerne i de deltagende klasser.
Uddrag fra evalueringsrapporten ”Netwerk – evaluering af et udviklingsprojekt” af Mathias Lasgaard m.fl. Syddansk Universitet, 2015.
Læs hele evalueringen her
Refleksioner og bemærkninger
Evalueringen af Netwerk version 2014 er en del af det løbende arbejde med at udvikle og kvalitetssikre projektet, og resultaterne giver naturligt anledning til en række refleksioner og tilpasninger i forhold til projektets indhold og rammer. Det skal tilføjes, at der allerede inden evalueringens afslutning er sket en række tilpasninger i projektet, herunder tiltag, der skal styrke implementeringen af de fællesskabende aktiviteter, som var et helt nyt element i 2014. Et tiltag, der understøtter, at Netwerk – og projektets fokus på fællesskab – fortsætter gennem hele skoletiden.
De skoler, der kører Netwerk, fortæller med stor tilfredshed, at projektet giver lærerne redskaber til at få øje på flere typer ensomme unge, et fælles sprog til at tale om trivsel og mulighed for (at støtte op om) en kulturforandring. Samtidig sætter Netwerk fokus på fællesskabets betydning for et godt undervisningsmiljø.
Netwerk lægger op til kulturforandringer på skolerne; Alle lærere skal være opmærksomme på elevernes trivsel, og eleverne skal tage medansvar og være aktive i at skabe en god klassekultur. Mange skoler gør i forvejen meget for at skabe en god klassekultur, og her støtter Netwerk op om den igangværende kulturforandring. Alle kulturforandringer tager tid. Vi havde håbet at kunne måle en større effekt på nuværende tidspunkt, men noterer os samtidig, at Netwerk skubber eleverne i en positiv retning, og at tilfredsheden med projektet er meget høj.
Følelsen af ensomhed er en subjektiv og kompleks størrelse, og der er forholdsvis lidt forskningsbaseret viden om, hvordan ensomhed blandt unge forebygges og afhjælpes mest effektivt i en skolekontekst. Netwerks fokus på opbygningen af en god klassekultur og et stærkt klassefællesskab, hvor alle elever fra første skoledag føler sig trygge og velkomne, er én vej at gå. Makkerskaberne, lektionerne om ensomhed og klassekultur samt de fællesskabende aktiviteter er nogle af de elementer, som bidrager til netop det.
I Netwerk vil fokus fortsat være på at styrke de virksomme elementer omkring fællesskabet, og nye initiativer vil medvirke til, at de elevstyrede fællesskabende aktiviteter i højere grad bliver implementeret som en del af Netwerk-forløbet. Fremadrettet vil der desuden i Netwerks opfølgningslektioner være et endnu større fokus på trivslen blandt eleverne i den enkelte klasse.
Evalueringen af Netwerk version 2014 har desuden givet anledning til en række supplerende analyser af blandt andet de fællesskabende aktiviteter samt NetwerkerKorpset, som er et nyt element, der pilottestes i skoleåret 2015/2016.
Netwerk har også til formål at klæde lærerne på til at se de elever, som mistrives, og efterfølgende tilbyde dem støtte, så ensomme elever selv kan tage det første skridt ud af ensomheden. Evalueringen viser, at Netwerk version 2014 bidrager til, at eleverne opfatter deres relation til lærerne mere positivt. Dog er der stadig noget, som afholder lærerne fra at tage kontakt til de elever, som mistrives. En spørgeundersøgelse blandt lærere på ungdomsuddannelser vil derfor blive igangsat for at identificere de barrierer.
Om evalueringen
Undersøgelsens konklusioner er baseret på en omfattende dataindsamling i form af to spørgeskemaundersøgelser på test- og kontrolskoler. I evalueringen deltog i alt otte testskoler med tilsammen 25 klasser og otte kontrolskoler ligeledes med tilsammen 25 klasser. I hver gruppe deltog fem STX-institutioner og henholdsvis en HF-, en HHX- og en HTX-institution.
Der er indsamlet data over to omgange. Et mindre spørgeskema blev udfyldt umiddelbart ved skolestart i august 2014 inden igangsættelsen af Netwerk version 2014, mens et omfattende spørgeskema blev besvaret i februar 2015, efter det formelle studiestartsforløb var afsluttet.
636 elever fra de otte testskoler og 678 elever fra de otte kontrolskoler besvarede det første spørgeskema ved skoletart, mens 490 elever fra testskolerne og 492 elever fra kontrolskolerne besvarede det opfølgende spørgeskema i februar 2015. Frafaldsprocenten på henholdsvis 23 % og 27 % er relativ høj og dækker både over fravær på dagen, skolefrafald, samt at flere elever havde skiftet klasse efter juleferien.
Information om elever, der er droppet ud af skolerne, blev indsamlet i februar 2015, hvor skolerne blev bedt om at opgøre fraværstal per 1. februar 2015 for den deltagende uddannelsesretnings første årgang. Frafaldsopgørelsen skulle alene baseres på antallet af elever, der var begyndt ved studiestart, og antallet af elever, der var stoppet igen inden 1. februar 2015.
