Ny undersøgelse viser massiv ensomhed blandt unge voksne
En omfattende befolkningsundersøgelse viser store udfordringer med ensomhed, særligt blandt unge voksne, og giver for første gang et dybdegående indblik i danskernes viden og holdninger til ensomhed. For mange unge er oplevelsen af ensomhed uafhængig af, om de er alene eller sammen med andre.
Andelen af danskere, der oplever ensomhed, er steget voldsomt, siden den første nationale måling i 2013. I dag er mere end hver tiende dansker svært ensom. Særligt slemt står det til hos unge.
I 2013 viste tal fra Sundhedsprofilen i Region Midtjylland, at 6,4 % af unge mellem 16 og 29 år følte sig svært ensomme. Dette tal er steget i alle senere befolkningsundersøgelser, og ifølge Mary Fondens nye undersøgelse, udarbejdet af Epinion, oplever 17 % af de 16-24-årige nu svær ensomhed. Der er altså tale om en tredobling i andelen af ensomme unge. Selvom der er metodiske forbehold ved sammenligning af undersøgelserne, er tendensen tydelig.
Ifølge direktør i Mary Fonden Helle Østergaard viser tallene, at der ikke længere skal sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt ensomhedsudfordringen er reel:
”Tal for ensomhed har gennem en årrække indikeret, at ensomheden stiger, men der har også været en række forbehold, fordi undersøgelserne har været få, og corona-nedlukningen skabte en særlig situation. Derfor havde vi et behov for at udarbejde en stor repræsentativ ensomhedsundersøgelse, der kunne følge op på tidligere undersøgelser, og for mig tydeliggør de her resultater, at den negative udvikling desværre er både reel og hurtigt voksende.”
Unge er mest ensomme – og det overser vi
Undersøgelsen stiller også en række spørgsmål til danskernes viden og forståelse af ensomhed. Her kommer det blandt andet frem, at et flertal af danskerne betragter unge som de mindst ensomme, selvom det forholder sig stik modsat.
“Ensomhed kan sagtens føles på trods af, at man er i selskab med andre mennesker. Man er ensom, når man føler manglende omsorg fra folk, man holder af.”
Sådan udtaler en kvinde på 21 år i undersøgelsen. Hun beskriver en tendens hos unge, som adskiller sig fra ældre. Særligt unge oplever ensomhed, hvor de ikke er fysisk alene, men føler sig alene.
Hele 73 % af unge mellem 16-19 år svarer, at ensomhedsfølelsen er til stede uafhængigt af, om de er alene eller sammen med andre. Modsat ses der en tendens til, at ensomhed hos ældre i højere grad hænger sammen med at være fysisk alene.
Overgange og skift påvirker unges ensomhed
I tidligere undersøgelser har de helt unge fra 16-24 år slået ud som mest ensomme, men i denne nye måling er det blandt unge voksne, at flest oplever ensomhed. Flere end hver femte unge voksne mellem 24-34 år føler sig svært ensomme.
Samtidig viser undersøgelsen, at skift i unges liv er den hyppigst udløsende faktor for ensomhed blandt unge. Mere end hver anden ung mellem 16 og 19 år peger på skole- eller uddannelsesskift som medvirkende til deres følelse af ensomhed.
”Ungdomsårene er fulde af skift og overgange, der kan medføre tab af sociale kontakter og savn. Det er én af forklaringerne på, at ensomhed i særlig grad optræder i ungdomsårene, men tallene viser også, at ensomheden ikke blot forsvinder, fordi vi bliver ældre. Ensomhedsfølelsen kan være selvforstærkende og meget svær at ryste af sig. Vi skal blive bedre til at støtte unge i de skift og overgange, som ungdomsårene uundgåeligt indebærer, og tilbyde den nødvendige støtte til at navigere gennem disse perioder“, siger Helle Østergaard.
Mænd og kvinder oplever ensomhed forskelligt
Mary Fondens undersøgelse har, som noget nyt i befolkningsundersøgelser af ensomhed i Danmark, også spurgt ind til forskellige oplevelser af, hvordan ensomhed føles.
Resultaterne viser, at mænd og kvinder oplever ensomhed på forskellige måder. Faktisk svarer hver 10. mand, at han oplever en generel følelse af tomhed. Mænd oplever særligt social ensomhed, som handler om, at de mangler tætte relationer. De mangler tætte relationer, som de kan gå til, stole på og føle sig tæt på.
Forskellen kan bl.a. hænge sammen med, at ensomhed for mænd i højere grad er forbundet til dét at være alene, mens kvinder i højere grad oplever ensomhed uafhængigt af, om de er alene eller sammen med andre.
Tal fra undersøgelsen
- 12 % af danskerne føler sig svært ensomme
- 17 % af de 16-24-årige føler sig svært ensomme
- 22 % af de 25-34-årige føler sig svært ensomme
- 6 % af de 55-64-årige føler sig svært ensomme
- 73 % af de 16-19-årige oplever ensomhed, uanset om de er alene eller sammen med andre
- 55 % af de 16-19-årige angiver skole- og uddannelsesskift har været medvirkende til deres følelse af ensomhed
Om undersøgelsen
- Undersøgelsen er udarbejdet af Epinion for Mary Fonden
- Undersøgelsens resultater bygger på 3456 spørgeskemabesvarelser
- Dataindsamlingen fandt sted i december 2023
- Undersøgelsen er finansielt støttet af William Demant Fonden
Ny metode til at måle ensomhed
Der findes flere måder at måle ensomhed på. I Danmark har man i større målinger siden 2013 benyttet den såkaldte T-ILS model (Three Item Loneliness Scale), hvor der stilles tre spørgsmål, der kredser om ensomhed, men ikke nævner ensomhed direkte.
I Mary Fondens nye måling er der, som noget nyt i en national befolkningsundersøgelse af ensomhed, også anvendt De Jong Gierveld ensomhedsskala, der adskiller sig ved at skelne mellem emotionel ensomhed og social ensomhed.
ANDRE HOVEDRESULTATER
Ensomhed har store konsekvenser for fysisk og mentalt helbred
9 % af de personer, der føler sig svært ensomme, vurderer deres helbred som dårligt mod 1 % blandt personer, der ikke føler ensomhed.
60 % af de personer, der føler sig svært ensomme, oplever mentale helbredsproblemer mod 13% af de personer, der ikke føler ensomhed.
Om det er ensomhed, der fører til dårligt fysisk og mentalt helbred eller omvendt, kan undersøgelsen ikke svare på, men det tydeliggør de potentielle konsekvenser af ensomhed.
Er det den ensommes eget ansvar?
Et flertal af danskerne ser både den ensomme person selv, deres familie og venner som de vigtigste personer i forhold til at have et ansvar for at hjælpe personer ud af ensomhed.
Adspurgt direkte om hvem, der har det primære ansvar, er det mere end hver tredje (36%), der mener, at den ensomme bærer det primære ansvar. Omvendt mener blot 23%, at skoler/uddannelsesinstitutioner har en del af ansvaret.
Ensomhed i Danmark – en afdækning af omfanget og forståelser i befolkningen