4. september 2013

“Det gør mig stolt”

Kronprinsessen har i denne uge rejst rundt i Marokko sammen med Mary Fonden. Målet med rejsen har været at sætte fokus på vold mod kvinder og at få indsigt i et dansk-marokkansk samarbejde om støtte til kvinderne.
H.K.H. i Marokko

Kronprinsessen har netop afsluttet sit besøg i Marokko. Under besøget har Kronprinsessen og direktør i Mary Fonden Helle Østergaard mødt nogle af de nøglepersoner, som har kæmpet for kvinders ret til et liv uden vold – dommere, ledere af NGO’er og kvindekrisecentre. Alle har de haft stor betydning for det voksende fokus på kvinders rettigheder i Marokko, herunder den nye Familielov, der trådte i kraft i 2o04. Undervejs har Kronprinsessen også haft lejlighed til at møde nogle af de kvinder, hvis sag både danske og marokkanske kræfter kæmper for. Senest på Tilila-krisecentret, der udgjorde rejsens sidste stop. Tilila-krisecentret sætter således punktum for et besøg, der har understreget værdien af at samarbejde på tværs af kultur og nationalitet i kampen for kvinders ret til et liv uden vold.

Det har været en meget givende oplevelse for mig at se det gensidige samarbejde mellem marokkanske og danske organisationer for at bekæmpe vold mod kvinder og forbedre kvinders rettigheder. KVINFO, Danner og LOKK bidrager under Det Arabiske Initiativ med 30 års erfaring, og det gør mig stolt som dansker, at vi er med til at støtte kvinderne i Marokko i at tage det modige skridt til et liv fri for vold.” 

Fortæller Kronprinsessen

Af:

Heidi Krumhardt

Relaterede nyheder

Mary Fondens årsberetning 2023

Hvad skete der i 2023, og hvad skal der ske det kommende år i Mary Fonden? Årsberetningen for 2023 giver et indblik i Mary Fondens …
Sammen uden vold - Gravide

Screening for partnervold blandt gravide virker

Ved at screene systematisk for partnervold i jordemoderkonsultationer finder Amager og Hvidovre Hospital 1-2 par om ugen med voldsproblematikker. Før fandt de omkring 6 om …