Hvad er forklaringen på den store positive udvikling?
Ja, udviklingen går den rigtige vej, også selvom de undersøgelser, mobbeforskere gennemfører, ofte giver lidt højere tal for mobning end de sundhedsfaglige undersøgelser. Men fælles for tendensen er nedadgående mobbetal.
Jeg mener, det skyldes et kryds af flere forhold: For det første betaler det sig med en indsats. Det er tydeligt, at skoler med en vedvarende og flersidet indsats for gode klassemiljøer får lavere mobbetal. For det andet er flere og flere skoler begyndt at tage antimobbe-arbejdet alvorligt.
Dertil kommer, at indsatserne oftere end tidligere bygger på en forståelse af mobning som et gruppefænomen og ikke kun som individfænomen. Det betyder formentligt også noget, at dagens børne- og ungegeneration generelt er ret lovlydige. Ungdomskriminaliteten har aldrig været så lav, og det kan betyde, at peer-kulturen ganske enkelt er blevet mere ordentlig og anstændig.
Betyder det, at vi er nået i mål med indsatsen?
Nej. Der er stadig en gruppe der mobbes gennem længere tid og får forringet deres børneliv væsentligt. Vi ser også, at enhver overgangsperiode for en klasse fortsat er en risikotid for udvikling af mobning, så vi må ikke stå stille, men fortsætte. At komme mobning helt til livs – også for også de hårdest ramte – kræver en lang, sej og vedvarende indsats. Gerne med mere direkte elevinddragelse i arbejdet.
Hvilke veje skal vi tage fremadrettet tage i arbejdet med at reducere mobning?
Det næste afgørende skridt i arbejdet, som jeg vurderer det, er i højere grad at knytte antimobbe-arbejdet tættere på skolens kerneopgave, nemlig undervisningen. Altså på den vis, at man i det didaktiske [den måde, man underviser på, red.] arbejde forsøger at gøre undervisningen til et tolerant, kærligt og demokratisk mødested, så eleverne ikke behøver at mobbe for at skabe spænding og mening i fællesskabet.
Hvad ser du som den største udfordring?
Der er fortsat en vis tendens til at give enkeltelever skylden for, hvor klassekulturen har bevæget sig hen. Vi skal træne blikket i at få øje på sociale mekanismer og ikke belaste, bebrejde og behandle individer, men styrke individernes socialfaglige trivsel.
