26. februar 2021

De unges stemmer skal frem i debatten

De unge har fået stor opmærksomhed i coronatiden. Derfor nedsatte Mary Fonden i efteråret et ungepanel, som debatterer trivsel og ensomhed under corona.
Direktør i Mary Fonden Helle Østergaard: "De unges stemmer skal frem i debatten"

Under coronatiden har de unge fået hård kritik og bebrejdelser såvel som sympati, beundring og klapsalver. Der er blevet talt meget om dem og ikke så meget med dem.

Antallet af unge, der følte sig alvorligt ensomme, var i forvejen bekymrende højt, inden corona ændrede samfundets spilleregler. Med corona er tallet vokset alarmerende, men også helt forståeligt, fordi krisen rammer de unge der, hvor de er allermest sårbare – på deres behov for fællesskab og samhørighed med hinanden.

Samtidig har tonen og retorikken om de unge ændret sig måned for måned, og da den var på sit hårdeste i efteråret, stod det klart for os i Mary Fonden, at vi savnede at få de unges stemmer ind i debatten. At høre om deres udfordringer og løsningsforslag.

Unge på kanten af fællesskaber ryger ud

I oktober 2020 samlede vi første gang et panel af ti unge mellem 18 og 25 år, for at få deres perspektiver på, hvad vi som samfund, forældre, undervisere og medmennesker kan gøre for at modvirke den mistrivsel og ensomhed blandt unge, som coronatiden tændte et blus under.

Noget af det, de gennemgående har understreget, er det sværeste, er at begrænse antallet af personer, de ser. Ikke kun fordi de lider afsavn, men faktisk i højere grad, fordi de oplever, at flere af deres mere perifere venner ryger ud af fællesskaberne. De venner, der før var del af en gruppe, men som ikke var en del af kernen, falder uden for, fordi det ikke længere er muligt at have alle med. Og for en samvittighedsfuld generation, der er blevet opflasket med at inkludere hinanden, er det svært at være vidne til, at det pludselig ikke er muligt at få alle med. De oplever en skyldfølelse samtidig med, at de selv mangler deres faste fundament og en stor del af deres sociale base.

Ungepanelets opråb var klart. Det bør prioriteres at holde fællesskaberne åbne under forsvarlige retningslinjer. Særligt de tilbud og aktiviteter målrettet sårbare og ensomme unge.

Anerkendelse og forståelse frem for udskamning

Gennem det seneste år har de unge både oplevet sympati og bebrejdelse. Ifølge ungepanelet er det uden tvivl forståelsen og medfølelsen, der mest effektivt hjælper til, at de holder ud og overholder retningslinjer og restriktioner. Retorikken og stemningen omkring de unge har betydning både for de unges trivsel, men også deres adfærd, forklarer de.

Kritik og udskamning vækker ligegyldighed, ifølge de unge selv, fordi de føler, at selvom de lever op til alt, hvad der bliver krævet, så er det ikke godt nok.

Til gengæld har det stor betydning at få anerkendelse for det, de gør. Forståelsen for at det er hårdt, at de går glip af særlige tider, begivenheder og fællesskaber er vigtig for ikke at miste modet og pusten. Som Mina på 18 år sagde: ”Vi har mistet en tid, vi aldrig får tilbage igen”. Med anerkendelsen af det kommer en større vilje til at lytte og kæmpe videre.

Bryd tabuet om ensomhed

I Mary Fonden har vi arbejdet med ensomhed siden 2011, og et af vores primære formål er at bryde tabuet, fordi vi ved, at det afholder alt for mange mennesker fra at række ud. Både ensomme og dem omkring den ensomme. Og vi har ikke arbejdet alene med det mål. Mange gode kræfter arbejder ustandseligt for netop det, og vi rykker os, men ikke hurtigt nok.

Det gav de unge os kun ret i. Ensomhed er svær at tale om, og når man er ung, er man særlig sårbar over for, hvad andre tænker om en. Ungepanelet pegede på mere oplysning om den hjælp, der er at få. Og foreslog, at det kan afstigmatisere ensomhed og vække unges interesse at bruge kendte mennesker, der står frem med deres historier og erfaringer med ensomhed. Samtidig understregede ungepanelet også, hvor vigtigt det er, at voksne omkring de unge kender tegnene på ensomhed.

Det viser os, at arbejdet for oplysning giver mening, og det understreger, at vi fortsat skal arbejde på nye måder at formidle på. I kampen mod ensomhed kæmper vi mod følelsen af skam og berøringsangst, og mod dem kæmper vi ikke forgæves, men vi kæmper mod stærke kræfter.

Fordi tabu-sløret ligger tungt over ensomhed, har vi alle brug for at blive mindet om, hvad vi skal være opmærksomme på. Der er ingen facitliste, men der er opmærksomhedspunkter, og blot påmindelsen er i sig selv et skridt i den rigtige retning.

Positive perspektiver

Før corona talte vi i høj grad om pressede unge generationer, der løb om kap med tiden og følte, at de tabte. De pressede unge er ikke forsvundet i coronaens skær, og for nogle har det kun gjort presset større, men for andre har det givet en tiltrængt pause.

Særligt de unge kvinder i panelet talte om, at det gav dem tid til at se på, hvem de egentlig er, når de ikke er omringet af mennesker. De fandt det interessant at se, hvordan de er, når skolen og hverdagen er fjernet. Og de satte pris på at have tid til dem selv. Emma på 22 år sagde: ”Tiden under lockdown gav mig mulighed for refleksion og tid til at fordybe mig i nogle af de ting, jeg ikke normalt havde tid til”.

Udover at glæde os over, at der er små lysglimt i en tid, som vi ved allerede nu har haft store konsekvenser for de unge, så er det værd at lære af. For der bør ikke skulle en corona-pandemi til for, at unge føler, at de har plads til ro og refleksion. Det viser os, at arbejdet med unges trivsel var essentielt før corona, nu under corona og uden tvivl også efter corona.

Ensomhed, stress, præstationsangst, social angst og følelsen af utilstrækkelighed gør dagen og fremtiden uoverskuelig. Og coronaen skruer på alle de parametre, der påvirker de unge i deres trivsel. Det er en virkelighed, som ingen ønskede at opleve, men som alle heldigvis tager seriøst.

Vi har alle et ansvar

Vores ungepanel er, som unge er flest, bredtfavnende, velinformerede, kvikke og nuancerede mennesker. De ser, hvor alvorlig situationen er, og ønsker kun en afvejning af de psykiske og fysiske følger, coronatiden har.

Deres refleksioner og vigtige pointer giver et tydeligt billede af en generation, der kæmper bravt for at komme igennem hverdagen uden alt for store mentale og faglige afsavn. De ved, at de hver især kan gøre en forskel for andre unge, der føler sig ensomme, De er oplyste og handlekraftige og har fra start af forstået at udnytte teknologien gennem de sociale medier, gaming og meget mere.

Der er ingen tvivl om, at de fleste unge håndterer denne tid beundringsværdigt. Men de er også i en periode af deres liv, hvor de har et stort behov for at identificere sig med hinanden og udvikle sig gennem deres interaktion med omverdenen. Derfor er det op til os at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at de kan være der for hinanden på de vilkår, der nu engang er.

Fakta om ensomhed og unge

  • 12 % af unge mellem 16 og 29 år følte sig alvorligt ensomme inden corona*
  • Gennemsnittet for hele befolkningen var 8 %*
  • I maj 2020 viste en måling, at 20 % af unge mellem 18 og 29 år følte sig alvorligt ensomme**
  • I januar 2021 viste en måling, at 40 % af unge mellem 18 og 34 år aktuelt følte sig ensomme under nedlukningen***
  • Kortvarig ensomhed er menneskelig og ufarlig
  • Langvarig ensomhed kan være skadelig for krop og psyke

*Ensomhed i Danmark, 2020, Defactum for Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed
**Coronaminds – Stå sammen ved at holde afstand, 2020
*** Hope – How Democracies Cope with COVID-9, 2021

Af:

Helle Østergaard

Relaterede nyheder

Mary Fondens årsberetning 2021

Hvad skete der i 2021, og hvad skal der ske det kommende år i Mary Fonden? Årsberetningen for 2021 giver et indblik i Mary Fondens …