> English

Kronprinsessen til stafetløb

Mary Fondens og Red Barnets Fri for Mobberi Børnestafetten 2013 løber i år af stablen i København og Aarhus for sjette gang. Som noget nyt afvikles det voksende arrangement i samarbejde med erfarne løbskræfter som Aarhus Motion, Sparta og DHL Express. H.K.H. Kronprinsessen deltager ved løbet i København den 15. juni, hvor hun uddeler medaljer til alle små løbere.

Mary Fondens og Red Barnets antimobbeprogram Fri for Mobberi er nu ude i rekordmange børnehaver og skoler og SFO’er. Hver tredje børnehave og hver fjerde skole/SFO bruger i dag materialet for at bekæmpe mobning, og interessen for at deltage i det årlige stafetløb mod mobning har også været stigende.

Derfor afvikles løbet i år i samarbejde med Aarhus Motion, Sparta og transport– og logistikvirksomheden DHL Express, der sørger for et veltilrettelagt børneløb i henholdsvis det indre Aarhus ved Musikhuset den 8. juni kl. 14 og i Fælledparken i København den 15. juni kl. 14.

”Siden vores første Fri for Mobberi stafet i 2008 er arrangementet vokset, og det var derfor naturligt for os at indgå i et samarbejde med Aarhus Motion, Sparta og DHL Express, der har stor erfaring med at afvikle stafetløb. Det har gjort, at vi i år kan gøre løbet endnu bedre og mere overskueligt for de mange små løbere, der skal igennem ruten og godt i mål,” fortæller direktør i Mary Fonden, Helle Østergaard.

Mary Fonden og Red Barnet markerer Fri for Mobberi med en én kilometer lang stafet for 0-15-årige – fordi en stafet kræver samarbejde, ligesom kampen mod mobning gør det.

Alle børn får en medalje om halsen, når de kommer over målstregen. Dette hjælper Mikkel og Sofie, kendt fra DR Ramasjang, og Fri for Mobberis maskot Bamseven med. I København deltager Kronprinsessen, der også uddeler medaljer.

I Aarhus kan man opleve Carsten Bang som konferencier og Muddis børneshow på scenen. I København er Bubber konferencier, og Katrine Bille, kendt fra DR’s Lille Nørd, optræder. I begge byer kan man møde Mikkel og Sofie fra DR Ramasjang, Bamseven og Anders Bøgelund, der optræder med sange fra Fri for Mobberi-programmet.

Billetter koster 120 kr. og kan købes på www.børnestafetten.dk og på pladsen på selve dagen.

Fakta

  • Fri for Mobberi er Mary Fondens og Red Barnets antimobbeprogram, der består af pædagogisk materiale til børnehaver, skoler og SFO’er. Formålet er at bekæmpe mobning og understøtte det gode børnefællesskab.
  • Fri for Mobberi blev lanceret i 2007 og bruges i dag i hver tredje børnehave og hver fjerde skole/SFO.
  • 15. Juni Fonden er finansiel partner på Fri for Mobberi.
  • Fri for Mobberi Børnestafetten fandt sted første gang i 2008.
  • Børnene kan tilmeldes holdvis sammen med tre venner eller enkeltvis, idet de så giver stafetten videre til en tilfældig løber. Forældre er velkomne til at løbe med.
  • IKEA, Anders And og DHL Express er sponsorer på Fri for Mobberi Børnestafetten 2013.
Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden Ensomhed er et stigende problem blandt unge. Det vigtigste, vi kan gøre, er at tale om det, række ud og bryde tabuet. Vi skal forstå ensomhed for at kunne bekæmpe den. Mary Fondens vision er, at alle mennesker skal have adgang til nære og respektfulde relationer, hvor andre er noget for dem, og hvor de kan være noget for andre. #alleharrettilathøretil
mary_fonden Hvordan styrker vi unges sociale trivsel? Vores projekt Me&We handler om at styrke efterskoleelevers sociale kompetencer og relationer. I dag lander dette materialekatalog sammen med vandflasker og kopper på de 31 efterskoler, der er del af næste fase af projektet i det kommende skoleår. Kataloget består af viden og aktiviteter, der skal støtte elevernes forståelse af sig selv og hinanden. Læs mere via link i bio. Me&We er er samarbejde mellem Mary Fonden, @justhuman.dk, @efterskolerne og @tuborgfondet.
mary_fonden Er mobning blevet til isolering af nogle børn? Det spørgsmål stiller mobbeforsker Helle Rabøl Hansen i fagbladet Folkeskolen på baggrund af stigende ensomhed blandt børn og unge. "Nogle børn og unge oplever at være luft for de andre. Derfor vælger de at være tavse i løbet af skoledagen, for det er da bedre end aktivt at blive chikaneret af de andre i klassen. Så kommer lærerne og siger: 'Du byder ikke nok ind i undervisningen' eller 'Du skal ikke være så tilbageholdende'. Men Eva på 13 år har ikke lyst til at byde ind og dermed gøre opmærksom på sig selv. Så er det bedre slet ikke at blive set." Hun opfordrer skolerne til at tænke trivsel og deres indsats mod mobning bredere - og fx medtænke ensomhed i indsatsen. Læs mere i artiklen fra fagbladet Folkeskolen. Link i bio 👆🏼 #alleharrettilathøretil #ensomhed #mobning
mary_fonden Nu begynder forskellige sports og fritidsaktiviteter for børn så småt at starte op igen. Når aktiviteterne begynder igen, er det vigtigt at huske at arbejde for den gode klubkultur. Mary Fondens projekt Antibulli er et antimobberedskab til børnehåndboldtrænere. Det består af konkrete råd og øvelser til træningen af 6-12-årige. Målet er at skabe en hold- og klubkultur med høj tolerance, hvor alle respekterer hinanden, taler ordentligt og hjælper hinanden, så klubben er et rart sted at være, uanset hvor god man er til håndbold. Grundtanken er, at et stærkt sammenhold og gode børnefællesskaber forebygger eksklusion og mobning. Link til Antibulli.dk i bio.
mary_fonden I dag optager vi til en film om noget, der rammer ned i kernen af vores arbejde. At alle har ret til at høre til og føle sig som en del af noget større end sig selv. Det budskab og det arbejde er kun blevet endnu mere aktuelt under Corona-krisen. Stay tuned, når vi offentliggør filmen om nogle uger.