Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet bag ny, ambitiøs indsats mod mobning i skolen

Alt for mange børn i Danmark må gå i skole med ondt i maven og angsten for at blive udstødt som følge af mobning og andre udfordringer i skolens fællesskaber. Ifølge den seneste nationale trivselsmåling har mindst to-tre elever i 4.-9. klasse oplevet mobning. Og andre undersøgelser peger samtidig på, at andre former for mistrivsel i skolen, fx lav skoleglæde og ensomhed, er meget udbredt.

Det er baggrunden for, at Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet har udviklet et skoletrivselsprogram – Skolestyrken – der som det første i Danmark tilbyder én samlet indsats for hele skolen til arbejdet med både at fremme skoletrivsel og forebygge og håndtere mobning fra 0. til 10. klasse.

”Mobning og mistrivsel i skoletiden har uhyggeligt store konsekvenser og kan ende med at påvirke hele barndommen og trække spor langt ind i voksenlivet. Og det er ikke noget, de enkelte lærere eller klasseteams kan løse selv, selvom vi ved, de gerne vil og arbejder hårdt for det. Det, der er brug for, er en målrettet og vedvarende indsats, der involverer alle i og omkring skolen. Og det er netop det, Skolestyrken støtter skolerne i at udvikle,” siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen.

Lærere og pædagoger efterspørger hjælp

Og der er brug for hjælpen derude, hvor undersøgelser viser, at lærere og pædagoger efterspørger viden om mobning. Bl.a. viser en ny analyse, som Epinion har udarbejdet for Undervisningsministeriet, at 30 % af folkeskolerne mangler viden om, hvordan mobning forebygges eller stoppes, og at både skoler og forældre oplever store udfordringer med håndteringen, hvis mobning først er opstået.

”Mobning er komplekst at håndtere, og desværre ender det ofte stadig med, at sorteper ender hos det enkelte barn, selvom de fleste godt ved, at mobning og mange andre mistrivsels-problematikker bunder i en uhensigtsmæssig kultur i klassen eller på skolen. Derfor er det et vigtigt omdrejningspunkt i Skolestyrken at styrke skolernes og medarbejderes blik for de sociale mekanismer og at hjælpe dem til at handle rigtigt og hurtigt, når de ser et barn i mistrivsel,” udtaler direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl. 

Stærkt samarbejde

Skolestyrken er resultatet af fire års samarbejde i Alliancen mod mobning, der blev etableret for netop at styrke trivsels-indsatsen i de danske skoler ved at samle de tre organisationers mangeårige erfaringer og viden om mobning og anden mistrivsel i skolen i ét samlet tilbud.

Programmer bygger på forskning og internationale erfaringer, der viser, at antimobbeindsatser, der involverer alle på og omkring skolen, og som arbejder på flere niveauer samtidig, er de mest succesfulde.

”I Alliancen mod mobning tror vi på, at vi – i samarbejde med skolerne – har større chance for at bekæmpe mobning og skabe trivsel blandt børn på de danske skoler, hvis vi gør det sammen. Vi har brugt vores erfaringer og de kompetencer, vi hver især har, til at skabe nogle værktøjer, der er endnu bedre end dem, vi kunne have udviklet hver for sig,” forklarer direktør i Mary Fonden Helle Østergaard.

Programmet er aktuelt under udrulning på foreløbigt 16 skoler i bl.a. Tårnby, Sorø, Islev, Allerød og Sønderborg kommuner – og er allerede i brug på skoler i Københavnsområdet. Nye skoler og kommuner kan deltage fra skoleåret 2021/22.

Udviklingen af Skolestyrken er finansieret af bevillinger fra Ole Kirk’s Fond, TrygFonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal samt Mary Fonden.

Fakta om Skolestyrken

Skolestyrken er målrettet alle, der har deres daglige gang på skolen – fra pedel til skoleleder, fra indskoling til udskoling.

Programmet tilbyder uddannelse i og konkrete værktøjer til at fremme trivsel og forebygge og håndtere mobning – også som en del af undervisningen. Det tager udgangspunkt i den enkelte skoles nuværende trivselsarbejde og tilbyder skolen hjælp til at finde ud af, hvad skolen selv ønsker at arbejde videre med.

De fleste af aktiviteterne i arbejdet med Skolestyrken kan integreres i eksisterende møder, team-arbejde og undervisningssituationer.

Skolestyrken bygger på det ’fællesskabsorienterede mobbesyn’, hvor man forebygger og afhjælper mobning ved at kigge på gruppen af børn og kulturen både i klassen og på skolen. Frem for at udpege enkelte børn som mobbere eller mobbeofre arbejder man med alle børn og de uskrevne regler blandt elever, pædagoger, lærere, ledelse og forældre.

Metoder og værktøjer er forankret i den nyeste forskning og i erfaringer fra udlandet.

En foreløbig evaluering  blandt pilotskoler, der har afprøvet Skolestyrken, viser, at det er lykkedes at udvikle et sammenhængende program, der troværdigt og med høj faglighed styrker skolernes trivselsarbejde. Læs mere om evalueringen.

Læs og se mere på www.skolestyrken.dk

Fakta om mobning & skoletrivsel

Mobning

Defineres som systematiske, nedværdigende handlinger – fx latterliggørelse, vold, ubehagelige kommentarer og udelukkelse – der typisk opstår i fællesskaber, som mangler sammenhold eller har lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver udstødt fra fællesskabet. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Mobning, der foregår i de digitale medier, bunder i de samme mekanismer, som mobning i fx skolegården og foregår ofte mellem børn, der kender hinanden fra skolen. Digital mobning skal derfor forebygges og håndteres på samme måde som anden mobning – og altid ud fra en grundig undersøgelse af, hvad der er på spil i den konkrete situation.

Alliancen mod mobning har lavet en oversigt med eksempler på, hvordan mobning kan se ud. Det er ikke alle situationer, der nødvendigvis er mobning, men det er situationer, man skal være særlig opmærksom på, da de kan være en del af mobning.

Se oversigten over situationer, der kan være mobning i denne lille film (5 min.).

Skoletrivsel

Elevers trivsel afhænger af forhold både i og uden for skolen. Skolestyrken har fokus på trivsel i skolen og på at gøre en positiv forskel i forhold til alt det, der påvirker elevernes skoletrivsel.

For at opnå god skoletrivsel er det vigtigt, at eleverne oplever social anerkendelse og omsorg, at de er en aktiv del af fællesskabet i klassen og på skolen, at der et godt undervisningsmiljø, og at eleverne oplever at deltage i meningsfulde læringssituationer, der udvikler dem fagligt.

Fakta om skoletrivsel og mobning på danske skoler

Mange børn bliver stadig mobbet i skolen:

• Den seneste nationale trivselsmåling viser, at i der i 4.-9. klasse i gennemsnit sidder to-tre elever (9,5 %), der har oplevet mobning ’tit’, ’meget tit’ eller ’en gang i mellem’.  Det er en stigning ift. året før, hvor tallet lå på 8,5 %.
  Kilde: Den Nationale Trivselsmåling 2017/18 & 2018/19, uddannelsesstatistik.dk – grundskolen.
• Skolebørnsundersøgelsen, som foretages hvert fjerde år af Statens Institut for Folkesundhed/SDU viser, at 9 %. af de danske 11-15-årige skolebørn har været udsat for mobning på nettet.
  Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, SDU: Skolebørnsundersøgelsen 2018: Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13-og 15-årige skoleelever i Danmark.
• En undersøgelse udarbejdet af Epinion for rabøl research og Mary Fonden viser, at lærere og skolepædagoger stadig er usikre på, hvordan de skal agere over for mobning. 44 % angiver, at de mangler viden om forebyggelse, mens 32 % efterspørger viden om håndtering, hvis mobningen først er opstået.
  Kilde: Hansen, Helle Rabøl & Jens Christian Nielsen (2020): Forståelser af mobning og ensomhed i grundskolen - En undersøgelse i befolkningen og blandt lærere og skolepædagoger.
• Undersøgelsen viser samtidig, at kun 18 % – og det gælder også for de yngre lærere og skolepædagoger – har modtaget undervisning i mobning under deres uddannelse.
• En ny undersøgelse foretaget af Epinion for fra Undervisningsministeriet viser, at 30 % af folkeskolerne, 34 % af efterskolerne og 42% af de frie- og private grundskoler mangler viden om forebyggelse af mobning, og/eller hvordan de stopper mobningen.
  Kilde: Undervisningsministeriet (2020): Evaluering af antimobbebestemmelser og Den Nationale Klageinstans mod Mobning.

Mange børn trives ikke i skolen:

Skolebørnsundersøgelsen viser også, at

• hver syvende 11-årige har mavepine mindst én gang om ugen.
• mere end hver tredje 11-årige er ked af det mindst én gang om ugen.
• 4 % af de 11-årige føler sig ensomme ofte eller meget ofte.

En undersøgelse, Børns Vilkår har gennemført blandt 1.521 børn i 5. og 8 klasse (2019), viser, at:

• hvert tredje barn, som har oplevet mobning det seneste skoleår, har lav skoleglæde - dvs. de har ikke lyst til at gå i skole for tiden.
• lidt over halvdelen af de børn, der har været udsat for mobning, har mindst ét symptom på mistrivsel hver eneste dag, f.eks. ondt i maven, søvnbesvær eller tristhed.
• en ud af tre børn og unge (35 %) angiver, at de kun nogle gange eller slet ikke har lyst til at gå i skole. Af årsager nævner de bl.a. træthed, lange skoledage, kedsomhed, faglige udfordringer eller relationen til lærer eller andre elever.

Konsekvenser af mobning

• Mobning kan have alvorlige konsekvenser for den, som bliver mobbet: Ofre for mobning har forhøjet forekomst af smerter, psykiske symptomer, ensomhed og mistrivsel.
• Konsekvenserne begrænser sig ikke til skoletiden, men fortsætter ind i voksenlivet. Studier, som har fulgt mobbeofre i årtier, viser, at de har øget forekomst af psykiske problemer, ensomhed, overvægt, forhøjet niveau af inflammation i kroppen, selvskadende adfærd, selvmordstanker, svage sociale relationer, mindre uddannelse, øget risiko for arbejdsløshed, fyring og økonomiske problemer.
• Mobning har også negative konsekvenser for dem, der mobber.