6. oktober 2020

Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet bag ny, ambitiøs indsats mod mobning i skolen

For mange børn i Danmark bliver stadig mobbet og trives ikke med at gå i skole. Det problem skal en ny fælles og ambitiøs indsats komme til livs. Det nye initiativ hedder Skolestyrken og er lige nu i gang med at blive rullet ud på de danske skoler.
Mellemtrin interaktion - Skolestyrken

Alt for mange børn i Danmark må gå i skole med ondt i maven og angsten for at blive udstødt som følge af mobning og andre udfordringer i skolens fællesskaber. Ifølge den seneste nationale trivselsmåling har mindst to-tre elever i 4.-9. klasse oplevet mobning. Og andre undersøgelser peger samtidig på, at andre former for mistrivsel i skolen, fx lav skoleglæde og ensomhed, er meget udbredt.

Det er baggrunden for, at Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet har udviklet et skoletrivselsprogram – Skolestyrken – der som det første i Danmark tilbyder én samlet indsats for hele skolen til arbejdet med både at fremme skoletrivsel og forebygge og håndtere mobning fra 0. til 10. klasse.

Mobning og mistrivsel i skoletiden har uhyggeligt store konsekvenser og kan ende med at påvirke hele barndommen og trække spor langt ind i voksenlivet. Og det er ikke noget, de enkelte lærere eller klasseteams kan løse selv, selvom vi ved, de gerne vil og arbejder hårdt for det. Det, der er brug for, er en målrettet og vedvarende indsats, der involverer alle i og omkring skolen. Og det er netop det, Skolestyrken støtter skolerne i at udvikle,” siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen.

Lærere og pædagoger efterspørger hjælp

Og der er brug for hjælpen derude, hvor undersøgelser viser, at lærere og pædagoger efterspørger viden om mobning. Bl.a. viser en ny analyse, som Epinion har udarbejdet for Undervisningsministeriet, at 30 % af folkeskolerne mangler viden om, hvordan mobning forebygges eller stoppes, og at både skoler og forældre oplever store udfordringer med håndteringen, hvis mobning først er opstået.

Mobning er komplekst at håndtere, og desværre ender det ofte stadig med, at sorteper ender hos det enkelte barn, selvom de fleste godt ved, at mobning og mange andre mistrivsels-problematikker bunder i en uhensigtsmæssig kultur i klassen eller på skolen. Derfor er det et vigtigt omdrejningspunkt i Skolestyrken at styrke skolernes og medarbejderes blik for de sociale mekanismer og at hjælpe dem til at handle rigtigt og hurtigt, når de ser et barn i mistrivsel,” udtaler direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.

Stærkt samarbejde

Skolestyrken er resultatet af fire års samarbejde i Alliancen mod mobning, der blev etableret for netop at styrke trivsels-indsatsen i de danske skoler ved at samle de tre organisationers mangeårige erfaringer og viden om mobning og anden mistrivsel i skolen i ét samlet tilbud.

Programmer bygger på forskning og internationale erfaringer, der viser, at antimobbeindsatser, der involverer alle på og omkring skolen, og som arbejder på flere niveauer samtidig, er de mest succesfulde.

I Alliancen mod mobning tror vi på, at vi – i samarbejde med skolerne – har større chance for at bekæmpe mobning og skabe trivsel blandt børn på de danske skoler, hvis vi gør det sammen. Vi har brugt vores erfaringer og de kompetencer, vi hver især har, til at skabe nogle værktøjer, der er endnu bedre end dem, vi kunne have udviklet hver for sig,”

forklarer Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden

Programmet er aktuelt under udrulning på foreløbigt 16 skoler i bl.a. Tårnby, Sorø, Islev, Allerød og Sønderborg kommuner – og er allerede i brug på skoler i Københavnsområdet. Nye skoler og kommuner kan deltage fra skoleåret 2021/22.

Udviklingen af Skolestyrken er finansieret af bevillinger fra Ole Kirk’s Fond, TrygFonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal samt Mary Fonden.

Konsekvenser af mobning

    • Mobning kan have alvorlige konsekvenser for den, som bliver mobbet: Ofre for mobning har forhøjet forekomst af smerter, psykiske symptomer, ensomhed og mistrivsel
    • Konsekvenserne begrænser sig ikke til skoletiden, men fortsætter ind i voksenlivet. Studier, som har fulgt mobbeofre i årtier, viser, at de har øget forekomst af psykiske problemer, ensomhed, overvægt, forhøjet niveau af inflammation i kroppen, selvskadende adfærd, selvmordstanker, svage sociale relationer, mindre uddannelse, øget risiko for arbejdsløshed, fyring og økonomiske problemer
    • Mobning har også negative konsekvenser for dem, der mobber

Skoletrivsel og mobning på danske skoler

Mange børn bliver stadig mobbet i skolen:

  • Den seneste nationale trivselsmåling viser, at i der i 4.-9. klasse i gennemsnit sidder to-tre elever (9,5 %), der har oplevet mobning ’tit’, ’meget tit’ eller ’en gang i mellem’.  Det er en stigning ift. året før, hvor tallet lå på 8,5 %
    Kilde: Den Nationale Trivselsmåling 2017/18 & 2018/19, uddannelsesstatistik.dk – grundskolen
  • Skolebørnsundersøgelsen, som foretages hvert fjerde år af Statens Institut for Folkesundhed/SDU viser, at 9 %. af de danske 11-15-årige skolebørn har været udsat for mobning på nettet
    Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, SDU: Skolebørnsundersøgelsen 2018: Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13-og 15-årige skoleelever i Danmark
  • En undersøgelse udarbejdet af Epinion for rabøl research og Mary Fonden viser, at lærere og skolepædagoger stadig er usikre på, hvordan de skal agere over for mobning. 44 % angiver, at de mangler viden om forebyggelse, mens 32 % efterspørger viden om håndtering, hvis mobningen først er opstået
    Kilde: Hansen, Helle Rabøl & Jens Christian Nielsen (2020): Forståelser af mobning og ensomhed i grundskolen – En undersøgelse i befolkningen og blandt lærere og skolepædagoger
  • Undersøgelsen viser samtidig, at kun 18 % – og det gælder også for de yngre lærere og skolepædagoger – har modtaget undervisning i mobning under deres uddannelse
  • En ny undersøgelse foretaget af Epinion for fra Undervisningsministeriet viser, at 30 % af folkeskolerne, 34 % af efterskolerne og 42% af de frie- og private grundskoler mangler viden om forebyggelse af mobning, og/eller hvordan de stopper mobningen.
    Kilde: Undervisningsministeriet (2020): Evaluering af antimobbebestemmelser og Den Nationale Klageinstans mod Mobning

Skolebørnsundersøgelsen viser også, at

  • Hver syvende 11-årige har mavepine mindst én gang om ugen
  • Mere end hver tredje 11-årige er ked af det mindst én gang om ugen
  • 4 % af de 11-årige føler sig ensomme ofte eller meget ofte

En undersøgelse, Børns Vilkår har gennemført blandt 1.521 børn i 5. og 8. klasse (2019), viser, at:

  • Hvert tredje barn, som har oplevet mobning det seneste skoleår, har lav skoleglæde – dvs. de har ikke lyst til at gå i skole for tiden
  • Lidt over halvdelen af de børn, der har været udsat for mobning, har mindst ét symptom på mistrivsel hver eneste dag, f.eks. ondt i maven, søvnbesvær eller tristhed
  • En ud af tre børn og unge (35 %) angiver, at de kun nogle gange eller slet ikke har lyst til at gå i skole. Af årsager nævner de bl.a. træthed, lange skoledage, kedsomhed, faglige udfordringer eller relationen til lærer eller andre elever

Af:

Bodil Liv Holm

Relaterede nyheder

Sammen uden vold - Gravide

Screening for partnervold blandt gravide virker

Ved at screene systematisk for partnervold i jordemoderkonsultationer finder Amager og Hvidovre Hospital 1-2 par om ugen med voldsproblematikker. Før fandt de omkring 6 om …