> English

Seneste nyt


01.10.2019

Det betaler sig at gøre en indsats

Nye tal viser, at markant færre danske børn oplever mobning. I 1998 oplevede hvert fjerde 11-15-årige skolebørn at blive mobbet to-tre gange om måneden. I dag – 30 år senere – er tallet faldet til fem procent. Men hvad gemmer der sig bag den positive udvikling, og hvad er vigtigt i indsatsen mod mobning fremover? Vi spurgte mobbeforsker Helle Rabøl Hansen.

Hvad er forklaringen på den store positive udvikling?
Ja, udviklingen går den rigtige vej, også selvom de undersøgelser, mobbeforskere gennemfører, ofte giver lidt højere tal for mobning end de sundhedsfaglige undersøgelser. Men fælles for tendensen er nedadgående mobbetal.

Jeg mener, det skyldes et kryds af flere forhold: For det første betaler det sig med en indsats. Det er tydeligt, at skoler med en vedvarende og flersidet indsats for gode klassemiljøer får lavere mobbetal. For det andet er flere og flere skoler begyndt at tage antimobbe-arbejdet alvorligt. 

Dertil kommer, at indsatserne oftere end tidligere bygger på en forståelse af mobning som et gruppefænomen og ikke kun som individfænomen. Det betyder formentligt også noget, at dagens børne- og ungegeneration generelt er ret lovlydige. Ungdomskriminaliteten har aldrig været så lav, og det kan betyde, at peer-kulturen ganske enkelt er blevet mere ordentlig og anstændig.

Betyder det, at vi er nået i mål med indsatsen?
Nej. Der er stadig en gruppe der mobbes gennem længere tid og får forringet deres børneliv væsentligt. Vi ser også, at enhver overgangsperiode for en klasse fortsat er en risikotid for udvikling  af mobning, så vi må ikke stå stille, men fortsætte. At komme mobning helt til livs – også for også de hårdest ramte – kræver en lang, sej og vedvarende indsats. Gerne med mere direkte elevinddragelse i arbejdet.

Hvilke veje skal vi tage fremadrettet tage i arbejdet med at reducere mobning?
Det næste afgørende skridt i arbejdet, som jeg vurderer det, er i højere grad at knytte antimobbe-arbejdet tættere på skolens kerneopgave, nemlig undervisningen. Altså på den vis, at man i det didaktiske [den måde, man underviser på, red.] arbejde forsøger at gøre undervisningen til et tolerant, kærligt og demokratisk mødested, så eleverne ikke behøver at mobbe for at skabe spænding og mening i fællesskabet.

Hvad ser du som den største udfordring?
Der er fortsat en vis tendens til at give enkeltelever skylden for, hvor klassekulturen har bevæget sig hen. Vi skal træne blikket i at få øje på sociale mekanismer og ikke belaste, bebrejde og behandle individer, men styrke individernes socialfaglige trivsel.

Mere om Helle Rabøl Hansen
Uddannet jurist og ph.d. i pædagogisk psykologi og har i over 20 år forsket i mobning, marginalisering, magt og miljø i skolen og i ungdomsuddannelserne. Har bl.a. udviklet ’Parentesmetoden’ til lærere, der gerne vil udfordre mobning uden at individualisere og har i en antologi til pædagoguddannelsen senest præsenteret en ny definition på begrebet skoletrivsel.

Helle Rabøl Hansen har også skrevet en lange række fagbøger om mobning og været med til at stifte NO!SE , et netværk af uafhængige forskere inden for pædagogisk forskning. Hun sidder i Mary Fondens ekspertpanel.

Mere af Helle Rabøl Hansen

Helle Rabøl Hansen har bl.a. skrevet/bidraget til:

  • Pædagogik mellem fritid og skole, Dafolo, 2019
  • Mobning, Aarhus Universitetsforlag, 2018
  • Mobning – viden og værktøjer til fagfolk, Akademisk Forlag, 2017
  • Parentesmetoden – tænkestrategier mod mobning, Dafolo, 2015
  • Mobning gentænkt, Hans Reitzels Forlag, 2013
  • Mobning - sociale processer på afveje, Hans Reitzels Forlag, 2009

Mobning og Trivsel

Mobning og mistrivsel hænger sammen. Når et barn bliver mobbet, mistrives det. Og når en børnegruppe ikke trives, er der stor risiko for, at der opstår mobning og social isolation. Trivsel i børnegruppen handler om at give alle børn de rette redskaber og værdier, så tolerance og fællesskab er i fokus. Derfor hænger arbejdet med at forebygge mobning uløseligt sammen med at fremme trivsel og inklusion.

Se mere om Mary Fondens indsatsområde Mobning og Trivsel
Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden Vi har diskuteret det meget. Hvad definerer psykisk vold? Hvor går grænserne? Må man systematisk kritisere sin partners job, spisevaner, tøjstil, familie? Må man kontrollere, hvem partneren ses med? #voldihjemmet #sigdettilnogen #psykiskvold #alleharrettiletlivudenvold
mary_fonden I dag husker vi i særlig grad på, at vi ikke er i mål, og at kampen for ligestilling og piger og kvinders rettigheder stadig er højaktuel. • repost @detdanskekongehus I dag er det en helt særlig dag. For over hele verden retter vi opmærksomheden mod pigers rettigheder, fordi det er FN’s Internationale Pigedag. Derfor vil jeg gerne præsentere Dem for 14-årige Farzana. Hun har netop besøgt mig hjemme på Amalienborg, hvor vi fik en god snak om, hvordan det er at være Farzana og vokse op i Dhaka. Siden hun var 11 år, har hun været aktiv i frivilligt arbejde for bekæmpelse af børneægteskaber og pigers ret til at gå i skole i slumområdet i Citi Polli. Hendes engagement skal anerkendes, og jeg har den dybeste respekt for hendes viljestyrke og overskud i en virkelighed, der både kan være barsk og uretfærdig. Farzana giver håb til mange. 📸 Kongehuset ©️
mary_fonden ”Det gør mig glad – når du glad”, skriver 'S' på et af de mange postkort, vi hvert år modtager fra børn, der bor på krisecenter. I 2018 boede 1.915 børn med deres mor på et af de 50 danske krisecentre. Det viser den seneste årsstatistik over kvinder og børn på krisecentre. Langt de fleste af børnene er mellem 0 og 6 år, når de flytter ind på krisecenteret. Og de har mange voldsomme oplevelser med i bagagen. 85 % har overværet eller overhørt deres mor blive udsat for psykisk vold. 56 % har set eller hørt deres mor blive udsat for fysisk og/eller seksuel vold. De børn har brug for at blive set, hørt og få vide, at volden aldrig er deres skyld. Og så har de brug for også bare at være børn. Sammen med LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre​ og Ole Kirk's Fond giver vi en rygsæk med bl.a. praktiske ting og legetøj til alle børn, der flytter på krisecenter med deres mor i Danmark, Grønland og på Færøerne. #voldmodbørn #voldihjemmet #sigdettilnogen #allebørnharrettilenbarndomudenvold
mary_fonden I dag besøgte Kronprinsessen 7.a på Frydenhøjskolen i Hvidovre, for at snakke om temaet 'Døden er da noget, vi taler om'. Død, sorg og alvorlig sygdom kan være svært at tale om for de fleste af os. Men tab og sorg er en del af livet, og begge dele bæres lettere, hvis vi har nogen at dele det med. Derfor skal vi bryde dødens tabu. Sammen med @politiken, @jyllandsposten og @bornungesorg står vi bag årets Mediekonkurrence, der skal give unge i 6-9. klasse et rygstød til at kunne håndtere og tale om de svære følelser. 7.a. er en af de knap 300 skoleklasser, der lige nu er i gang med at producere aviser og nyhedssites. Og der var fuld gang i produktionen af en avis, da Kronprinsessen besøgte klassen i dag. Klassen skrev artikler om alt fra, hvorfor mænd dør tidligere end kvinder til uhelbredelig kræft. Mange tak til 7.a. for at gå modigt til værks og arbejde med et svært tema og tak til Frydenhøjskolen for at tage imod os.
mary_fonden Vi er meget stolte, taknemmelige og beærede. I går modtog Mary Fonden Folkesundhedsprisen 2019 for vores arbejde med at bekæmpe ensomhed. ”Mary Fonden gør en stor indsats både omkring ensomhed og andre indsatsområder, som har betydning for den mentale sundhed. Vi har især hæftet os ved, at Mary Fonden er en drivkraft i aftabuisering, og at Mary Fonden bygger sit arbejde på forskning” sagde formand i Dansk Selskab for Folkesundhed Ulla Tofte i sin begrundelse, da prisen blev overrakt til direktør i Mary Fonden Helle Østergaard i går aftes. Helle Østergaard kvitterede med et stort tak og en opfordring til, at vi alle gør, hvad vi kan for at bekæmpe ensomheden: ”Der er ensomme i alle aldre, og der bliver flere og flere. Ensomhed kan have store konsekvenser for det enkelte menneske – både psykisk og fysisk. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at hjælpe flere mennesker ud af ensomheden”.