> English

Seneste nyt


23.04.2019

Hvad kan få danskerne til at spise sammen?

30 % af danskerne har deltaget i en fællesspisning det seneste år, og hele 78 % mener, at det kan hjælpe på ensomhed at have nogen at spise sammen med. Men størstedelen af danskerne mener samtidig, at vi er dårlige til at invitere hinanden hjem, og det at spise med mennesker, man ikke kender, kan være en barriere. Det fremgår af en ny analyse, som Epinion har udarbejdet for Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed i anledning af Danmark Spiser Sammen, som kulminerer i uge 17.

Hundredvis af fællesspisninger bliver i disse dage afholdt over alt i landet – både organisationer, arbejdspladser og private hjem lægger rammer til møder mellem mennesker over et måltid mad. Intentionen er at italesætte den stigende ensomhed i befolkningen og samtidig starte en bølge af store og små fællesspisninger, hvor danskere kan møde hinanden på kryds og tværs og ikke mindst på trods af ensomhed.

Analysen viser, at 30 % af danskerne har deltaget til fællesspisninger i det forgangne år. De hyppigst nævnte årsager til at dukke op er at tale med mennesker, de allerede kender (50 %) samt at møde mennesker, de ikke kender (27 %). 21 % angiver, at det ikke selv at skulle lave mad, er en motiverende faktor, og 14 % kommer for at træne deres sociale evner. Blandt flertallet på 68 %, der ikke har deltaget i en fællesspisning det forgangne år, angiver 40 %, at årsagen er, at de helst vil spise hjemme, 22 % vil helst ikke spise med nye mennesker, og 7 % angiver, at de ikke har nogen at følges med.

”Ensomhed forsvinder ikke over en middag, men intentionen med Danmark Spiser Sammen er, at vi kan få et voksende udsnit af danskerne til at investere tid i at møde mennesker, de ikke kender i forvejen. Analysen bekræfter, at mange danskere vurderer, at det giver mening at samles om maden, uanset om man er der for at møde nye mennesker eller for at træne sine sociale evner,” udtaler Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden, der er medlem af Folkebevægelsen mod Ensomhed.

60 % af danskerne mener, at måltidet er en god anledning til at møde nye mennesker, og 67 % siger nej til, at det er grænseoverskridende at spise med nogen, de ikke kender. Det kniber lidt mere med villigheden til at invitere mennesker, man kun kender perifært, hjem til mad, her svarer 32 % ja, mens 37 svarer nej. Og danskerne foretrækker da også at spise med fremmede uden for deres eget hjem. 47 % svarer, at de ville have mest lyst til at spise ude med folk, de kun kender perifært, mens 14 % svarer, at de ville foretrække at spise privat. For 21 % gør det ingen forskel, om det er ude eller hjemme.

”De to faktorer, der har størst betydning, når vi spørger danskerne om, hvad der kan få dem til at deltage i en fællesspisning, er, at det er tæt på, hvor de bor, og at de andre gæster er imødekommende. Med den store og positive opbakning, vi oplever til Danmark Spiser Sammen, så tror jeg faktisk, at vi kan tjekke begge faktorer af. Så vores håb og ambition er, at nogle af dem, der måske er lidt skeptiske, dukker op og får sig en rigtig god oplevelse,” siger Majken Lundberg, koordinator i Folkebevægelsen mod Ensomhed.

Danmark Spiser Sammen kører på fjerde år og er initieret af Folkebevægelsen mod Ensomhed. Folkebevægelsen består af godt 80 organisationer, kommuner, virksomheder og fonde, der både beskæftiger sig med ensomhed og tilbyder fællesskaber og aktiviteter. Det er således ambitionen ikke bare at få hele Danmark til at spise sammen, men også at få deltagerne til at komme igen og mødes i mere varige aktiviteter og tilbud og derigennem bekæmpe ensomhed.

Læs hele undersøgelsen.

Undersøgelsen er udarbejdet af Epinion for Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed. Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. I alt er der gennemført 1012 interviews med danskere i alderen 18-90 år.
Resultaterne baserer sig på en vægtet, repræsentativ fordeling af respondenter ud fra køn, alder og region.
Dataindsamlingen er foretaget som en panelundersøgelse i perioden fra den 29. marts til 8. april 2019.

 

Ensomhed

Vi føler os alle ensomme en gang imellem – det er en naturlig del af livet. Men når ensomheden går fra at være kortvarig og situationsbestemt til at være vedvarende, så bliver ensomheden skadelig for vores helbred og for vores sociale liv. Langvarig ensomhed er skadelig for vores krop og kan helt ødelægge vores sociale kompetencer. Trods de store menneskelige omkostninger er ensomhed stadig et overset problem.

Se mere om Mary Fondens indsatsområde Ensomhed
Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden Vold skal opdages, før den kan stoppes. Irene Rude Giversen er jordemoder på Hvidovre Hospital. I coronatiden må hun tage første konsultation med gravide over telefonen. Hun er del af vores projekt ‘Sammen uden vold’, hvor vi bl.a. har uddannet alle jordemødre på Amager og Hvidovre Hospital til at opspore vold mellem par, der venter barn. “Det betyder, at vi finder nogle, der ellers var gledet under radaren, og vi kan give dem en bedre behandling, end vi ellers vi kunne have gjort,” siger Irene Rude Giversen. Projektet er et samarbejde med Dialog mod Vold, Amager og Hvidovre Hospital og Østifterne.
mary_fonden Mobning findes på alle skoler. Men langt fra alle lærere føler sig rustede til at håndtere eller forebygge mobning. Det er afgørende, at alle på skolen har en opdateret viden om, hvad mobning er, og at alle ved, hvad deres rolle og ansvar som voksne er. Det har nemlig stor betydning for både forebyggelse af mobning og håndtering, at de voksne på skolen har en ensrettet tilgang til arbejdet med elevernes fællesskaber. Netop det er Skolestyrken sat i verden for. Skolestyrken er Mary Fonden, @bornsvilkar og @redbarnetdks nye skoletrivselsprogram, som støtter skoler i at opbygge et beredskab, så alle er forberedt, og alle trækker i samme retning. Du kan læse mere om det på skolestyrken.dk #alleharrettilathøretil
mary_fonden I 2019 var der 6867 anmeldelser om fysisk vold mod børn ifølge @bornsvilkars nye rapport om svigt af børn i Danmark. Det tal er steget hvert år siden 2014. Rapporten viser desuden, at kun 50 procent af de adspurgte voksne ville underrette om vold mod et barn. I Mary Fonden arbejder vi for at bekæmpe vold i familier, fordi ingen børn skal vokse op i hjem, hvor de udsættes for vold eller overværer vold. Det gør vi bl.a. med vores projekt 'Sammen uden vold', hvor vi sammen med Dialog mod Vold, Østifterne og Amager og Hvidovre Hospital opkvalificerer social- og sundhedspersonale omkring de gravide på hospitalet, så de er rustet til at opspore vold og tilbyde hjælp til familierne allerede under graviditeten.
mary_fonden Stærke børnefællesskaber uden mobning er grundlæggende for børns trivsel og udvikling. Men hvad skal lærere og pædagoger være opmærksomme på i arbejdet med forebyggelse og håndtering af mobning? Det er fokus i vores fagbog om mobning. Bogen er udgivet i samarbejde med @redbarnetdk og @akademisk_forlag, og kan hentes gratis på friformobberi.dk #friformobberi
mary_fonden Trivsel i skolen er ikke kun bundet til det klasseværelse, eleverne sidder i, men til hele deres hverdag på skolen. Det er udgangspunktet for Skolestyrken, som er Mary Fonden, @bornsvilkar og @redbarnetdk nye skoletrivselsprogram. Programmet er et såkaldt helskoleprogram – det betyder, at vi arbejder med trivselsfremme, forebyggelse og håndtering af mobning på HELE skolen frem for kun med enkelte elever eller enkelte klasser. Internationale studier peger nemlig på, at de mest effektive antimobbeprogrammer søger at ændre kulturen på skolen ved at arbejde på flere niveauer og sætte ind flere steder på én gang og ved at involvere alle voksne og børn på skolen. Læs mere i link i bio 👆🏼#skolestyrken #alleharettilathøretil #trivsel #mobning #skole