> English

Nordiske Kvinder mod Vold

I dag er det 21. gang, at nordiske kvinder mod vold samles for i fællesskab at styrke kampen mod vold på tværs af de nordiske grænser. Alle jer, der sidder her i dag – uanset om I er frivilligt eller professionelt engageret – gør en uvurderlig indsats ved at støtte de mange kvinder, der skal finde vej fra et liv med vold til et liv uden. Så velkommen til jer alle sammen.

Jeg er glad for, at jeg som protektor for LOKK får mulighed for at åbne denne vigtige konference faktisk for anden gang.

Alt for mange kvinder er udsat for vold fra deres partner. Og alt for mange børn vokser op i et hjem med vold – her i Danmark, i Norden og på verdensplan. Vold mod kvinder er i dag en af de største forbrydelser mod menneskerettighederne, og WHO vurderer, at hver 3. kvinde er udsat for fysisk eller seksuel vold fra deres partner. Det er et overvældende og nedslående tal. Men det er samtidig et tal, der vidner om vigtigheden af, at vi står sammen om at synliggøre og bekæmpe volden. 

Jeg har efterhånden mødt mange kvinder, der har levet med en voldelig partner, og hver gang bliver jeg bekræftet i voldens kompleksitet. Voldens mekanismer er de samme, men dens ofre har alle deres personlige historie. Derfor giver det også rigtig god mening at samle de mange forskellige erfaringer og kompetencer, så vi kan dele dem og sammen blive klogere.

Årets tema er ”Vold mod kvinder i et livsperspektiv”. Med det tema understreger I, at vold ikke
har nogen alder. Vold kan opstå allerede i ungdommen, for nogle i deres allerførste kæresteforhold. Vold kan eskalere, når en kvinde bliver gravid. Og vold kan foregå i årevis og mærke en families liv. Volden diskriminerer ikke – hverken på alder, samfundslag eller nationalitet. 

For et par uger siden var jeg på et officielt besøg i Canada, hvor debatten om en NFL-stjerne kørte på sit højeste. Debatten er sat i gang af en offentliggjort overvågningsvideo, hvor man ser NFL-stjernen slå sin kæreste bevidstløs i en elevator for derefter at slæbe hende efter sig ud af elevatoren.

Optagelserne er en insisterende påmindelse om, at volden er derude. Vi er bare ikke vant til at se den. Den findes i det skjulte. Og selv om billederne er både brutale og forfærdende, så har de også været til nytte, fordi de har sat debatten i gang og tvunget politikere, sportsfolk og borgere til at se volden i øjnene og forholde sig til den.

Og et af de spørgsmål, som er blevet stillet mange gange i debatten – og som vi også møder i vores arbejde i Mary Fonden igen og igen, er: ”hvorfor blev hun?”. Det spørgsmål satte en Twitter-tråd i gang, hvor mere end 100.000 kvinder tog til genmæle og under hashtagget ”Why I Stayed” satte ord på, hvorfor de var blevet sammen med en voldelig mand.

Jeg vil gerne dele en håndfuld af de mange tusinde tweets med jer:

  • He isolated me from friends and family and I had no one to turn to when the abuse started.
  • I thought if I loved him enough he would stop being abusive.
  • Though I was the sole wage-earner most of my marriage, everything was in his name. I had no credit rating. Nobody would rent to me.
  • Like husband like father. Like mother like daughter. I thought it was meant that way.
  • He taught me that I was worthless, that I couldn’t do any better. It’s taken me 25 years to unlearn that.
  • I no longer knew who I was.

Kvindernes stemme sætter ord på voldens kompleksitet. Kvindernes stemme minder andre voldsudsatte kvinder om, at de ikke er alene. Og kvindernes stemme bryder tabuet om volden ved overhovedet at give sig til kende.

Det kræver en enorm styrke at vende volden ryggen, fordi vold i hjemmet handler om så meget andet end vold. Kvinder, der lever med en voldelig partner, drømmer også om et godt familieliv og håber, at også denne gang var sidste gang. Voldsudsatte kvinder mister langsomt troen på eget værd og på, at de kan klare sig selv. Vold handler ikke bare om vold, derfor skal vi også blive ved med at blive klogere på voldens baggrund, udtryk og hvordan vi forebygger og afhjælper den.

For en måneds tid siden mødte jeg en ung dansk kvinde, der havde levet sin ungdom sammen med en voldelig mand. I Mødrehjælpen havde hun mødt projekt Råd til Livet – som en del af jer kender – og ved hjælp af økonomisk, juridisk og social rådgivning havde hun fundet kræfterne og selvtilliden til at stå på egne ben.

Hun beskrev, hvordan volden var tydelig, når hun så tilbage, men at hun undervejs havde bortforklaret den for sig selv. Hun tænkte, at hvis bare hun ændrede sig, så kunne hun få det til at fungere. Hun isolerede sig mere og mere fra familie og venner, og da hun endelig rakte hånden ud og fik at vide, at hun da bare skulle gå, så føltes det som et fængsel mere end en hjælp. For hun kunne ikke bare gå.

Hver gang jeg møder voldsramte kvinder, bliver jeg imponeret over deres mod. Ofte står de helt alene og kender kun det, de forlader – ikke det, de står over for at skulle skabe. De er i dyb krise og har et akut behov for sikkerhed, støtte og omsorg. 

Det finder de hos jer. Ved at træde ind på et krisecenter har kvinderne allerede taget et stort skridt på vejen mod et liv uden vold. I kender voldens mekanismer, og I har erfaringen og ekspertisen til at hjælpe kvinderne videre. I de trygge rammer heles kvinderne lige så langsomt.

Jeg har besøgt krisecentre herhjemme og i udlandet, og en fællesnævner for de mennesker, som er tilknyttet, er omsorgen, dedikationen og professionalismen. Jeg har derfor også den største respekt for det store arbejde, der udføres af både ansatte og frivillige. I viser kvinderne, at der er en vej ud af volden.   

Og vi er langt fremme i Norden, når det kommer til at støtte voldsudsatte kvinder og deres børn. Vi har en lang tradition i forhold til det at drive krisecentre og have fokus på både mor og barn som ofre for volden. Og jeres erfaringer og metoder på krisecentrene hjælper ikke bare Nordens kvinder, men inspirerer også andre steder i verden.

Sidste år oplevede vi i Mary Fonden; KVINFO, LOKK og Danners samarbejde med marokkanske kvinderettighedsorganisationer. Under vores besøg i Marokko blev det tydeligt, hvordan de årelange danske erfaringer også kunne hjælpe voldsudsatte marokkanske kvinder. Medarbejdere på krisecentre og i domstole blev uddannet i, hvordan de bedst kunne støtte kvinderne og deres børn. Omvendt fik de danske aktører indsigt i den nordafrikanske familiestruktur og kultur, hvilket styrker indsatsen herhjemme, når kvinder fra MENA-regionen ankommer på danske krisecentre.

Besøget i Marokko affødte efterfølgende projektet ”Kattunneq – Grønlands Krisecentre”, der skal styrke indsatsen mod partnervold i Grønland ved at styrke krisecentrene og deres personale. Projektet er et bredt dansk-grønlandsk samarbejde mellem os i Mary Fonden, Danner, de grønlandske krisecentre, Mælkebøttecenteret, Grønlands Departement for Familie og Justitsvæsen samt Oak Foundation Denmark. Det lyder måske af mange, men vi har hver især en rolle at spille.

I Mary Fonden er samtlige af vores projekter forankret i partnerskaber, fordi vi tror på, at vi kan gøre mere sammen. Under indsatsområdet Vold i Hjemmet tilbyder vi i det tidligere nævnte projekt Råd til Livet voldsudsatte kvinder økonomisk, juridisk og social rådgivning sammen med LOKK, Mødrehjælpen, Nykredit og frivillige advokater.

Sammen med Ole Kirks Fond og LOKK uddeler vi i et andet projekt rygsække til børn på krisecentre. Rygsækkene indeholder bl.a. helt basale ting som en tandbørste og et håndklæde, fordi børnene ofte ankommer uden noget. Rygsækkene er en lille glæde i en barsk tid, og vi ved fra jer ude på krisecentrene, at bamsen eller dagbogen eller bare det at blive set kan bruges til at få børnene til at lukke op og fortælle om deres oplevelser med volden.

Og i et helt nyt projekt, der har til formål at forebygge vold, inden den opstår, samarbejder vi med Center for Familieudvikling og Ole Kirks Fond om at styrke 8.-klasseelevers evne til at håndtere afmagt.

Ved at dele det, vi ved, bliver vi alle klogere. Ved at kombinere vores forskellige kompetencer, står vi alle stærkere. Og ved at stå sammen og sige nej til vold, når vi længere ud med budskabet.

Det er det, I gør her i dag.

Jeg ønsker jer en inspirerende og udbytterig konference og håber, at I går herfra med ny viden, nye forbindelser og nye ideer. Sammen kan vi gøre mere for at støtte kvinder og børn i Norden til et liv uden vold.

Tak.

Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden Ensomhed er et stigende problem blandt unge. Det vigtigste, vi kan gøre, er at tale om det, række ud og bryde tabuet. Vi skal forstå ensomhed for at kunne bekæmpe den. Mary Fondens vision er, at alle mennesker skal have adgang til nære og respektfulde relationer, hvor andre er noget for dem, og hvor de kan være noget for andre. #alleharrettilathøretil
mary_fonden Hvordan styrker vi unges sociale trivsel? Vores projekt Me&We handler om at styrke efterskoleelevers sociale kompetencer og relationer. I dag lander dette materialekatalog sammen med vandflasker og kopper på de 31 efterskoler, der er del af næste fase af projektet i det kommende skoleår. Kataloget består af viden og aktiviteter, der skal støtte elevernes forståelse af sig selv og hinanden. Læs mere via link i bio. Me&We er er samarbejde mellem Mary Fonden, @justhuman.dk, @efterskolerne og @tuborgfondet.
mary_fonden Er mobning blevet til isolering af nogle børn? Det spørgsmål stiller mobbeforsker Helle Rabøl Hansen i fagbladet Folkeskolen på baggrund af stigende ensomhed blandt børn og unge. "Nogle børn og unge oplever at være luft for de andre. Derfor vælger de at være tavse i løbet af skoledagen, for det er da bedre end aktivt at blive chikaneret af de andre i klassen. Så kommer lærerne og siger: 'Du byder ikke nok ind i undervisningen' eller 'Du skal ikke være så tilbageholdende'. Men Eva på 13 år har ikke lyst til at byde ind og dermed gøre opmærksom på sig selv. Så er det bedre slet ikke at blive set." Hun opfordrer skolerne til at tænke trivsel og deres indsats mod mobning bredere - og fx medtænke ensomhed i indsatsen. Læs mere i artiklen fra fagbladet Folkeskolen. Link i bio 👆🏼 #alleharrettilathøretil #ensomhed #mobning
mary_fonden Nu begynder forskellige sports og fritidsaktiviteter for børn så småt at starte op igen. Når aktiviteterne begynder igen, er det vigtigt at huske at arbejde for den gode klubkultur. Mary Fondens projekt Antibulli er et antimobberedskab til børnehåndboldtrænere. Det består af konkrete råd og øvelser til træningen af 6-12-årige. Målet er at skabe en hold- og klubkultur med høj tolerance, hvor alle respekterer hinanden, taler ordentligt og hjælper hinanden, så klubben er et rart sted at være, uanset hvor god man er til håndbold. Grundtanken er, at et stærkt sammenhold og gode børnefællesskaber forebygger eksklusion og mobning. Link til Antibulli.dk i bio.
mary_fonden I dag optager vi til en film om noget, der rammer ned i kernen af vores arbejde. At alle har ret til at høre til og føle sig som en del af noget større end sig selv. Det budskab og det arbejde er kun blevet endnu mere aktuelt under Corona-krisen. Stay tuned, når vi offentliggør filmen om nogle uger.