> English

Seneste nyt


28.08.2012

LæseLeg til alle

Mary Fondens nye projekt LæseLeg giver børnehavebørn flere ord og mod til at bruge dem. Børnene får selvtillid og bliver bedre til at fastholde og indgå nye relationer til andre børn. Det viser forskningsresultater, der ledsager udrulningen af projektet til de danske børnehaver.
 

H.K.H. Kronprinsesse Mary var i børnehuset Svanen i Brøndby den 28. august 2012 med bl.a. børne- og undervisningsminister Christine Antorini og borgmester i Brøndby Ib Terp for at markere, at Mary Fondens nye projekt LæseLeg nu tilbydes til alle landets børnehaver. Samtidig gav børn og pædagoger en smagsprøve på, hvordan de arbejder med LæseLeg, og Hr. Skæg optrådte for børnene.
LæseLeg er et pædagogisk redskab, som Mary Fonden – i samarbejde med eksperter på feltet – har udviklet til brug i danske børnehaver. LæseLeg baserer sig på metoden dialogisk læsning, der i international forskning har vist sig at have en veldokumenteret effekt i forhold til at øge børns ordforråd og styrke deres kommunikative kompetencer og dermed vejen ind i fællesskabet.
Ved dagens arrangement blev følgeforskningen fra pilotfasen i LæseLeg offentliggjort og præsenteret af Mary Fondens direktør Helle Østergaard.
”Forskningen viser, at LæseLeg virker. De børn, der har deltaget i LæseLeg-programmet, har udviklet signifikant bedre kommunikative færdigheder end børnene i kontrolgruppen, der har fået læst bøgerne op på vanlig vis. Derudover er pædagogernes tilbagemeldinger overvældende positive – de oplever LæseLeg som et inspirerende og letanvendeligt redskab, der støtter sprogudviklingen og inklusionen af børnene. Børnene får nye ord, mod til at bruge dem og bliver bedre til at indgå og fastholde relationer. Og det er det, LæseLeg er sat i verden for – at give alle børn adgang til fællesskabet,” fortæller Helle Østergaard, Mary Fondens direktør.
Maiken Bækgaard, pædagog i børnehuset Svanen i Brøndby, har brugt LæseLeg i pilotfasen og glæder sig til at fortsætte den pædagogiske aktivitet, som også børnene i høj grad har taget til sig. ”LæseLeg har været en rigtig god udfordring for mig som fagperson i forhold til det pædagogiske arbejde omkring sprog og højtlæsning. Det har været fantastisk at have et pædagogisk redskab mellem hænderne, som ikke bare styrker inklusionen, fordi der opstår nye relationer i læsegrupperne, men som også udvikler børnenes sprog. Vi har nu fået børn, der smager på ordene, og som har fået mere selvtillid – bl.a. til at byde ind, når vi taler om ord og begreber,” fortæller Maiken Bækgaard.
LæseLeg kan fra dags dato bestilles af børnehaver på www.læseleg.dk. LæseLeg-pakken består bl.a. af fire udvalgte børnebøger, faghæfte, instruktions-dvd og boghæfter og koster 850 kroner.

Mobning og Trivsel

Mobning og mistrivsel hænger sammen. Når et barn bliver mobbet, mistrives det. Og når en børnegruppe ikke trives, er der stor risiko for, at der opstår mobning og social isolation. Trivsel i børnegruppen handler om at give alle børn de rette redskaber og værdier, så tolerance og fællesskab er i fokus. Derfor hænger arbejdet med at forebygge mobning uløseligt sammen med at fremme trivsel og inklusion.

Se mere om Mary Fondens indsatsområde Mobning og Trivsel
Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden I efteråret besøgte Kronprinsessen en af de klasser, der har deltaget i årets Mediekonkurrence for skoler. Det blev til gode samtaler om årets tema 'Døden er da noget, vi taler om'. På onsdag fejrer vi vinderne af årets Mediekonkurrence til festligt arrangement i JP/Politikens Hus. Stort tak til alle klasser, der har deltaget i årets konkurrence. I har skrevet rørende og inspirerende historier og har bidraget til at bryde tabuer om død, sorg og sygdom.
mary_fonden I dag åbner tilmelding til #børnestafetten2020 i Aarhus og København. Vi løber igen i år mod mobning og for gode børnefællesskaber. Skal dit barn med? Fri for Mobberi Børnestafetten er Mary Fonden og @redbarnetdks årlige børneløb støttet af Ole Kirks Fonden. Læs mere og tilmeld dig her: https://www.friformobberi.dk/article/dig-og-dit-barn/content/fri-mobberi-boernestafetten
mary_fonden I dag har vi fået en fin lille hilsen fra et barn, der har fået en af de rygsække, vi uddeler til børn, der er på krisecenter med deres mor. ❤️ Hver uge lander postkort fra børn på krisecentre i vores postkasse. Postkortene ligger i de rygsække, som vi giver til alle børn, der må flytte på krisecenter med deres mor. På postkortet er der plads til at tegne og skrive og gøre følgende sætning færdig: "Det gør mig glad, når..." Rygsække til børn på krisecentre er et samarbejde med Ole Kirk's Fond og LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre Indtil i dag har vi uddelt flere end 25.000 rygsække til børn på krisecentre i Danmark, Grønland og på Færøerne.
mary_fonden Hvis vi for alvor skal bekæmpe mobning og skabe bedre trivsel blandt børn i skolerne, skal vi gøre det sammen! Sådan var rationalet, da Mary Fonden, Red Barnet og Børns Vilkårlkår i 2016 besluttede at gå sammen i Alliancen mod mobning. Inden længe er vi klar til at rulle vores fælles helskole-program Skolestyrken ud i en lang række skoler landet over. Vejen dertil har været lærerig og også lidt svær somme tider. Men vi tror på, at resultatet vil gøre en forskel for mange børn i fremtiden. Og derfor har det været besværet værd. Vi har netop offentliggjort et casestudie om erfaringerne med samarbejdet i Alliancen. Til andres og vores egen læring. For rigtig mange udfordringer løses nu engang bare bedst i fællesskab. Link i bio.
mary_fonden Hvad ønsker du dig for fremtiden? Vi er lige gået ind i et spritnyt årti. Det er en god anledning til at se fremad og definere ønsker for de næste ti år - og måske endnu længere. For ikke så længe siden havde Mary Fonden 10års jubilæum. Her definerede Kronprinsessen sine 10 ønsker for fremtiden. Ønskerne går bl.a. på, at vi skal blive bedre til at acceptere og bede om hjælp, når vi føler os ensomme. Og at alle børn får en god skolestart, hvor de kan følge med både socialt og sporgligt fra første dag.