> English

Antibulli Fodbold

H.K.H. Kronprinsessen, Kasper Schmeichel og Pernille Harder står nu sammen om ’Antibulli Fodbold’, der kan hjælpe de voksne med at styrke fællesskab og trivsel hos de små fodboldspillere.

Der er børn, som føler sig udenfor i deres fritidsliv, og for hvert tiende barn har det betydet et farvel til aktiviteten. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Center for Ungdomsstudier for Mary Fonden. Tallet ligger stabilt i forhold til tidligere år, mens andelen af børn, som oplever, at der er et godt sammenhold, og at man bakker hinanden op, er faldende.

Mary Fonden har inden for de seneste år lanceret ’Antibulli Håndbold’ og ’Antibulli Svømning’. Med ’Antibulli Fodbold’ er der nu skabt grundlag for, at endnu flere børn kan opleve et styrket fokus på fællesskabet:

”Vi er meget glade for, at vi sammen med DBU nu kan lancere ’Antibulli Fodbold’, der kan bidrage til at skabe bedre trivsel og forhindre mobning i børnefodbolden. Det er så vigtigt, at glæden ved at gå til fodbold ikke bliver ødelagt af mobning eller af, at nogen holdes udenfor. Med ’Antibulli Fodbold’ vil vi være med til at styrke fællesskabet, så alle føler sig som en del af holdet”, siger H.K.H. Kronprinsessen.

Trivsel i børnefodbolden er et tema, som DBU har arbejdet intensivt med igennem lang tid, og selvom der ifølge undersøgelsen generelt er bedre sammenhold og mindre frafald på grund af dårlig trivsel i holdsporten, er der ikke grund til at slippe taget. Det støtter ’Antibulli Fodbold’s to ambassadører, Herrelandsholdets Kasper Schmeichel og Kvindelandsholdets Pernille Harder, op om og bifalder samarbejdet med Mary Fonden for fodboldbørnenes bedste:

”Sammenholdet betyder alt for fodboldglæden. Man skal glæde sig til at være sammen med sine holdkammerater, for fodbold handler ikke kun om at vinde. Det handler også om at have et sjovt samvær og have det sjovt med sine holdkammerater”, siger Pernille Harder.

Langt de fleste små fodboldspillere, nemlig 96 %, har det godt med deres venner i fodboldklubben. Men sprogbruget i fodboldklubberne skiller sig ud fra andre idrætter ved, at det i højere grad accepteres, at man taler grimt til hinanden. Det er oftest tilfældet hos drengene og kan eksempelvis handle om, at man accepterer at tale negativt til hinanden og drille modstanderne. En problematik, som Kasper Schmeichel kan huske fra sine tidlige fodboldår:

Jeg er selv far til to, og jeg ville ikke kunne holde ud, hvis de blev holdt udenfor. Men jeg kan godt se, at jeg ikke altid selv var så inkluderende som barn, da det mest handlede om at være den bedste. Det vil jeg gerne lave om, for fodboldens fællesskab skal være for alle, uanset hvor du kommer fra”.

Antibulli Fodbold kombinerer erfaringer fra antimobbe- og trivselsindsatser med erfaringer fra fodboldverdenen og består af konkrete råd og øvelser til træningen af 6-12-årige.
Materialet er gratis og er frit tilgængeligt for alle fodboldklubber på antibulli.dk. På det mobiltilpassede site vil trænerne kunne vælge øvelser og aktiviteter i det omfang, som giver mening for netop deres hold.

Mobning og Trivsel

Mobning og mistrivsel hænger sammen. Når et barn bliver mobbet, mistrives det. Og når en børnegruppe ikke trives, er der stor risiko for, at der opstår mobning og social isolation. Trivsel i børnegruppen handler om at give alle børn de rette redskaber og værdier, så tolerance og fællesskab er i fokus. Derfor hænger arbejdet med at forebygge mobning uløseligt sammen med at fremme trivsel og inklusion.

Se mere om Mary Fondens indsatsområde Mobning og Trivsel
Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden Ensomhed er et stigende problem blandt unge. Det vigtigste, vi kan gøre, er at tale om det, række ud og bryde tabuet. Vi skal forstå ensomhed for at kunne bekæmpe den. Mary Fondens vision er, at alle mennesker skal have adgang til nære og respektfulde relationer, hvor andre er noget for dem, og hvor de kan være noget for andre. #alleharrettilathøretil
mary_fonden Hvordan styrker vi unges sociale trivsel? Vores projekt Me&We handler om at styrke efterskoleelevers sociale kompetencer og relationer. I dag lander dette materialekatalog sammen med vandflasker og kopper på de 31 efterskoler, der er del af næste fase af projektet i det kommende skoleår. Kataloget består af viden og aktiviteter, der skal støtte elevernes forståelse af sig selv og hinanden. Læs mere via link i bio. Me&We er er samarbejde mellem Mary Fonden, @justhuman.dk, @efterskolerne og @tuborgfondet.
mary_fonden Er mobning blevet til isolering af nogle børn? Det spørgsmål stiller mobbeforsker Helle Rabøl Hansen i fagbladet Folkeskolen på baggrund af stigende ensomhed blandt børn og unge. "Nogle børn og unge oplever at være luft for de andre. Derfor vælger de at være tavse i løbet af skoledagen, for det er da bedre end aktivt at blive chikaneret af de andre i klassen. Så kommer lærerne og siger: 'Du byder ikke nok ind i undervisningen' eller 'Du skal ikke være så tilbageholdende'. Men Eva på 13 år har ikke lyst til at byde ind og dermed gøre opmærksom på sig selv. Så er det bedre slet ikke at blive set." Hun opfordrer skolerne til at tænke trivsel og deres indsats mod mobning bredere - og fx medtænke ensomhed i indsatsen. Læs mere i artiklen fra fagbladet Folkeskolen. Link i bio 👆🏼 #alleharrettilathøretil #ensomhed #mobning
mary_fonden Nu begynder forskellige sports og fritidsaktiviteter for børn så småt at starte op igen. Når aktiviteterne begynder igen, er det vigtigt at huske at arbejde for den gode klubkultur. Mary Fondens projekt Antibulli er et antimobberedskab til børnehåndboldtrænere. Det består af konkrete råd og øvelser til træningen af 6-12-årige. Målet er at skabe en hold- og klubkultur med høj tolerance, hvor alle respekterer hinanden, taler ordentligt og hjælper hinanden, så klubben er et rart sted at være, uanset hvor god man er til håndbold. Grundtanken er, at et stærkt sammenhold og gode børnefællesskaber forebygger eksklusion og mobning. Link til Antibulli.dk i bio.
mary_fonden I dag optager vi til en film om noget, der rammer ned i kernen af vores arbejde. At alle har ret til at høre til og føle sig som en del af noget større end sig selv. Det budskab og det arbejde er kun blevet endnu mere aktuelt under Corona-krisen. Stay tuned, når vi offentliggør filmen om nogle uger.